Log ind

Salt skader planterne

  • Salt skader planterne
  • Salt skader planterne
    2 / 2
    Fint bordsalt kan godt bruges til veje og indkørsler. Det er tilmed hurtigere til at tø isen op end den grove vejsalt, men det kræver, at man udvikler en stor saltbøsse for at kunne dosere rigtigt.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Mange blade vil se svedne ud i forsommeren, og til den tid undrer man sig sikkert, fordi vinteren så for længst er glemt

Vi skal 14 år tilbage for at finde en vinter som den i år og dermed også mindst 14 år tilbage for at finde et så stort saltforbrug som i år, og som veje og miljø har været udsat for. På de små privatveje og langs fortove oplever man typisk en stærk overdosering af salt, og følgen kan meget let ses som skader på planterne i løbet af forsommeren.

Planternes blade optager under normale forhold salt, men når vi salter, får bladene en langt større koncentra-tion. Det medfører, at bladene indtørrer eller svides, de bliver brune og falder af. Det vil især ske, hvis forårsmånederne marts og april bliver meget tørre.

Saltmængden i år har været lige så rekordagtig som vejret. Skandinaviens eneste saltfabrik, Akzo Nobel Salt, producerer normalt 12.000 ton salt om ugen og omkring halvdelen af dette som vejsalt. I år var de 65.000 ton, som virksomhedens lager rummer, tømt i løbet af de sidste 15 dage af december.

Det er selvfølgelig kommunerne og staten, der anvender mest salt og fortrinsvis til veje, cykelstier og fortov. Hvad de private anvender, er der ikke tal på, men byggemarkeder, brugser, og hvem der normalt ligger inde med den slags, løb hurtigt tør for salt, så forbruget er i hvert fald stort, og generelt overdoseres der kraftigt i den private andel.

Ryd, hvis du kan magte det

Måden at nedbringe forbruget på er at rydde sne. Hvis den enkelte grundejer, der endnu selv kan gå og kravle, blot anvendte 10 minutter til at trække et spor med sneskraberen, inden sneen pakkes af kørende biler, var der en bane, som avisbuddet, reklamebuddet, posten og den gående kunne benytte.

Hvis man ikke når det, får man en kompakt sne, det tager mere end 10 minutter at rydde. Når vejen eller fortovet så ikke er ryddet, rydder man den dårlige samvittighed af vejen med salt. Men der skal ret store mængder til at tø fastkørt eller fasttrampet is og sne. Typisk er det nødvendigt at bruge en dosis på 30-40 gram salt pr. kvadratmeter, det gør Vejdirektoratet, mens privatmanden bruger seks gange så meget, nemlig 90-180 gram, fordi saltet her typisk spredes ud med hånden.

For at gøre det mere effektivt anvender Vejdirektoratet en saltlage, der består af 23-25 procent vand og resten salt.

Ikke for amatører

Det at lave en hjemmeproduceret saltlage er ifølge vejfolk noget, privatfolk ikke selv skal eksperimentere med, fordi det slet ikke er så let at få opløst saltet, men anlægsgartnernes blad, Grønt Miljø, har trodset fagfolkene og kastet sig ud i et forsøg, der er værd at skrive om, fordi det alt andet lige kan gavne miljøet og den privates pengepung.

Grønt Miljø har taget et kilo eller en liter vand og under omrøring gradvist tilsat køkkensalt, der er det samme som vejsalt, men i en finere og mere effektiv form, dog 15 procent dyrere end vejsalt.

I første omgang gik forsøget ud på at se, hvor meget salt man egentlig selv kan omrøre i vand, og dermed hvor høj en koncentration man kan lave.

Først omrørte man 200 gram salt, dernæst op til 300 gram for så at slutte ved 360 gram pr. liter. Fra 200 gram og op til 300 er det vanskeligt at røre saltet ud, og over 360 g er det næsten umuligt.

Dernæst lavede man en blanding med fem liter vand til et kilo salt, altså en 20 procents opløsning. Saltlagen blev hældt i en almindelig vandkande, og som tud satte man en spreder, der er 60 cm bred, og som ikke i almindelighed følger med, når man køber vandkande.

Blandingen blev spredt ud på 50 kvadratmeter indkørsel og fortov, svarende til en dosering på 20 gram tørt salt pr. kvadratmeter og i en ganghastighed svarende til tre km i timen eller to sekunder pr. kvadratmeter. Det er den tid det tager at tømme kanden på 50 meter.

Problem: spredningen

Fortovet var ryddet for sne, men stadig glat af is. Effekten var i orden, men kunne under de givne forhold være bedre, og det blev den ved en lidt stærkere dosering.

Det helt store problem er at sprede midlet ud. Her skal der ikke meget udvikling til for at få en bedre spreder, så det burde være en let sag for dem, der i forvejen producerer vandkander.

Alternativt, men stadig med salt som alternativ, foreslår Grønt Miljø, at man producerer en større saltbøsse end bordmodellen og bruger fint køkkensalt. Selv om det er 15 procent dyrere, virker det hurtigere.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere