Log ind

Pas på sneglene

  • Pas på sneglene
    1 / 5
    Dræbersnegle kan dræbes med små rundorme som placeres på en agurkeskive, men foreningen Praktisk Økologi mener, metoden ikke er heldig for naturen.
  • Pas på sneglene
    2 / 5
    Dræbersneglene er lettest at finde med en lommelygte, når solen er gået ned og duggen falder.
  • Pas på sneglene
    3 / 5
    Den mest humane aflivning er at klippe sneglen over, men det skal være lige bag åndehullet og ikke midt i sneglen.
  • Pas på sneglene
    4 / 5
    Et sneglehegn omkring køkkenhaven er en af flere måder at holde sneglen fra det, vi gerne selv vil spise.
  • Pas på sneglene
    5 / 5
    Leopardsneglen lider ofte samme skæbne som dræbersneglen, når man finder den i haven, men faktisk jagter den dræbersneglen og æder især dens æg. Leopardsneglen kaldes også plettet gråsnegl.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Det vrimler med gode råd om, hvordan dræbersneglene skal dø, men nogle af rådene er farlige for naturen ifølge Praktisk Økologi

Landsforeningen Praktisk Økologi går nu i rette med mange af de gode råd, der overstrømmer medierne lige nu. De er ganske enkelt farlige for naturen.

Det seneste råd går ud på at inficere snegle med nematoder, der langsomt æder sneglen op, og formerer sig i dens døde krop, hvorefter andre snegle æder den døde snegl og bliver inficeret.

Selvom det er naturens gang, så er overdreven brug af nematoder en dårlig idé. For alt, hvad vi gør, har betydning for fødekæden og for hele økosystemet. Det siger Trine Krebs, landsformand for Praktisk Økologi.

Sådan får du bugt med dræbersneglene uden at skade naturen

[b]1. Foren dig med dræbersneglenes naturlige fjender. [/b]

Fugle, pindsvin, tudser og visse andre sneglearter hjælper gerne med at udrydde dræbersneglene. Det er oftest haver, hvor der ikke er gjort plads til, at nyttedyrene kan leve og trives i haven, som kan have store problemer med dræbersneglene. Lok fugle til haven ved at sætte fuglebade ud på terrassen, sæt fuglekasser op og plant træer og buske, som fugle og insekter kan lide at opholde sig i. Tudser og pindsvin vil også flytte ind i haven, hvis der er vand, uberørte grenbunker og bunddække i bedene. Bunddække i bedene gør også haven attraktiv for blandt andet leopardsnegle, som spiser dræbersneglene.

[b]2. Gå sammen med naboerne. [/b]

Nabo-sneglehjælp er på linje med, at naboer hjælper hinanden med at holde øje med ubudne gæster. Det kan være svært at bekæmpe dræbersneglene, hvis ikke naboerne er med i kampen. Hvis alle gør en særlig indsats mod dræbersneglene, så slipper du hurtigere af med dem. I kan sætte fælder op såsom ølfælder, der er en kop fyldt med øl, der er gravet ned, eller lægge nogle brædder i haven, hvor sneglene vil søge fugtighed og skygge om dagen. Herfra kan du samle sneglene ind og hælde dem over med kogende vand, klippe dem over lige ved hovedet eller mase de mindre snegle med en træsko. Men pas på, at du ikke slår de forkerte snegle ihjel.

[b]3. Dæk jorden med tørt og skarpt materiale.[/b]

Snegle bryder sig ikke om tørre og skarpe materialer såsom bark, flis, sand og tang. Hvis du har en have eller et bed, du gerne vil beskytte mod snegle, så læg de nævnte materialer rundt om de kostbare planter. Snegle holder af at opholde sig fugtigt, så hold dem fra dine yndlingsbede ved at gøre det svært for dem at opholde sig der. Mange haveejere har også stor succes med at hælde kaffegrums rundt om de stauder eller bede, som dræbersneglene ikke må indtage.

[b]4. Hold dræbersneglene ude. [/b]

En langtidsholdbar, men også lidt dyr metode er at investere i sneglehegn. Et sneglehegn er et stykke metal bukket på en måde, så snegle ikke kan passere. Hegnet er let at bruge til højbede. Det gælder naturligvis også om at sørge for, at du ikke selv bringer dræbersnegle ind i haven, når du anskaffer dig nye planter. Tjek altid jorden grundigt i nye planter, uanset hvor de kommer fra.

Kilde: Landsforeningen Praktisk Økologi

Nematoder er små, gennemsigtige rundorme, der kravler ind i sneglens åndehul. Problemet med denne metode er, at nematoder ikke skelner mellem de forskellige sneglearter og derfor dræber alle sneglene i haven.

Mange andre sneglearter er faktisk nyttedyr, der er nødvendige i haven. De omdanner nedfaldne blade og planterester til næring for jorden, og de er derfor vigtige i haven for at få en god og frugtbar jord. Der er derfor behov for, at haveejerne får bedre oplysning, når de skal bekæmpe dræbersneglen.

Jernsulfat

Jernsulfat er et andet eksempel på et naturprodukt, der gør skade på andre levende væsner end dræbersneglen. Det påvirker ikke jorden og er biologisk nedbrydeligt, men det slår alle snegle ihjel.

Nogle køber ulovlig gift i udlandet.

- Når man bruger gift, rammer man ikke kun dræbersneglen. Giften flytter sig op i fødekæden og påvirker langt bredere i økosystemet. For naturen er det en katastrofe, når giften først spises af en snegl, som spises af et pindsvin eller en fugl. Det slår ikke fuglen eller pindsvinet ihjel på stedet, men påvirker dyrets immunforsvar og indre organer og kan på længere sigt skade dyret og dets afkom. Samtidig rammer giften også her de andre snegle i haven, hvilket er problematisk, forklarer Trine Krebs.

Hun ser jagten på sneglene med gift og nematoder som et tegn på, at der mangler mere viden om, hvordan alt i naturen hænger sammen og påvirkes af hinanden.

  • ANDREAS_BASTIANSEN

    Af:

    Journalist og redaktør for magasinredaktionen, der står for weekendens redaktionelle tillæg: Magasinet Livsstil, bilmagasinet Gear, Magasinet Rejser og boligmagasinet Base. Skriver også rejsereportager og anmelder børnebøger og teaterforestillinger med mine to døtre. Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2000 med et semester i San Francisco, USA, og udlandsophold i Uganda, Afrika. Uddannet cand.phil. i samfundsfag fra Aalborg Universitet i 1996.

Mere om emnet

Se alle

Sådan får du bugt med dræbersneglene uden at skade naturen

Fjern ligene af dine dræbte dræbersnegle

Fjern ligene af dine dræbte dræbersnegle

Sådan får du bugt med dræbersneglene uden at skade naturen

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere