Log ind

Lav selv dine roser

  • Lav selv dine roser
    1 / 4
    Efter et vinterophold i drivhuset plantes den nye rose ud i det tidlige forår, og her er så resultatet, allerede sommeren efter.
  • Lav selv dine roser
    2 / 4
    Du kan skabe en flot rosenhave i løbet af bare en sæson
  • Lav selv dine roser
    3 / 4
    Når du har såret planten, sætter du en svampet jord omkring og binder plast over jorden. Der lukkes forneden og foroven. De trævlerødder, du kan se, er ikke rosens nye rødder, men bare udtryk for, at der her er anvendt en jord, der burde være renset. Alligevel lykkedes projektet.
  • Lav selv dine roser
    4 / 4
    Posemetoden er ret effektiv. Find en rose, du vil formere. Tag en gren fra rosen og skær så barken af på et stykke af grenen 5- 10 cm. Lad den sårede gren sidde på planten. På billedet kan du se, hvor barken er fjernet, og hvor der allerede er dannet den hvide kallus, så vi er her en proces længere fremme.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Det er meget lettere, end du tror, og det kan nås endnu

Roser er langt lettere at formere, end de fleste er klar over, så hvis krisen kradser, og haven skal fyldes med rigdom, så er der gode muligheder for at lave din egen produktion af roser.

Indtil udgangen af det 19. århundrede var det almindeligt, at roser blev formeret ved stiklinger. Efter det tidspunkt ændrede produktionsmetoden sig til det, man betegner som okulation. Det går ud på, at man poder den rose, man ønsker, det skal ende med, på en hunderose - Rosa canina - eller en mangeblomstret rose, Rosa multiflora. Okulationsmetoden var for planteskolerne en mere rationel metode end at stiklingeformere, og en dag går den nemme metode så i glemmebogen.

I jorden med den

For os privatfolk er det lettest at formere roser ved stiklingeformere. Nogle sorter er lettere at formere end andre, men generelt kan du kaste dig ud i forsøg med stort set alle roser.

Hvis man undtager de gule sorter, så er især de lave roser meget lette at formere. Det samme gælder buskroser. De kan generelt formeres uden brug af nogen form for tilsætning af væksthormoner. Det er næsten blot at stikke en stikling i jorden. Andre sorter skal have lidt hjælp med et roddannende hormon, som du kan købe i planteskolen.

Sådan gør du

Selve stiklingen snupper du fra en plante, der ser sund ud. Det vil sige med friske, mørkegrønne blade.

Stiklingen skal helst ikke være for hård, så det optimale tidspunkt er, når blomsterne begynder at vise farve. Det har de jo gjort for noget tid siden, eller midt på sommeren, men selv om jeg har taget stiklinger sidst i august, har jeg ikke haft problemer med formeringen. Jeg har dog så sat dem i mit drivhus, for det gælder om, at stiklingen skal nå at sætte så mange rødder som muligt, inden frosten kommer.

En stikling er en gren med et blad plus en bladhjørneknop og et stykke stængel, der slutter, hvor der egentlig skulle være endnu et blad.

Stiklingen skal stå ret op i en god porøs jord med masser af ilt. Spagnum blandet med bakkesand i forholdet to dele spagnum og en del sand er et rigtig godt medium. Ren spagnum er for kompakt, og det samme er havejord.

Vand og lys

Vand jorden, så du lige kan vride lidt vand ud af den. Stiklingerne skal stå i to til tre cm dybde med en afstand, så de ikke rører ved hinanden. Hold fugtigheden høj ved at lave en plastboble omkring dem.

Stil stiklingerne lyst uden direkte sol og prøv, om du kan holde en temperatur på lidt over 20 grader. Måske skal du have dine stiklinger inde i huset for at opnå denne temperatur, men har du drivhus, er det ikke et problem i august og september. Hvis du har dækket med noget plast, er det normalt ikke nødvendigt at give ekstra vand de første 14 dage.

Efter ca. 14 dage dannes en hvid kallus. Det er små prikkede ophøjninger lige ved snitfladen. De er det første tegn på, at din stikling er lykkedes. Kallus er en sårhelingsproces, og lige under den dannes rødderne. Hvis du vil tjekke, om det hele fungerer, kan du forsigtigt trække stiklingen op og se, om der er gang i foretagendet. Er der kallus, så lad stiklingen stå i fred, så skal rødderne nok komme.

Når der er gang i knopperne, vander du med pottegødning.

Thaiposer

Laver du stiklinger i potter, kan du plante ud ca. fire uger efter, at roddannelsen har fundet sted. Plant ud et lunt sted i haven eller drivhuset og flyt så planten til det blivende sted i det tidlige forår. Dæk med halm eller granris, så der ikke sker en stor fordampning. Sørg for at jorden er løs i to spadestiks dybde.

Posemetoden er en anden simpel metode, der ofte giver et vellykket resultat, selv når det gælder de eftertragtede engelske roser.

Egentlig er det en gammel metode, man anvendte ved formering af potteplanter med træagtige stængler som ficus og dracaena, men min nabo, der er fra Thailand, mindede mig sidste år om metoden.

Thaier kan ikke tåle at se et bart stykke jord, og de er meget sparsommelige, så de går straks i gang med at lave nye planter. Min nabo kender endnu ikke helt til det danske klima, så hun er rimeligt ligeglad med årstiden. 1.november gik vi i gang med en lille produktion af engelske roser i haven. 28. november tjekkede jeg, om der var kallus på stænglen, og det var der. Planten fik klippet navlestrengen og blev flyttet ind i drivhuset, og trods en benhård frost i 2009 lykkedes projektet.

Der er flere måder at bruge posemetoden på, men lad os kalde den, jeg anvendte, thaimetoden. Den går ud på, at man på en udvokset rosenplante tager et skud eller en gren og sårer den ved at skære barken af midt på grenen i et stykke på 10 centimeter. Derefter væder man noget jord eller en spagnumblanding, så jorden bliver svampeagtig, og klemmer jorden om såret. Oven på jorden binder man så en plastpose eller et plaststykke, så der lukkes omkring jorden og såret.

Cirka 14 dage eller tre uger efter er der dannet kallus, og lidt senere rødder. Nu kan den nye plante med rødder klippes af moderplanten og plantes for sig selv.

Direkte i jorden

Fordi det nu var så sent på året, ventede jeg ikke, til der kom rødder, men satte stiklingen med kallus direkte ned i jorden i drivhuset og plantede den så ud i foråret. Projektet lykkedes til fulde.

Andre lignede metoder går ud på bare at lave et snit i stedet for at skære alt barken væk i en ring på 10 centimeter. I snittet sættes en tændstik, så såret holdes åbent, og der pudres i såret med trækul. Så binder man ellers spagnumblandet jord og plast på som ved den forrige nævnte metode. Forskellen er altså bare, at i stedet for at fjerne barken laver et snit, så der bliver et sår.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere