Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Hyp og undgå
skimmel
i kartoflerne

Annonce:

Billig tilbud på charterferie

Se alle vores destinationer og billige tilbud her!

Hyp og undgå skimmel i kartoflerne

Artiklen er hentet i arkivet

HAVEN: Skimmel ødelægger mange kartofler, men der kan forebygges

Kartofler er nogle skravl. De bliver let syge, men heldigvis sjældent så syge, at de ikke kan bruges.

Lige nu er kartoflerne stærkt udsat for at få skimmel. Kartoffelskimmel er avlerens værste fjende. Et kraftigt angreb kan gå ned i knoldene og ødelægge høsten. Derfor er avleren nødsaget til forebyggende at sprøjte med et svampemiddel.

Sprøjtningen afhænger af vejret, men vil ofte finde sted fra midt i juni til begyndelsen af juli, altså netop nu. Herefter sprøjtes der adskillige gange i løbet af en sæson, alt efter vejr og vind.

Også haveejeren kan foretage en forebyggende sprøjtning, men som haveejer er det overkommeligt at forebygge mod angreb uden at sprøjte.

Kartoffelskimmel viser sig som brune pletter på bladene. Angreb sætter typisk ind, når vejret i en periode er fugtigt, og nattetemperaturen er over ti grader. Skimmelbelægningen kan ud over de brune pletter også ses på undersiden af bladene.

Skimmelsygdommene kan komme fra læggekartoflerne, men ofte vil smitte komme fra nabolaget, ja sågar endnu længere fra, idet svampesporerne over lange afstande kan føres med vinden eller regnen.

500 år i Europa

Kartoflen er indført til Europa omkring 1500-tallet, men blev først for alvor kendt omkring 1750. I de første 100 år blev der ikke konstateret nogle egentlige problemer med kartoffeldyrkningen, men i 1845 spredte kartoffelskimmel sig med lynets hast til hele Europa. I Irland medførte hungersnød, at over en million mennesker døde af sult.

Ifølge Dansk Jordbrugsforskning menes sygdommen at komme fra det mexicanske højland, og den er kommet hertil over to omgange, anden gang i 1976 i en helt ny variation fra store mængder importerede kartofler fra Mexico.

Noget tyder på, at nye kombinationer og krydsninger gør skimmelsvampene mere aggressive, så de i større grad end hidtil også smitter gennem jorden. Forsøg har vist, at sædskifte har stor betydning for smitterisikoen. Jo oftere man dyrker kartofler i samme jord, jo større er risikoen for smitte.

Ved sprøjtning mod skimmel bliver der lagt en hinde på bladene, så skimmelsporerne, der lander på planten, ganske enkelt dræbes af midlet. Har svampene først fat, er det straks vanskeligere at komme af med dem. Derfor sprøjtes der typisk forebyggende hver 7.-10. dag afhængigt at sortens modtagelighed og vejrforholdene, eller efter det har regnet med 20-25 mm nedbør.

Skimmelvejr er vejr med lune nætter, hvor der har været 10 sammenhængende timer med høj luftfugtighed. Typisk vil det være dage med omkring 21 grader og nætter over 10 grader.

Svampens sporer spredes med vind og regn ofte i forbindelse med morgendug og blæst.

For at sporerne kan få fat og inficere planten, skal der være fire timer, hvor der er vand på bladene, men højere temperatur nedsætter formodentlig den tid, sporerne skal bruge for at inficere en plante.

Så længe nattetemperaturen er under 10 grader, er risikoen for smitte lille, og er der samtidig blæst uden regn, formindskes risikoen yderligere. Så jo mere tørre man kan holde sine planter, jo mindre er risikoen for angreb.

Når det regner, er luftfugtigheden høj, men en høj luftfugtighed kan også forekomme, hvis jorden er meget våd.

De sikre sorter

Nogle sorter er mere udsatte end andre. Asparges, som man stort set ikke kan købe mere, er en af de mest udsatte for at få skimmel både på blade og i knolde. Mere sikker er Revelino og Sava efterfulgt af Folva, Hamlet og Jutlandia. I mellemgruppen ligger så Berber, Bintje og Ukama.

Man er altså bedre tjent med nogle sorter frem for andre, men generelt er de mest modtagelige sorter selvsagt luget ud af markedet. Det gælder dog ikke sorten æggeblomme, der har fået en ny æra, fordi den har været meget efterspurgt af især ældre mennesker, der husker sorten som det rene guf.

Sprøjt hver 10. dag

Som haveejer kan du købe midler mod kartoffelskimmel, og man må så gøre op med sig selv, om man vil have sprøjtefrie grøntsager, og om det økonomisk kan betale sig at sprøjte. Hvis det skal batte noget, skal det jo ske hver 10. dag fra nu og frem, til nattemperaturen igen daler.

En forebyggelse uden at sprøjte kan ske ved straks at fjerne blade eller stængler, der er angrebet.

En god idé er det også at hyppe sine kartofler, så sporer ikke så let får adgang til knoldene. Skimmelangreb på knolde viser sig som blygrå partier. Hvis huden på kartoflen fjernes, dukker et brunfarvet væv op. Jo mere vind kartoffelplanterne får, uden de dog skal stå i stiv kuling, jo bedre tørrer bladene også.

Så hvis dine kartofler lige nu står meget tæt, så er det en god idé at grave hver anden plante op, efterhånden som du skal bruge kartoflerne. Det giver luft mellem planterne. Pas på, når du arbejder med planterne. Sårede blade er mere udsat for sygdomme end hele blade.

Følg med på nettet

Næste år skal du huske at sætte kartoflerne i ny jord, sørge for, at der er afstand mellem knoldene, og huske at købe sorter, der er så lidt modtagelige som muligt.

Hvis du vil følge med i risikoen for kartoffelskimmel netop der, hvor du bor, og har du adgang til internettet, så er der daglig opdateringer på adressen www.planteinfo.dk. Du kommer frem til varslinger ved på hovedsiden at klikke dig ind på undertitlen af-grøder/kartofler. Har du ikke internet, så hold øje med vejret, og tag en jævnlig inspek-tion af dine kartofler.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70