Log ind

Et hjørne til tørrede blomster

  • Et hjørne til tørrede blomster
  • Et hjørne til tørrede blomster
    2 / 7
    Der er mange blomster, der kan tørres.
  • Et hjørne til tørrede blomster
  • Et hjørne til tørrede blomster
  • Et hjørne til tørrede blomster
    5 / 7
    Statice fås i mange farver, blå gul og rødligenuancer og er blandt de blomster, som anvendes mest til tørring.
  • Et hjørne til tørrede blomster
  • Et hjørne til tørrede blomster
    7 / 7
    Hæng blomsterne i små bundter med hovedet ned på et tørt og luftigt sted.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

I en have skal der være et hjørne med blomster, der kan tørres. Lige nu er et godt tidspunkt at gemme sommerens minder

Sommerblomsterne svigter aldrig sommeren, og en del af dem kan tørres, så sommeren kan forlænges. Andre blomster som roser og blomster med tykkere kronblade kan dyppes i voks og næsten holde evigt, og andre igen kan presses og anvendes til smukke postkort.

Nu er det tid til at høste evighedsblomsterne og hænge dem til tørre. Når planterne er fuldt udviklet, gælder det om at finde det rette plukketidspunkt. De fleste blomster skal plukkes i knopstadiet, umiddelbart før de skal ti l at åbne sig. Under tørringsprocessen vil de så åbne sig helt. Plukker man blomsterne udsprungne, mister de deres skønhed under tørringen. Pluk så snart duggen er forsvundet, og blomsterne er tørre.

Selve blomsten er den, der anvendes mest, men man kan anvende andre dele af planten. Nogle planter har en meget smuk frøstand. Det gælder for eksempel valmuer, judaspenge, rød hør og jomfru i det grønne. Mange frugter kan også tørres og anvendes.

Tørring i sand

Tørring i sand er en anden metode. Blomsterhovedet med en lille smule stilk lægges i en kagedåse, og der fyldes forsigtigt finkornet sand ind mellem kronbladene. Blomsterhovederne placeres, så der er en smule afstand mellem dem, og de kan godt ligge i flere lag, blot der er sand imellem.

Når tørringen er afsluttet, tages hver enkelt blomst forsigtigt op og renses for sand.

I stedet for sand kan man i hobbyforretninger købe tørringssilicat, som også bruges i fugtige kældre for at fjerne fugt. I sand vil det tage omkring tre uger, før planten er tør, mens det går hurtigere i silicaten.

Luft planten

Ved lufttørring bevarer man blomst og stilk, som de er, men man fjerner bladene. Blomsterne samles i nogle bundter med et elastik for neden.

Blomsterne hænges på en tørresnor et sted med luft og helst så mørkt som muligt, da solen bleger farverne. Er der meget store blomsterhoveder imellem, kan man nippe hovederne af og stikke en ståltråd igennem som erstatning for stilken. Så tørrer hovederne hurtigere.

Pres safterne ud

Tørrede blomster kan bruges til billeder, postkort og dekoration. Anvendes de som billeder, skal de først presses. Det kan man gøre ved at lægge dem i pres mellem gamle aviser og tykke telefonbøger.

I en hobbyforretning kan man også købe en blomsterpresse, eller man kan lave den selv af to stykker brædder, hvor man i hvert hjørne borer et hul, så en fløjmøtrik kan gå gennem hvert af hullerne.

Blomsterne lægges ind i pressen mellem noget papir, og de to brædder spændes sammen ved hjælp af fløjmøtrikkerne. Fire skruetvinger gør det samme.

Blomsterne skal presses lige efter plukningen. De nyudsprungne blomster holder bedst farverne. Tulipaner og hortensia er en undtagelse. De kan presses efter man har nydt synet.

Sæt så stort et pres på som overhovedet muligt det første døgn. Efter et døgn i pres tages tvingerne af.

Tykke stængler kan skæres halvt igennem. En tusindfryd kan presses helt, mens man kun kan presse georginens eller kornblomstens kronblade.

Færdigtørring tager mellem tre dage og tre uger. Man må godt kikke til planterne for at se, hvordan de har det, men ikke pille ved dem.

Føles planterne kolde, er de ikke klar, og krøller de, har der været for lidt pres på.

Bliver farverne ikke som forventet, er årsagen, at ikke alle blomster kan holde deres farve lige godt. Jordbundsforhold og næring har betydning for farveholdbarheden.

Roser der holder evigt

Voksede roser virker næsten som marcipan. Man får lyst til at sætte tænderne i dem, men de smager nu ikke lige så godt. Roser er blandt de mest velegnede til voksning, og metoden er ret enkelt.

Man kan både bruge friske og tørrede roser. Også mange tørrede blade bliver ekstra smukke af en gang voks.

Voksen kan købes i hobbyforretninger, og kan man ikke få voks, så kan man bruge paraffin. Man kan få helt klar paraffin eller voks, der ikke ændre farven på det man vokser, men man kan også få typer, der forstærker farverne. Grønt giver for eksempel halvkedelige blade en frisk grøn farve.

Put paraffinen direkte i en gryde med vand, så bliver den ikke nær så tyk, som når man opvarmer den indirekte i et vandbad. Varm vandet op til kogepunktet og skru så ned. Massen flyder nu oven på vandet i en tynd, fin hinde. Brug et termometer og lad vandet køle ned til 60 grader, før du dypper det, du vil vokse. Er det i forvejen tørrede ting betyder temperaturen mindre, men det friske kan ikke tåle for høj varme. Dyp rosen i voksen et par sekunder og lad det dryppe af. Dyp derefter hurtigt i en spand med koldt vand. Så er voksrosen klar.

Blade kan med fordel behandles med glycerin så de beholder den meget smukke efterårsfarve. Bland halv vand og halv glycerin i en vase så blandingen dækker omkring tre centimeter i bunden. Sæt stilkene med blade i vasen lige så snart bladene har skiftet til den farve, du nu synes er smukkest. Nu suger stilken blandingen op og præparerer bladene, så de holder meget længe.

Mere om emnet

Se alle

Tips til tørring

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere