Log ind

En frodig blomsterhave

  • En frodig blomsterhave
    1 / 14
    Husk også det, der kan vokse op ad stolper og vægge eller i dine gamle krogede frugttræer. Her er det en klematis.
  • En frodig blomsterhave
  • En frodig blomsterhave
    3 / 14
    Her gror latyrus op ad et rionet og laver opdeling af drivhuset.
  • En frodig blomsterhave
    4 / 14
    Der er knald på farverne i denne kombination af hyacinter, stenbedsstauder og græsser. Billedet er fra den hollandske park Appeltern, www.appeltern.nl
  • En frodig blomsterhave
  • En frodig blomsterhave
    6 / 14
    Krydderurter er også stauder og kan udgøre et større duftbed med gangstier.
  • En frodig blomsterhave
  • En frodig blomsterhave
    8 / 14
    Krydderurter og stauder kan sammensættes, så de ligefrem klæder hinanden.
  • En frodig blomsterhave
    9 / 14
    Stokrosen er en af de gamle stauder, der igen er kommet på mode.
  • En frodig blomsterhave
    10 / 14
    Uanset om du driver den af i dit drivhus, din stue eller have, så er stauder altid taknemmelige og et smukt syn i hele haven.
  • En frodig blomsterhave
    11 / 14
    Man kan bruge stauder i haven til at skabe illusioner, som her en bæk af lutter storkenæb.
  • En frodig blomsterhave
    12 / 14
    Kæmpevalmuen er en af de tidligste stauder. Den holder ikke så længe, men er et syn for guder, hvert eneste år.
  • En frodig blomsterhave
    13 / 14
    Solhat er en yderst taknemmelig staude at dyrke, og den fås i mange forskellige farver.
  • En frodig blomsterhave

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Slå græsset ud og få fuglekvidder og sommerfugle som erstatning

En græsplæne får hurtigt en have til ikke at ligne en byggeplads, men mens der er stor koncentration om at vælge vedligholdelsesfri materialer til huset, så glemmer man ofte haven. En græsplæne skal slås mindst 40 gange i løbet af en sæson.

Ikke nok med det. Græsset skal gødes tit og ofte, rives og renses for mos og ukrudt.

Så selv om græs ikke nødvendigvis skal helt ud af haven, så er det en rigtig god ide at minimere græsarealet og i stedet få en langt mere spændende have, der også vil give et rigere dyreliv.

Stauder er den rette vej. Det er tilmed hyggeligt at anrette et staudebed, især hvis man kan lide at indrette. At etablere et staudebed er som at indrette en bolig. Udover planternes størrelse og deres indbyrdes placering i rummet, spiller farvevalget også ind.

Det kan være fristende at købe en broget flok stauder i alle mulige farver, men det kan også blive lidt af et virvar. Bedst tager staudebedet sig ud, hvis det som boligen eller haven i øvrigt er indrettet i rum.

Lyse blomster i mørk krog

I hvert rum kan der udmærket stå forskellige slags stauder, der blomstrer på forskellig tid, men forsøg at ramme de samme farver i rummet. Det er også vigtigt at vide, at gule og grønne farver lyser op, blå og hvide virker afdæmpende og rosa er gode til at skabe overgange.

Den viden kan man bruge ved for eksempel at placere de lyse blomster i en mørk krog og de mørke i en lys.

Staudernes placering har betydning for, hvor godt de holder.

Læ er et godt udgangspunkt, og her kan en hæk hjælpe til. Men sørg alligevel for at afstanden til hækken bliver så stor, at den ikke skygger for stauder, der gerne vil have sol.

Ingen naturlov

Normalt planter man de høje stauder bagest, men det er ikke nogen naturlov. Hvis man skal kunne gå rundt om sit bed, er det bedre at plante de høje i midten og så lade stauderne falde nedefter fra midten på begge sider.

En anden mulighed er at samle de høje stauder i det yderste felt af bedet.

Blomstringstidspunktet kan være endnu en faktor, der spiller ind på valget af stauder. Er man meget væk i sommerens løb, så kan det være en god idé at kikke sig om efter efterårsblomstrende stauder.

Sommerblomster

Etårige sommerblomster liver også op i et staudebed. Det sammen kan et mindre træ, en rabarber, græsser eller krydderurter gøre.

Også løgplanter som for eksempel alium eller liljer kan bruges i staudebedet, og det samme kan de tidligere blomstrende løg som tulipaner, hyacinter og påskeliljer.

Hvis man nu er glad for græs, så findes der også græs, der slet ikke skal slås, i hvert fald maksimalt en gang om året.

Mange græsser gør sig godt i et bed. Små stedsegrønne buske som buksbom og dværgcypresser kan være med til at skabe lidt liv i bedet om vinteren.

Før du vælger stauder, så gå på kik i naboernes haver. En staude, der gror godt i en sandet jord, gror ikke nødvendigvis godt i en leret jord, men generelt gror de fleste stauder godt i en muldrig jord.

Minimal pasning

Staudebedet kræver kun minimal pasning. Det er ret let at etablere. Jorden skal være fri for ukrudt - så plant tæt, så slipper du for at skulle luge. De første par år er der en smule lugning, men ikke meget.

Stauderne skal blot gødes et par gange i løbet af året. Første gang i foråret, og anden gang, når vi når hen på sommeren.

Bliver væksten alt for voldsom, er det let at dele en staude.

Man graver den op, når den er afblomstret og deler den enten med de bare fingre eller råt og brutalt med en spade.

Og har man ikke selv plads til den ene halvdel, så har man en lille gave til andre.

I etableringsfasen skal du regne med lidt arbejde til lugning, så inden du planter hele din have til med stauder, kan du vælge at begynde med et bed og lade det vokse til, og herefter tage det næste stykke. Det gør vedligeholdelsesarbejdet mere overskueligt.

Jorden skal dækkes

Husk at se på sol og skygge i din have. Nogle stauder trives bedst i skygge eller halvskygge, andre skal have så meget sol som muligt.

Fort at undgå ukrudt gælder det om at dække jorden så meget som muligt. Stauder med store blade dækker for ukrudt. Bunddække som skovjordbær og hasselurt dækker hurtigt jorden. Hasselurt trives især i skygge.

Plant mange løg mellem stauderne, så har du noget i bedet i det tidlige forår. Sørg også for at købe stauder der afløser hinanden i blomstring.

Undgå skvalderkål. Får du stauder fra andre haver, så tjek rodnettet grundigt for skvalderkål. De kan ødelægge et helt staudebed. Har du et bed du har opgivet fordi der er mange skvalderkål, så plant storkenæb i bedet. De kan stort set holde skvalderkålene i ave.

Vortemælk er en af de lave stauder og er god langs kanter ved græsset, hvis man vil skjule kanten og ikke bakse med lige skarpe kanter.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

The Chelsea Chop: Få flere stauder og længere blomstring - helt gratis

Spis en klokke

Spis en klokke

Sommer under glas i marts

Sommer under glas i marts

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere