Log ind

Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift

  • Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift
    1 / 5
    Institut for Agroøkologi, Århus Universitet tror ikke et hak på de gamle husråd, der fortæller, hvordan man kommer af med sine muldvarpe. Få en professionel til det eller køb en fælde, det er det eneste, der batter noget, mener de. Læs mere på www.pil.dk Den viste fælde er fra Motrap.
  • Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift
    2 / 5
    Mulle gik lige i Motrapfælden. Her ligger den oven på fælden, der på dette billede er i ladt tilstand.
  • Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift
    3 / 5
    En af vore trofaste læsere eksperimenterede sidste år med en muldvarpeforskrækker, der sender en høj hyletone ud, som skulle forskrække muldvarpe. Muldvarpen sendte et skud op midt i et skud og fortsatte så i sit gangsystem, hvor den røg i saksen.
  • Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift
  • Buler i græsset: Muldvarp på skudhold - med saks og gift
    5 / 5
    Mosegrisen er doven, så den bruger mest muldvarpens gangsystemer, men kan dog også selv ødelægge en hel græsplæne. Tegning Grøn Kommunikation

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Buler i græsset gør livet surt for haveejerne, og eksperter tror ikke meget på de gamle husråd

Muldvarpen trives som aldrig før, og netop nu er der gang i undergrunden. Både muldvarp og mosegris gør stor skade i haverne, og de kan være meget vanskelige at komme af med.

Mosegrisen er vegetar og æder planterødder, mens muldvarpen er insektæder med regnorme som hovedret. Langt det meste af sin levetid er muldvarpen under jorden. Her hygger den sig med et net af gange og værelser. Den har både soveværelse og hvilerum og sågar egen fødestue.

Fødestuen, eller ynglerederne, som de mere korrekt hedder, er anbragt enten dybt nede i jorden eller i et skud, der er betydeligt større end de skud, der alene er kommet ved at grave gange.

Ungerne fødes om foråret, og som regel består et kuld af fire unger. Heldigvis bliver det ved det ene kuld.

Forskel på plageånderne

Umiddelbart ligner muldvarpes og mosegrises hærgen hinanden, men man kan se forskel. Muldvarpen lukker nemlig altid hullet efter sig, mens mosegrisen efterlader døren åben.

Muldvarpens skud ses især i det tidlige efterår og efter en vinter. Muldvarpen søger langt ned i jorden efter de regnorme, der er gået dybt for at slippe for frosten, og det giver flere og større skud over jorden. En muldvarp kan gå ned i en dybde af 90 cm, og dens gangsystemer kan let være 200 meter med en masse lukkede udgange. Den er en dygtig graver, der kan grave omkring 20 meter gang i timen.

Mosegrisen behøver sjældent at gå så dybt. Ofte låner den muldvarpens gangsystemer eller pløjer sig af sted lige under jordoverfladen. Dens skud er derfor mindre og ofte mere usystematisk spredt rundt i landskabet. Den er næsten ren vegetar, så den behøver ikke stikke dybere end for eksempel rødderne på græsset.

Bekæmpelse

Når muldvarpene nu for alvor er ved at kræve retten til den danske undergrund, skyldes det ifølge flere skadedyrsbekæmpere lovgivningen. Indtil 1989 kunne staten pålægge kommunerne at bekæmpe muldvarpe og mosegrise, men i dag er det en frivillig sag for kommunen, og mange kommuner mener, at det er folks eget problem.

Bekæmpelse er ikke nogen let sag. Det ved alle, der har forsøgt sig. Mange husråd virker en tid, uden man kommer af med problemet, og på markedet sælges meget plat, der ikke virker. Statens Skadedyrslaboratorium advarer for eksempel mod lydapparater, som selv velrenommerede firmaer, der sælger økologiske produkter mod skadedyr, hævder, er effektive. Forskellige planter med bestemte lugte kan godt have en virkning, så muldvarpen, der har en effektiv lugtesans, graver sig uden om planterne, men det efterlader så nye gangsystemer.

For en privat haveejer mener Institut for Agroøkologi (tidligere Statens Skadedyrslaboratorium), at der kun er to muligheder for at slippe af med både muldvarpe og mosegrise. Den ene er at få en professionel skadedyrsbekæmper til at gøre arbejdet. Professionelle, der har en godkendelse til at bekæmpe skadedyr, bruger en giftgas. Gassen virker ikke, når temperaturen er under fem grader.

Alternativt kan du bruge en saks. Der er maksimalt 10-12 muldvarpe pr. hektar, så i haverne bør det være overkommeligt at fange dyrene i en saks.

En meget effektiv af slagsen er saksen Motrap. Den kræver ikke, at man graver ned i muldvarpegangen. Med en søgepind finder man gangen og stikker så saksen ned i gangsystemet,. Den lades først, når den står i gangen.

Den traditionelle saks kan købes i stort set alle byggemarkeder, mens Motrap forhandles over internettet eller bestilles på 5599 3399 eller www.motrap.com. Prisen er 298 kr.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere