Log ind
BREAKING NEWS
- DR: Skats topchef fritstilles efter skandalesager

Sildekasser, badehuse ... og skure

  • Sildekasser, badehuse ... og skure
  • Sildekasser, badehuse ... og skure
  • Sildekasser, badehuse ... og skure
  • Sildekasser, badehuse ... og skure
  • Sildekasser, badehuse ... og skure

Artiklen er mere end 30 dage gammel

KLENODIER: I 70'erne blev de dødsdømt, men badehusene ved Drejet står der stadig
Annonce
DREJET: De står der stadig, skurene på tangen, der fører ud til halvøen Knold ved Dyreborg.

Det gør de på trods af storme af både den ene og anden slags. Med norets stille vand og dykkende blishøns på den ene side og det mere urolige Lillebælt på den anden. Smukkere og mere idyllisk kan man næppe forestille sig at bo.

I går eftermiddags fik en lille sluttet flok en rundvisning i området i anledning af Bygningskulturens Dag, som foreningen for Bygnings- og landskabskultur i Faaborg Kommune står for.

Årets tema var "skuret". Og den betegnelse kan med en vis rimelighed hæftes på de 42 bebyggelser af variende skønhed, der op igennem århundredet er skudt op på Drejet.

Startede som badeskure

Bebyggelsens historie starter i begyndelsen af 1930'erne, hvor der blev opført en række badehuse, der dengang primært blev benyttet af gæster på hotel og pension i Dyreborg samt af "finere folk" fra Faaborg.

Op gennem midten af århundredet udviklede det sig og fik karakter af mere permanente bebyggelser, som det i øvrigt skete langs mange danske kyster på den tid.

Truet med afbrænding

I starten af 1970'erne syntes det imidlertid at være endegyldigt slut. Nye fredningsbestemmelser sikrede, at der ikke længere kunne bygges så tæt på strandkanten, og på samme tid blev der udstykket "rigtige" sommerhusgrunde i området.

En del af handlen i den forbindelse var, at den daværende ejer af jorden skrev under på, at skurene skulle væk, så de nybagte sommerhusejere slap for at se på "sildekasserne", som de nu lidet flatterende blev døbt.

Det affødte dog en indædt kampvilje hos sildekasseejerne.

Da det gik allerhedest til, blev de truet med, at civilforsvaret ville blive sat ind for at afbrænde det hele. Det var ikke mere værd, mente man.

Men skurejerne bragte sagen for domstolen. Der blev skillinget sammen til en advokat, for beboerne mente, at deres lejeaftale ikke sådan bare kunne sættes ud af kraft.

Sagen var gennem både byret og landsret, inden beboerne i midten af 70'erne vandt sagen og fik en udsættelse i 10 år. I midten af 80'erne blæste der nye vinde, og Fredningsnævnet opgav sagen.

Dermed kunne de blive boende, og så kom der gang i restaureringen af husene, som der ikke havde været stor lyst til med en dødsdom hængende over hovedet.

Sagen betød et stærkt sammenhold blandt beboerne, der udmøntede sig i foreningen "Drejetboerne".

Skulle nogen få lyst til at købe et af husene, kan man dog godt glemme det igen, medmindre familierelationerne til nuværende skurejere er i orden. Det er mange år siden, et hus har sidst var i almindeligt udbud.

Formand for Drejetboerne, Dennis Gregers Jørgensen, købte sit hus for 15 år siden. Da kostede det 18.000 kroner, men i dag mener skattevæsenet, at skuret er ”et sommerhus på naturgrund” med en værdi på 130.000 kroner.
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere