Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Fra Syrien til Danmark og alle kartoflerne

Fra Syrien
til Danmark
og alle
kartoflerne

Annonce:

OPLEV SKAGEN

Nyd et par sommerdage i feriehus på Skagen Strand

Salah Zada er 22 år gammel og har fået opholdstilladelse i Danmark. Han bor nu i Horne.
Foto: Nils Svalebøg

Artiklen er hentet i arkivet

Han sidder i et hus i Horne. Med bare vægge og et ur, der tikker tiden i stykker. Sådan et sted, hvor man ikke på indretningen kan se, at her bor en ung mand, fordi hele møblementet er hentet i den nærmeste genbrugsbutik, og de personlige ting endnu ikke har fundet plads i stuen.

Men det er ikke desto mindre Salah Zadas hjem. Det første her i Danmark.

Det er et år siden, han efterlod sin familie og alt, hvad han kendte i Aleppo i Syrien for at undslippe borgerkrigen og dens krav om militærtjeneste. I stedet er han, nu 23 år gammel, endt i Skandinavien, i Danmark, i Horne, i et gult rækkehus i et søvnigt kvarter.

- Jeg har nok hele tiden vidst, at jeg ville til Danmark. Jeg frygtede, at jeg skulle strande i Ungarn, da jeg mellemlandede der på min rejse herop. Det er det værste sted at ende. Der er ingen hjælp at få, ingen steder at bo, intet arbejde, ingen sproghjælp. Men hvis de havde taget mine fingeraftryk og registreret mig, ville jeg være nødt til at blive der. Men Danmark... Danmark er fremtiden, siger Salah.

- Her kan man blive mere end bare flygtning og asylansøger. Her kan man gøre noget med sit liv. Det vil jeg. Jeg vil blive en lige så god dansker som alle mulige andre, og jeg har tænkt mig at bidrage og gøre nytte. Jeg vil ikke bare tage imod, siger Salah Zada.

Vil på universitetet

Opholdstilladelsen fik han i sommer efter et halvt år på et asylcenter i Hjørring. Nu går hans dage ud på at lære dansk på produktionsskolen i Faaborg, så han forhåbentlig engang kan komme universitet og fortsætte den uddannelse, han tog hul på i Syrien med sportsmanagement.

- Jeg tror på det. At jeg kan læse og få et job. Hvorfor skulle jeg ikke det? Der er altid job til dem, der vil have det, og man skal altid prøve at blive en bedre version af sig selv, siger Salah Zada og tager hænderne i brug for at hjælpe ordene på vej.

- Jeg ved da godt, at der findes mennesker, som ikke synes, jeg burde være her. Men jeg kunne godt tænke mig at bede dem om at bytte plads med mig bare en enkelt dag. Ville man virkelig forlade alt, sine venner, sin familie, sin tilværelse, og risikere sit liv på Middelhavet, hvis man ikke flygtede fra noget virkelig slemt? At blive i Syrien var værre end noget af det, jeg har gjort og risikeret på rejsen siden, fortsætter han.

Så falder hænderne ned i skødet igen.

Reserverede danskere

Fra sin stue kan Salah Zada se Asylcenter Præstekærgård nede for enden af en lang, fælles græsplæne. Nogle dage, når han har fri fra skole og ikke ved, hvad han ellers skal lave, går han derover og hilser på beboerne og snakker sit modersmål i et par timer.

Han har et par brødre, der nu bor på centre i Tyskland, mens hans mor er ladt alene tilbage i Aleppo. Og faren, han har været meldt savnet, siden Salah forlod Syrien.

Sådan ser Salah Zadas liv ud nu. Han har været med til et par træningspas i Hornes fodboldklub, men måtte stoppe igen, fordi han ikke havde råd til kontingentet. Og han har undret sig over danskerne.

- Jeg bor midt imellem dem. Jeg møder dem hver dag. Men I er sådan nogle, der alligevel holder jer tilbage. I er svære at lære at kende. I er reserverede og holder jer til jeres egne. Man møder jer ikke bare hos købmanden, siger Salah Zada.

Derfor følte han også, at han stod helt alene med alle de store spørgsmål, lige da han var kommet til Horne. Spørgsmål som "hvor er jeg?", "hvorfor er jeg her?" og "hvad skal jeg stille op med mig selv?".

- Især de første to måneder her i Horne, efter jeg forlod asylcenteret, var hårde. Det var ren smerte, fordi jeg pludselig var helt alene. Men man er bare nødt til at sige til sig selv, at man skal skubbe sig ud på den anden side. Man kan godt stå det igennem, fortæller Salah Zada.

Kartofler, kartofler

Sproget er det, der har spændt mest ben, synes han. Selv med et godt engelsk kommer man ikke ret langt med danskerne. Heldigvis forstår Salah mere og mere, hvis folk vel og mærke snakker langsomt og uden tyk dialekt.

Med hensyn til kulturen er der egentlig ikke så stor forskel på en syrisk kurder og danskerne, føler Salah.

- Jeg er ikke meget anderledes end jer. I Syrien er folk frie og åbne, og kurderne er endnu mere liberale. Vi kan også klæde os og opføre os, som vi vil, siger Salah Zada.

Det bliver til flere og flere ture til Odense med bussen. Dels for at besøge nogle af de nye venner, dels for at købe ind i Bazar Fyn, hvor madvarerne er nogle, han kender.

- Danskerne har nogle mærkelige madvaner. Cornflakes til morgenmad og kartofler, kartofler, kartofler til hver eneste ret. Kartoflerne er overalt. Jeg ved ikke, om jeg nogensinde vænner mig til det, siger den 22-årige syrer.

Så smiler han, sådan lidt undskyldende.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70