Log ind

Styrelse bruger sit tungeste våben mod Wonderful Copenhagen

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det er nok det værste, en bestyrelse kan forestille sig, siger professor om muligt krav efter Eurovision-rod.

Med et oplæg til at afkræve den tidligere bestyrelse i turismefonden Wonderful Copenhagen en erstatning på op mod 46 millioner kroner har Erhvervsstyrelsen taget et af sine tungeste våben i brug.

Sagen handler om Wonderful Copenhagens overforbrug af penge for at dække millionunderskuddet efter Eurovision Song Contest, der blev afholdt i København i 2014. Det var penge, netværksorganisationen ikke havde.

- Når der ikke er begået noget strafbart, så er det det mest indgribende skridt, styrelsen kan tage. Et krav på denne her størrelse er nok det værste, man kan forestille sig som bestyrelse, siger Rasmus Kristian Feldthusen, professor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Erhvervsstyrelsen kan, når der ikke er gjort noget strafbart, komme med en påtale, afsætte et eller flere bestyrelsesmedlemmer og/eller rejse erstatningskrav.

- Så vi er oppe i den allerhøjeste ende, når det kommer til sanktioner, som Erhvervsstyrelsen kan tage, siger Rasmus Feldthusen.

Sagens kerne er, at der efter afholdelsen af Eurovision i København var et enormt underskud i det projektselskab, der var ejet af Wonderful Copenhagen med penge fra Københavns Kommune og Region Hovedstaden, og som stod for afviklingen af begivenheden.

Det underskud valgte Wonderful Copenhagens bestyrelse at dække. Men organisationen havde ikke pengene, og derfor har bestyrelsen ifølge en såkaldt agterskrivelse - en slags foreløbig beslutning - fra Erhvervsstyrelsen forbrudt sig mod sit ansvar for fonden.

- Lige så snart, man træder ind ad døren, og sætter sig i en stol som bestyrelse i en fond, så er der kun én interesse, man må varetage, og det er fondens. Alle andre interesser er uvedkommende, siger Rasmus Feldthusen og fortsætter:

- Det havde givetvis givet stor ballade, hvis man havde ladet projektselskabet gå konkurs og ladet private selskaber tage et tab. Men som bestyrelse er ens ansvar over for fonden.

Det er ikke uset, men meget sjældent, at bestyrelsen i en erhvervsdrivende fond bliver holdt personligt ansvarlig for sine beslutninger. Derfor er det potentielle erstatningskrav også noget, der vækker opsigt.

- Hver gang det sker, så gør det ondt, og det er noget, man spærrer øjnene op over for. Men det er ikke første gang, og det bliver ikke den sidste gang, at det sker, siger Rasmus Feldthusen.

Professoren understreger, at det fortsat er for tidligt at sige noget om, hvorvidt der overhovedet er et erstatningskrav.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere