Log ind

Robotter som skribenter: Bliver journalister overflødige?

  • Robotter som skribenter: Bliver journalister overflødige?
    1 / 4
    De lynhurtige telegramrobotter, som blandt andre nyhedsbureauet Ritzau gør brug af, har ifølge eksperter potentiale til at overflødiggøre visse dele af den menneskeskabte journalist. Grafik: Gert Ejton.
  • Robotter som skribenter: Bliver journalister overflødige?
    2 / 4
    Da 4. maj-kollegiet den 24.januar 1952 holdt rejsegilde, var avisens allestedsnærværende reportagejournalist Egil Borre, selvfølgelig til det. Her er han travlt optaget af at notere visdomsord fra dagens talere. Bliver det robotter, der i fremtiden udfører det job? (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).
  • Robotter som skribenter: Bliver journalister overflødige?
    3 / 4
    I 1964 besøgte den sovjetrussiske ministerpræsident Khrusjtjov Odense. Presse- og tv-fotografer stod bogstavelig talt oven på hinanden på stilladset foran H.C. Andersen Hus, da Nikita Khrusjtjov kom forbi (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).
  • Robotter som skribenter: Bliver journalister overflødige?
    4 / 4
    Skuespilleren Danny Kaye var i 1952 på et lynvisit i Odense i forbindelse med lanceringen af en ny Hollywood film om H.C. Andersen. Billedet viser den berømte komiker under pressemødet i forbindelse med besøget. Dette møde holdtes i kantinen hos Sygekassen Odense på Skt. Anne Plads. (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Stadsarkivet).

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

90 procent af al journalistik automatiseres inden 2030, siger dansk fremtidsforsker. Ritzau Finans har allerede en nyhedsrobot, og SDU ruster de journaliststuderende til den nye virkelighed.

- For at sige det sådan meget firkantet, så er vores opgave som medie jo ikke at sikre ansættelse af flest mulige journalister.

Troels Mylenberg, den øverste chef på Fyens Stiftstidende, der fra Skagen til Helsingør altid prises som værende en sympatisk og venlig mand, synes ikke at være specielt sukkersød lige nu.

- Vores opgave er at sikre oplysninger af relevant karakter til flest mulige fynboer. Så hvis en robot kan lave 2000 artikler i sekundet, hvor du kan lave 12 i timen, så ved jeg da godt, hvad jeg tror, fynboerne ville synes, jeg skulle vælge, fortsætter han.

Robot vinder Pulitzer-prisen

Kris Hammond er chef for det amerikanske firma Narrative Science, der blandt andet forsker i robotjournalister med kunstig intelligens. For allerede fem år siden udtalte han, at en maskine en dag vil vinde Pulitzer-prisen - den mest prestigefyldte hæder for en journalist på denne planet. Og de er der allerede, robotterne, om end endnu ikke så intelligente, som Kris Hammond regner med, de bliver. I USA er erhvervsjournalister blevet erstattet af algoritmer og under OL i sommer var mange sportsnyheder computerskrevne. De hurtigste kan eftersigende skrive 2000 telegrammer i sekundet.

 

 

Jeg borer i min branches fremtidige grav. I løbet af de seneste par uger har vi skrevet spalte op og ned om robotter og automatiseringer, der snart overtager styringen i alt fra fynske produktionsvirksomheder til lastbiler hen over teatersale og operationsstuer. Nu er det blevet tid til at zoome ind på journalistikken. For selvom vi elsker at ophøje os selv i den her branche, så kan vi vel også erstattes af maskiner før eller siden?

90 procent automatiseres

Det mener i hvert fald Klaus Æ. Mogensen. Han er forsker på Instituttet for Fremtidsforskning og kastede for små tre år siden dommedagsprofetier over journalisterne. "90 procent af al journalistik ville kunne automatiseres inden for 12-15 år," sagde han dengang til Fagbladet Journalisten.

Ifølge fremtidsforskeren vil softwaresystemer spytte sportsnyheder, erhvervstelegrammer og anmeldelser ud med lynets hast, imens droner med kamera og mikrofon kommer til at flyve til ulykkessteder, og real time "fact checking"-programmer vil holde magthaverne skak.

- Robotterne vil ikke kunne være innovative. Men de vil kunne alt det andet, og derfor vil der blive brug for færre journalister.Klaus Æ. Mogensen, fremtidsforsker

- Alting går mere eller mindre, som jeg havde regnet med, siger Klaus Æ. Mogensen, da jeg ringer til ham og spørger, hvordan det står til med prognosen.

- Nu er det så bare om 10 år. Til den tid vil vi helt sikkert se flere computergenererede artikler end artikler lavet af mennesker. Også herhjemme.

Han bygger sine forudsigelser på amerikanske analyser og udsagn fra matematik- og computergenier som Stephen Hawking og Elon Musk. Dem overfører han til en dansk kontekst.

- Har du ikke en interesse i at gøre det her mere sensationelt, så du får flere forskningsmidler, og sådanne typer som mig ringer til dig?

- Vi er en non-profit organisation, der er sat i verden for at hjælpe erhvervslivet. Intet andet, svarer Klaus Æ. Mogensen.

At 90 procent af journalistikken bliver automatiseret, betyder ifølge fremtidsforskeren dog ikke, at der kun vil være brug for en tiendedel så mange mennesker i branchen. For medierne vil producere mere, og maskinerne frigøre mere tid til, at journalister af kød og blod kan være kreative og lave det, robotterne aldrig vil kunne.

- Robotterne vil ikke kunne være innovative. Men de vil kunne alt det andet, og derfor vil der blive brug for færre journalister, siger han.

Finansrobot i Danmark

I Danmark har landet største nyhedsbureau, Ritzau, en finansrobot, der skriver såkaldte flash for dem. Den har jeg besøgt.

Eller det vil sige, jeg har besøgt dens ejermænd, udviklingsdirektør Kristoffer Gravgaard og direktør for Ritzau Finans Søren Funch. Betegnelsen "robotjournalist" er jo egentlig misvisende. Det er ikke maskiner med blinkende lamper og ledninger, der skriver, men derimod noget så kedeligt som digitale algoritmer. For nemhedens skyld holder vi fast i robotjournalist.

- Det er altså ikke helt så spændende, som i tror, siger Kristoffer Gravgaard, der har et hold af ni medarbejdere under sig.

En enkelt computer står på et bord og i reolerne langs væggen er listet noget som gammeldags som bøger og ringbind. Han starter en keynote-præsentation.

Siden 2015 har Ritzau Finans benyttet "autoflash", som de kalder deres robot. Den har kørt over 150 virksomheders regnskaber igennem systemet og spyttet flash-nyheder ud på den anden side - det vil sige nøgletallene eBit, omsætning, eMargin og nettoindtægt med flere.

I gamle dage sad der seks Ritzau-journalister klar, når store virksomheder som A. P. Møller Mærsk kom med deres årsregnskab. Omkring 30 sekunder tog det de seks medarbejdere at finde frem til nøgletallene. Det klarer robotten på et par sekunder.

- Hurtighed betyder alt i den her branche. Dét og færre fejl er hvad, den giver os, siger Søren Funch.

"Autoflash"-robotten skal ses som et hjælpemiddel, forklarer både direktør og udviklingsdirektør. Og den kræver endnu også journalister, der fodrer den med data.

- Den erstatter ingen medarbejdere, siger Søren Funch.

Endnu.

- Jeg ville da elske at spare penge. Men det kan robotten i sin nuværende form endnu ikke, siger Søren Funch.

I 2017 begynder Ritzau at eksperimentere med at lade autoflash skrive små standardiserede artikler. Men jeg skal ikke frygte, at jeg en dag skal konkurrere med maskinen, forsikrer de to direktører mig, uden at vaske al tvivl bort.

Brug for udvikling

I dag må uddannede journalister ofte kigge langt efter klassiske mediejobs. Danmarks Radio fyrer, TV2 lukker nye kanaler, og aviserne bløder. Så sent som i efteråret skulle Jysk Fynske Medier, som ejer Fyens Stiftstidende, spare 140 millioner kroner. Det kostede 67 mennesker deres arbejde.

Hvordan kommer det billede til at se ud, hvis man tilføjer lynhurtige robotjournalister til ligningen, der er ufejlbarlige og arbejder både søn- og helligdage?

På Syddansk Universitet, som er et af de tre uddannelsessteder for journalister i Danmark, følger man udviklingen tæt.

- Prisen på en klassisk nyhed er på vej mod 0, fordi det stadig er nemmere at producere nyheder. Robotter bidrager til den her problematik, siger Peter Bro, som er leder på Center for Journalistik.

Han forestiller sig to scenarier. Enten vil robotterne frigøre tid og plads til, at journalister kan opfinde nye historier og formater. Der vil stadig være brug for ligeså mange mennesker - arbejdsopgaverne vil bare være sjovere.

- Det er det, jeg tror og håber mest på, siger Peter Bro.

Men der er også en chance for, at det går en anden vej, fortæller uddannelseslederen.

- Hvis medierne og uddannelserne ikke formår at udvikle sig eller finde nye produkter, så vil der være behov for færre journalister. Der er ingen naturlov, der foreskriver, at journalister ikke forsvinder.

Læsernes afgørelse

Og dermed er bolden kastet tilbage til der, hvor vi startede. Hos den rødhårede chef for Fyens Stiftstidende, Troels Mylenberg.

Og selvom han understregede, at jeg ville få sparket til fordel for en robot, den dag den var bedre end mig, så er det i virkeligheden ikke en udvikling, han tror på.

- Jeg vil stadig vove den påstand, at en personlig, velskrevet anmeldelse eller en oplevende reportage fra en eller anden begivenhed, eller den skarpe kritiske journalistik - der kan det kreative menneske, som har sproget i sin magt, altid slå maskinerne, siger Troels Mylenberg.

- Robotterne vil sandsynligvis komme til at lave meget af samlebåndsjournalistikken. Og så må læserne afgøre, om de kan nøjes med det, siger chefen.

  • joergensen_emil

    Af:

    Jeg er journalistpraktikant fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus og er på Fyens Stiftstidende indtil februar 2017.

Mere om emnet

Se alle
Europa-Parlamentet vil have bedre rådgivning om brug af robotter

Europa-Parlamentet vil have bedre rådgivning om brug af robotter

Skolebørn vilde med robotter

Skolebørn vilde med robotter

Robotterne kommer - og hurra for det

Robotterne kommer - og hurra for det

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere