Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Økonomer roser stram finanslov

Økonomer
roser stram
finanslov

Annonce:

Afbudsrejser med All Inclusive

Spar op til 50 % lige nu med All Inclusive!

Finansminister Claus Hjort Frederiksen præsenterer regeringen finanslovsforslaget for 2016 i finansministeriet.

Artiklen er hentet i arkivet

Det er godt, at regeringen strammer finanspolitikken og samlet lidt krudt sammen til dårlige tider, vurderer flere økonomer. Samtidig undgår Danmark med den lille opstramning at komme i konflikt med både EUs og vores egne budgetregler for store underskud.

Den er godt, at regeringen lægger op til en mindre stramning af finanspolitikken med det udspil til næste års finanslov, som finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har præsenteret. Det vurderer et bredt udsnit af danske økonomer.

Regeringen vil med næste års finanslov stramme finanspolitikken med tæt ved fem milliarder kroner, så den økonomiske vækst bliver dæmpet med 0,2 procent point fra 2,1 til 1,9 procent. Det skal ses i forhold til, at finanspolitikken i år har været svagt lempelig med et par milliarder kroner, hvilket har stimuleret den økonomiske vækst med 0,1 procent point fra 1,4 til 1,5 procent.

Så finanspolitikken går fra at være lidt lempelig til at være lidt stram, hvilket økonomerne betegner som »fornuftigt.«

- Dansk økonomi bliver nemlig lige nu stimuleret fra alle andre tænkelige fronter. Renten er enestående lav, kronekursen er blevet svækket betydeligt, olieprisen er faldet og både bolig- og arbejdsmarkedet er i klar bedring. Så tiden er inde til at stramme finanspolitikken nu. Der kunne faktisk godt argumenteres for, at der burde strammes mere, end regeringen lægger op til, siger chefanalytiker Tore Stramer fra Nykredit.

Cheføkonom Steen Bocian fra Dansk Bank er enig, og siger, at både det strukturelle og faktiske underskud vil blive overskredet, hvis finanspolitikken ikke strammes.

- En finanspolitiske stramning kan så give anledning til en bekymring for, om den økonomiske politik strammes for meget. Men vi har nu haft to år med vækst i dansk økonomi og beskæftigelsen er steget i et tempo, som skaber bekymringer for flaskehalsproblemer. Derfor er det fornuftigt, at stramme finanspolitikken en smule nu, siger han.

Også makroøkonom Peter Bojsen Jakobsen fra Sydbank vurderer, at der fornuftigt at stramme finanspolitikken. »Dansk økonomi er i starten af et opsving, som de fleste venter tager til i styrke næste år. Samtidig er der betydelig medvind fra en historisk lav rente samt styrtdykkende råvarepriser. Derfor er tiden inde til at stramme op. Det sikrer også, at Finansministeriet får fyldt krudttønden lidt op, så der er noget at bruge, hvis dansk økonomi skulle komme i uføre.«

Regeringens stramning vil dog langt fra få Finansministeriets lagre af økonomisk krudt, som kan bruges i kampen mod fremtidige kriser, til at bugne. Selv efter den annoncerede stramningen, bevæger finanspolitikken sig lige på grænsen af det tilladte. Det ventede underskud på 56,9 milliarder kroner til næste år på de offentlige finanser, svarer således til 2,8 procent af bruttonationalproduktet (BNP), hvilket er meget tæt på EUs smertegrænse, som hedder 3,0 procent, af BNP. Også det strukturelle underskud, der er det faktiske renset for midlertidige forhold og konjunkturudsving, kommer med et minus på 0,4 procent af BNP så tæt på budgetlovens tilladte grænse på 0,5 procent, som det næsten er muligt.

Henstilling fra EU

Så selv små udsving i eksempelvis olieprisen, afkastet på pensionsopsparing, eller andre ting, kan let sende de offentlige underskud op over det tilladte, hvilket kan udløse en henstilling fra EU, sådan som det skete 2010. Det tvang Danmark til at bringe sine underskud ned blandt andet med den særlige genopretningspakke, som eksempelvis frøs en række beløbsgrænser fast i det danske skattesystem, udskød en forhøjelse af topskattegrænsen fra 2011 til 2014 og indførte et loft på 3.000 kroner årligt for fradrag for faglige kontingenter.

Det er især fagbevægelsen, som er modstander af finanspolitiske stramninger. De frygter, at det spirende opsving tager skade og ville gerne bruge flere penge på uddannelse, ældrepleje og børnepasning.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70