Log ind

Nej tak til broafgift: Stærke kræfter med i national brokomité

  • Nej tak til broafgift: Stærke kræfter med i national brokomité
    1 / 3
    Medlemmerne af den Storebælts-komité, der skal kæmpe for lavere takster over bæltet, blev præsenteret mandag kl. 13. i Nyborg. Foto:Yilmaz Polat
  • Nej tak til broafgift: Stærke kræfter med i national brokomité
    2 / 3
    Den hovedrige Gunner Ruben har uhyre sjældent ladet sig fotografere til medierne. Sidste sommer lod han sig dog overtale af en pressetotograf. Foto: Torben Stroyer Den hovedrige Gunnar Ruben ejer adskillige ejendomme og hoteller samt Thor Rederi i Svendborg. En af de seneste nyerhvervelser er kursuscentret Sophienholm Slot, som han her er fotograferet foran. Han ynder ellers ikke at optræde i medierne.
  • Nej tak til broafgift: Stærke kræfter med i national brokomité
    3 / 3
    Milliardær Gunner Ruben, Sydfynske Holding, har købt Bioscan-patenterne og starter virksomheden i den gamle ejendom. Vi interviewer det nye selskabs direktør og økonomidirektør, Lars Rohold ogr HOLD SES I MIDTEN Anders Tipsmark.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret

Der er store erhvervsvirksomheder, organisationer og politikere med på holdet i den Nationale Storebæltskomité, som netop er blevet præsenteret. Komiteen skal kæmpe for at få sat prisen på Storebæltsforbindelsen ned og stoppe politikerne i at bruge afgiften som pengemaskine.

Store nationale virksomheder som DSV, Arla og Munck Gruppen fra Nyborg blev i dag præsenteret i netop den østfynske by som nogle af de 11 medlemmer af den Nationale Storebæltskomité. Medlemmerne skal kæmpe for at sætte priserne ned på Storebæltsforbindelsen og samtidigt lægge politisk pres på Christiansborg, så man stopper med at bruge betalingsanlægget på Sjælland som en stor pengemaskine for staten.

Rekordernes år på Storebælt

Den sidste søndag i skolernes sommerferie i 2016 blev det første døgn i Storebæltsforbindelsens historie, hvor antallet af køretøjer på broen kom over 50.000 på 24 timer.I det hele blev der sat flere rekorder på Storebælt sidste år, hvor man nåede over 12 millioner brugere i privatbiler og erhvervskøretøjer hvilket gav en omsætning på vejsiden af broen på tre milliarder kroner. Dermed steg omsætningen gennem betalingsanlægget med 5,7 procent eller 165 millioner kroner.

Årets resultat gjorde det muligt at afdrage 1,2 milliarder kroner på gælden, som ved udgangen af 2016 lød på 21,3 milliarder kroner. Med det afdrag forventes gælden nu at være betalt ud i 2028 - et år tidligere end man forventede i årregnskabet fra Sund og Bælt, som både står bag Storebælt og Øresund, i 2015.

Som tidligere er der dog også i 2016 trukket penge ud af Storebæltsforbindelsen ifølge den aftale, som blev besluttet på Christiansborg i 2009 med navn "En Grøn Transportpolitik", hvor politikerne besluttede at trække i alt ni milliarder kroner ud til andre infrastruktur-projekter og samtidigt forlænge tilbagebetalingstiden på Storebælt.

Siden da er der ifølge årregnskabet fra Storebælt hevet 4,2 milliarder kroner ud til andre projekter som følge af aftalen.

Det er mere end et år siden, at Fynsk Erhverv lancerede ambitionen om at etablere en National Storebæltskomité, som skal gøre netop den kamp og de amtioner til et nationalt anlæggende. Mandag klokken 13 i byrådssalen på Nyborg Råpdhus blev der sat navn på hele holdet til komiteen af formand Jesper Møller, nuværende formand for fodboldklubben Brøndby og tidligere DI- og Tomsdirektør, som blev selv præsenteret tidligere i år.

Møller får nu selskab af Allan Agerholm, CEO BC Hospitality Group A/S, Bjarne Graabech Sørensen, Prorektor SDU, Hans Peter Geil, Borgmester Haderslev Kommune, Hans Christian Munck, CEO Munck Gruppen a/s, Jacob Manori, Chef for Terminaler og Transport i DK i PostNord, Jørgen Dirksen, CEO Rynkeby Foods A/S, Kenneth Muhs, Borgmester Nyborg Kommune, Ole E. Hansen, Mejerichef Arla, Simon H. Galsgaard, Managing Director DSV Road A/S og Stén Knuth, Borgmester Slagelse Kommune.

En sammensætning nationalt, politisk og interessemæssigt, som giver formanden tro på, at det fremtidige arbejde bliver en succes.

- Det er meget glædeligt, at vi har fået en stærk komite på plads erhvervsmæssigt, samtidigt med at vi har flere borgmestre, som bakker op om sagen. Nu begynder det egentlige arbejde, og det er vi allerede i gang med. Vi har blandt andet allerede talt med transportministeren og flere folketingspolitikere, siger formanden.

Alle vil billigere over broen

Jesper Møller understreger, at der har været stor interesse for at være med nationalt, og selv om der er gået næsten et år med at få komiteen på plads, så skyldes det ikke, at det har været svært at få opbakning til sagen.

- Der er stor interesse for komiteen. Nogle firmaer skulle lige tænke over, om det var en sag, de ville støtte op om, da det er utradtionelt med en komite med kun ét fokusemne. Men det har ikke været svært at sælge budskabet, om at taksterne er for høje, og vi bør arbejde med dem. Det er en folkesag, og når jeg fortæller, hvad jeg laver, så nikker rigtig mange - det har noget, som har en bred klangbund, og det skal vi have gjort endnu mere ved nu, siger han

I første omgang skal der etableres et sekretariat også, der er etableret en hjemmeside og i det hele taget skal der nu lægges et tryk politisk, erhvervsmæssigt og hos den almindelige borger, så flest muligt engageres og aktiveres, lyder det fra komité-formanden.

Han tror på, at det er muligt at stoppe pengemaskinen, blandt andet ved at overbevise politikerne på Christiansborg om, at både erhvervslivet og borgerne ude i landet mener, at det er en barriere, som deler landet, selv om det burde være det modsatte.

- Hvis politikerne føler, at de har fundet en pengemaskine, så vil jeg gerne udfordre den tankegang. Det er en skævvridning, som vi også ser på andre områder. Det er lige som med PSO-afgiften på energiområdet. På samme måde skal vi se på broafgiften som en finanseringskilde. Vi skal sætte spotlight på, at det ikke er uden omkostninger, fordi der er en række brugere både private og firmaer, som benytter broen mindre, end de ellers ville gøre. Så hvis vi sænker prisen, kan det vise sig at være selvfinanserende, og det kan måske give mere aktivitet, og så er det jo fuldstændigt fjollet, fordi vi måske ikke får udnyttet broen nok, siger formanden.

Ministeren er hørt

Fynsk Erhverv fik tilbage i 2015 udarbejdet en rapport fra analysebureauet Grontmij, som sagde, at der et vækstpotentiale på 30 milliarder kroner over de næste 30 år ved at reducere broafgifterne på Storebæltsforbindelsen med 25 procent.

Et argument komiteen allerede har fremført for transportminister Ole Birk Olesen, understreger formand Jesper Møller.

- Ministeren er positiv nok, og han syntes, det er en udmærket idé at sætte fokus på det, men det er jo ikke et emne, som er del af regeringsgrundlaget og derfor er det heller ikke noget, han arbejder med, siger Jesper Møller.

Sidste år kørte et rekordantal på over 12 millioner private og erhvervs-bilister gennem betalingsanlægget på Storebælt, hvilket skabte en omsætning på mere end tre milliarder kroner - af dem gik de 1,2 milliarder til afdrag på gælden på broen. Broen forventes nu at være betalt i 2028, og 1. januar i år var der fortsat 21,3 milliarder kroner i gæld i broen fra 1998.

Udover gældsafdragelsen blev der hentet 1,2 milliarder kroner til staten sidste år - og samlet set er der nu hevet 4,2 milliarder kroner ud af Storebælt, siden politikerne på Christiansborg i 2009 vedtog "Grøn Transportpolitik", som samlet set betyder, at der flyttes ni milliarder kroner ud af broens økonomi til andre statslige infrastruktur-projekter. Ydermere har Vækstpakken og politiforliget betydet, at tilbagebetalingstiden af broens gæld af flere omgange er blevet forlænget.

  • Byline_

    Af:

Mere om emnet

Se alle
2
Fynsk Erhverv: Vigtigt at kæmpe både for tredje spor og lavere broafgift

Fynsk Erhverv: Vigtigt at kæmpe både for tredje spor og lavere broafgift

Avisen mener: E20 skal ud i overhalingsbanen

Avisen mener: E20 skal ud i overhalingsbanen

Ny LA-minister vil alligevel ikke skrotte broafgift

Ny LA-minister vil alligevel ikke skrotte broafgift

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere