Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
BREAKING NEWS
- Tobaksfamilie køber: Stifter har solgt Kokken og Jomfruen

Kommuner uenige: Hvad
koster en flygtning årligt?

Artiklen er hentet i arkivet

Fire ud af fem kommuner svarer i ny rundspørge, at det beløb, de får fra staten pr. flygtning, ikke forslår.

Der er ikke samklang mellem kommunernes udgifter til flygtningeområdet, og det grundbeløb kommunerne får fra staten pr. flygtning.

Det svarer 31 ud af 39 kommuner, som har deltaget i en rundspørge fra Ritzau.

Hver gang en kommune tager imod en ny flygtning over 18 år, kvitterer staten med en månedlig check på 2604 kroner - svarende til godt 31.000 kroner om året - men ifølge Jens Ive (V), borgmester i Rudersdal Kommune nord for København, er det ikke nok.

- Det forslår overhovedet ikke, siger han.

- Vi siger, at hvis vi kan bruge grundbeløbet til nogenlunde at dække udgifterne til indkvartering, så skal vi være glade. Men så er der ikke noget af det andet i integrationsprogrammet, der er betalt, siger Jens Ive.

Ifølge borgmesteren er der ingen, der kan give et fuldstændigt svar på, hvad flygtningene reelt koster kommunerne, men med et konkret eksempel, håber han at tydeliggøre, at det er store summer:

- Ét barn i tosprogsklasse koster 100.000 kroner om året. Når vi nu får 50 af dem, så er det fem millioner kroner i ekstra årlig drift alene på tosprogsklasser, siger han og fortsætter:

- Det giver for de fleste et meget godt billede af, hvad det her koster. På landsplan er det milliarder, der mangler.

Men den udlægning deler hans borgmesterkollega i Rebild Kommune, Leon Sebbelin (R), ikke.

I hans kommune er der nemlig nogenlunde sammenhæng mellem de penge, der ruller ind fra staten, og de udgifter flygtningene medfører.

- Den tilbagemelding jeg får fra forvaltningen er, at alt i alt hænger tingene sammen. Det balancerer, siger han.

Ifølge borgmesteren kan det lade sig gøre, fordi Rebild Kommune er godt gearet til at løse opgaverne i flygtninges treårige integrationsprogram.

- Udgifterne hænger primært sammen med, hvor god man er til at løse opgaven. Er man gennemsnitlig til det - eller lidt bedre måske - så balancerer tingene, siger han.

Kommunerne samles torsdag og fredag i Aalborg til den årlige konference, Kommunaløkonomisk Forum, hvor refusionen fra staten vil være blandt punkterne på dagsordenen.

Mere om emnet

Se alle

Så meget betaler staten for en flygtning

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70