Log ind

Gode råd: Der er fup i alle afskygninger på internettet

  • Gode råd: Der er fup i alle afskygninger på internettet
    Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk
  • Gode råd: Der er fup i alle afskygninger på internettet
    Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk. Foto: Forbrugerrådet Tænk

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det bliver vigtigere og vigtigere for virksomheder og forbrugere at beskytte sig på internettet, og ifølge Anette Høyrup, seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, er mange slet ikke klar over, i hvor høj grad kriminaliteten har flyttet sig fra gaden og ind i cyberspace.

- Hvor nervøs skal man være for it-kriminalitet i øjeblikket?

- Man skal selvfølgelig ikke gå og være nervøs til daglig, men man skal være mere kritisk end nogensinde før. Vi ved fra politiet, at der er et voksende antal sager, hvor forbrugere får låst deres computere, fordi de har klikket på et falsk link, og der er en meget høj trussel, som ikke bare rammer virksomheder, men også ganske almindelige forbrugere.

Fem facts om sikkerhed på internettet

  • Ifølge Computerworld.dk på baggrund af en rapport fra it-sikkerhedsselskabet Trend Micro er der foregået 150.000 ransomware-angreb på danske computere i 2016. Det betyder, at hackere har brugt et program til at få adgang til filer, som de så kan kræve en løsesum for.

  • Antallet af anmeldelser om databedrageri, som for eksempel svindel med kortoplysninger eller NemID på internettet, er eksploderet siden 2011. Mens der dengang blev anmeldt 647 tilfælde af bedrageri, er tallet nu oppe på 22.339 tilfælde, ifølge Danmarks Statistik. En del af stigningen skyldes dog, at anmeldelser, der tidligere blev registreret som tyveri fra pengeautomat, efter 2014 registreres som databedrageri. Det skønnes, at 3000-4000 af de 22.339 anmeldelser tidligere ville have været registreret anderledes.

  • Det betyder dog ikke, at danskerne er uvillige til at lægge personlige oplysninger ud på internettet. I 2016 havde 68 procent inden for 12 måneder angivet oplysninger som privat adresse, telefonnummer og e-mail-adresse, 58 procent havde angivet navn, fødselsdag og CPR-nummer, og 53 procent havde angivet bankoplysninger. Dertil havde kun omkring halvdelen begrænset adgangen til deres personlige oplysninger på sociale medier. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

  • Når det gælder virksomhederne, er det langt fra alle, der har en sikkerhedspolitik. Ifølge tal fra Dansk IT, som TV2 Fyn bragte i januar, er Region Sjælland førende på området, idet 68 procent af dens virksomheder har en sådan politik. Her er Region Syddanmark bundskraberen, idet kun 55 procent angiver, at deres virksomhed har en sikkerhedspolitik, mens 35 procent ikke ved det. Det til trods for, at flest syddanske medarbejdere har haft virus eller malware på deres arbejdscomputer inden for det seneste år.

  • Samtidig viser en rapport fra Cisco, at 27 procent af de danske virksomheders medarbejdere har applikationer på deres arbejdstelefon med en høj sikkerhedsrisiko.

- Hvor foregår det her mest?

- Helt klassisk kan man opleve det ved, at man får en sms fra PostNord om, at man har bestilt en pakke, som skal hentes. Her vil der være et link, hvor man angiveligt kan følge pakken, og hvor man enten bliver bedt om at afgive oplysninger, som kan medføre misbrug af ens betalingskort eller CPR-nummer - det, der kaldes fishing - eller trykker på et virusinficeret link, som kan låse ens filer - altså det, der kaldes ransomware. Men der er fup i alle afskygninger på internettet. Det er både i almindelige e-mails og via sms'er, og så er det ofte på sociale medier, hvor konkurrencer eller gode tilbud for eksempel kan vise sig at være fup.

Hvilke typer af personlige oplysninger har du angivet på internettet de seneste 12 måneder? (Kilde: Danmarks Statistik, 2016)

Vær opmærksom på sproget

- Når man er online og modtager en e-mail eller kigger på en annonce, hvordan gennemskuer man så, om den er falsk?

- Når det handler om falske e-mails, skal man være opmærksom på to ting - sproget, altså trykfejl, stavefejl og den måde, e-mailen er stillet op på, og så afsenderen. Kommer den fra skat.dk eller måske skad.dk med et "d"?

- Man skal bare være enormt vågen og kritisk, men uanset hvor skarp man er som forbruger, går det jo stærkt hele tiden, og har man bestilt en vare og får en sms, så kigger man jo på den.

- De kriminelle er blevet mere og mere kløgtige og udnytter metoder, som anerkendte virksomheder bruger. De kan for eksempel finde på at sende noget ud, mens vi alligevel går og venter på vores selvangivelse fra Skat.

- Falder flere og flere så i, fordi det er for svært at gennemskue de kriminelle, eller mangler vi også at blive bedre til at passe på?

- Vi mangler at være lidt mere påpasselige. Vi har en høj tillid generelt, og vi er måske slet ikke klar over, i hvilket omfang kriminaliteten er flyttet fra gaden til internettet. Kriminaliteten på gader og stræder er faldende, men på internettet er den i stærk vækst ifølge politiet. Den viden skal spredes blandt danskerne.

Har du udført noget af følgende for at administrere adgangen til dine personlige oplysninger på internettet de seneste 12 måneder? (Kilde: Danmarks Statistik, 2016)

Vil ofte kræve løsesum

- Hvordan ser konsekvenserne ud, hvis man bliver snydt?

- Får man for eksempel misbrugt sit dankort, er det enormt krænkende og ubehageligt, men man har en form for sikkerhed, fordi det er bankerne, der hæfter. Det er virkelig kritisk, hvis der bliver lagt virus ind på ens computer, og i de fleste tilfælde kan man ikke bruge den igen.

- Som regel vil de kriminelle kræve en løsesum for filerne på 1500-3000 kroner, og vi anbefaler, at man lader være at betale, for så viser man den kriminelle, at man faktisk er villig til det.

- Men der har også været afpresningssager, hvor man er blevet filmet via webcam, og her skal man selvfølgelig passe på, hvem man har i den anden ende. Det gælder også datingsites, hvor profiler kan vise sig at være falske.

- Kan du give nogle gode råd til, hvordan man bedst beskytter sig på internettet?

- Man skal først og fremmest være enormt kritisk, når man klikker på links, og mit bedste råd er, at man ikke skal klikke på noget, hvor man ikke kender afsenderen. Dernæst skal man tage backup af sin computer og sine telefonfiler, så man altid har dem, hvis man skulle blive ramt af virus.

Her kan du læse mere om, hvordan man ifølge Forbrugerrådet Tænk bedst beskytter sig på internettet.

  • Af:

Mere om emnet

Se alle
1
50 millioner efter tre år: Vokseværk i fynsk sikkerhedsvirksomhed

50 millioner efter tre år: Vokseværk i fynsk sikkerhedsvirksomhed

Obligatorisk motion: Odense-virksomhed er nu Danmarks sundeste

Obligatorisk motion: Odense-virksomhed er nu Danmarks sundeste

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere