Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Bag facaden på Dalumvej

Bag facaden
på Dalumvej

Annonce:

Miniferie nær Skagen

Nyd en ferie i hyggeligt feriehus. Se de mange gode tilbud her.

Papirfremstilling kræver energi - meget energi - og i 1950'erne byggede papirfabrikken et nyt kraftværk, der dengang var stort nok til at dække for eksempel Svendborgs energibehov.
Foto: Carsten Bundgaard

Artiklen er hentet i arkivet

Turen rundt til gammel, fynsk industrikultur går denne gang til papirfabrikken sydvest for Odense. Papirfabrikken blev etableret i 1873 og blev grundlaget for en hel fabriksby langt uden for byen
Masser af knægte har gennem årene sneget sig ind på papirfabrikkens område for her at smide snøren i Odense Å.

- Som dreng var jeg tit herinde for at fiske, fortæller museumsinspektør Henrik Harnow, mens vi vandrer rundt i det naturskønne område bag fabrikken.

Det var også her de to store slamdamme lå godt gemt væk i det grønne.

- I dag er de fyldt op med jord og groet til, så om 10 år er der sikkert ikke længere nogen, der kan huske dem, spår Henrik Harnow.

Heromme bagved ligger de gamle jernbanespor, der var altafgørende for at få varer til og fra papirfabrikken.

- Da Sydfynske Jernbane blev anlagt i 1876, betalte papirfabrikken 10.000 kroner for at få anlagt sidespor ind til fabrikken, fortæller Henrik Harnow.

Papirfabrikken

1873 bliver Dalum Papirfabrik etableret som et lokalt forankered aktieselskab.

1889 oprettes A/S De forenede Papirfabrikker, der skal sikre de danske papirfabrikker i konkurrencen. Selskabet får stort set monopol på papirfremstillingen i Danmark.

1990 køber den svenske koncern Stora Papyrus De forenede Papirfabrikker. I 1992 lukker Stora Maglemølle Papirfabrik og i 1993 sælger Stora Silkeborg Papirfabrik, som helt lukker i 2000.

1990 sælger Stora papirfabrikken i Dalum en dansk investorgruppe bestående af:

AT Holding A/S,

Invest Miljø A/S,

Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

Dansk Erhvervsinvestering A/S.

Fabrikken ændrer navn til Dalum Papir A/S.

Kapitalkraft

Den 16. december 1873 gik arbejdet med at bygge fabrikken i gang, og da det er mosegrund skulle der et større piloteringsarbejde til.

- Papirfabrikken var en større opgave, der krævede meget kapital, så på lokalt initiativ blev der dannet et aktieselskab til formålet, siger Henrik Harnow.

En moderne papirfabrik var også dengang kapitalslugende til fabriksanlæg og dampkraft, men det gik godt med økonomien i de år, og forbruget af papir var stærkt stigende. Der var ingen problemer med at rejse anlægskapitalen på 430.000 rigsdaler.

Indbydelsen til at deltage i aktieselskabet blev sendt ud af Lorens Bierfreunds, der var direktør i Fyens Disconto Kasse, som havde stærke interesser i projektet sammen med en gruppe velhavende odenseanere, der blandt andet talte Vilh. Maegaard, Laurids Muus og arkitekt Vilh. Haugsted, der også havde interesser i den kommende jernbane til Sydfyn.

Vandkraft

Produktionen af papir kræver masser af vand, og det havde været på tale at etablere papirfabrikken i selve Odense ved Munke Mølle, men de planer blev ikke til noget.

Vandet i Odense Å var stadig vigtigt, men man valgte at placere fabrikken helt ude i Dalum, hvor vandmøllen Dalum Mølle lå.

Dalum Mølle hørte under Benzon-familien på Kristiansdal - det nuværende Dalum Kloster - og var først i 1800-tallet forpagtet ud til J.A. Demant. Han fik sønnen Peter U. F. Demant i 1802, og denne søn drog som ung til København for at blive uddannet orgelbygger. Han vendte tilbage til Odense og overtog møllen i fæste efter sin far. Fra 1828 fungerede Demant som orgelbygger, møller og klædefabrikant.

- Ved folketælligen i 1845 boede Demant og hans kone samt otte børn og en lærerinde i hovedbygningen til mølleanlæget, siger Henrik Harnow.

Og den lille alsidige industrivirksomhed beskæftigede 14 arbejdere.

Arbejdskraft

I dag er der ingen synlige spor efter Dalum Mølle. Peter Demant opførte en ny hovedbygning, og da anlægget og jorden blev solgt til papirfabrik i 1873, blev hovedbygningen bolig for fabrikkens direktør, men i 1912 blev den revet ned for at skaffe plads til endnu en fabriksbygning på fabrikken.

I 1870 var der 761 indbyggere i landbrugsområdet Dalum, men papirfabrikken havde brug for arbejdskraft, og det satte gang i udviklingen. I 1916 var der 3789 indbyggere i Dalum.

For at få arbejdskraften til Dalum byggede aktieselskabet Dalum Papirfabrik arbejderboliger til fabrikken, og der opstod efterhånden et helt bysamfund med papirfabrikken som kernen.

Salmonsens Konversationsleksikon oplyser, at Dalum Fabriksby i 1911 bestod af 41 gårde og huse og havde 484 indbyggere.

Med tiden fik fabriksbyen, hvad der hører sig til enhver by: brugsforening, mejeri, skole, gasværk og elektricitetsværk samt forsamlingshus.

Arbejderboligerne

På Demantvej kan man stadig se to af de karakteristiske lange arbejderboliger i to etager.

- De ældste arbejderboliger på Demantvej var fra fabrikkens første tid. De blev opført i 1874, fortæller Henrik Harnow.

- Boligerne på Demantsvej 2 til 6 og 9 til 13 er fra 1891-95, og de blev i 1993 ombygget af det almennyttige boligselskab Kristiansdal. De står heldigvis stadig i deres oprindelige form med brændehuse og retirader i baggården.

Længere henne af Demantvej kan man se fire funktionærboliger til papirfabrikken opført i 1920. Det er enetages dobbelthuse på hver ca. 130 kvadratmeter.

Nyere boliger i tilknytning til papirfabrikken kan ses på Demantvænget nr. 16 og 18. Husene her er opført 1930 til 1940.

Skiftehold

At det var fabrikken, der ejede boligerne, betød naturligvis også, at direktøren havde fat i den lange ende: hvis ikke man opførte sig ordentligt, havde man ikke længere en bolig.

Men det var ikke kun af den grund, at mange familier var papirarbejdere i generation efter generation. Faget var forbundet med stolthed gennem mange år, og der var et stort sammenhold i fabriksbyen.

Næsten fra fabrikken start skulle det dyre anlæg udnyttes fuldt ud, og derfor blev der arbejdet i skiftehold døgnet rundt.

- I 1880'erne var der to hold, der hver arbejdede i 12-timers vagter. Første hold mødte til midnat og gik hjem til middag, hvor andet hold mødte og forsatte til midnat, siger Henrik Harnow.

Kun søndag var fridag, men det fik også en ende. Henrik Harnow kan fortælle om en kampagne, som papirfabrikken satte i gang i 1972 for at få mere arbejdskraft.

- Papirfabrikken holdt åbent-hus-dag den 25. november 1972, og der kom ca. 1000 besøgende, hvoraf 100 blev skrevet op til arbejde.

- Den særlige ordning bestod i, at man kunne komme på et af de to hold, der arbejdede i weekenden, og så havde man resten af ugen fri, fortæller Henrik Harnow.

Papirfabrikken i Dalum er i dag den eneste tilbageværende af de danske papirfabrikker under De forenede Papirfabrikker, der stort set havde monopol på papirfremstilling i Danmark fra 1889 til 1990.

Mere om emnet

Se alle
Gammel klæde-fabrik i nye klude

Gammel klæde-fabrik i nye klude

Industriens plovfurer i Fraugde

Industriens plovfurer i Fraugde

Da der kom strøm på

Da der kom strøm på

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70