Log ind

De dødes overkvinde

  • De dødes overkvinde
  • De dødes overkvinde
  • De dødes overkvinde

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Spiltest: En af de stærkeste karakterer i "The Walking Dead" sættes nu på spil

Annonce

Hvis du har fulgt det apokalyptiske epos om de vandrende døde, kender du den sorte kvinde med samurai-sværdet. I tv-serien møder vi Michonne som den mutte outsider, der vandrer rundt med et par lænkede zombier som skødehunde. Her følger vi hende i en senere periode.

Den tredelte miniserie supplerer Telltales berømte spilserie, som siden 2012 har begejstret både fans og anmeldere. Det er første gang, Telltale bruger en af seriens centrale figurer som hovedperson.

Men Michonne er et oplagt valg, fordi hendes karakter spænder så vidt: Fra skrøbelig sorg til nådesløs vrede. Hele fortællingen er rig på gråtoner - dog mest i den mørke ende af skalaen.

Som altid er de levende mere skræmmende end de døde. Det hele gengives med stærkt stemmeskuespil og udtryksfulde ansigter. Grafisk er vi i tegneserieland, men her er mange smukt koreograferede scener. Som i prologen, hvor fortidens traumer griber visuelt ind i nutidens prøvelser.

Nem kontrol - svære valg

Af og til styrer du Michonne direkte. På computeren foregår det med tastatur og mus, mens tv-udgaverne jo bruger de respektive styreenheder. På enheder med touch-kontrol, klares det hele med et fingerstrejf.

Men i alle tilfælde er styringen så enkel, at enhver kan være med. Action-scenerne afvikles som såkaldte "quicktime events". Så for at springe i sikkerhed eller hugge hovedet af en zombie, skal du bare trykke på en knap eller stryge i en bestemt retning. Er du for langsom, dør du, men du er straks tilbage.

Det her er ikke noget udfordrende spil. Det er en levende fortælling, hvor dine valg er i centrum. De fleste dilemmaer ledsages af en tidsfrist. Hvem skal man stole på, og hvis parti tager man i et pludseligt skænderi? Spillet kvitterer ofte med skæbnesvangre beskeder om, at "dette vil blive husket", men reelt kører historien videre i samme spor. Det opdager man, hvis man efter rulleteksterne starter forfra med helt andre valg.

Tidligere i serien har vi set, at selv de mest ultimative beslutninger, som hvilken af to personer man redder, er en illusion. Man redder den ene, og den anden dør alligevel kort efter. Men derfor kan skyldfølelsen over at have svigtet være reel nok!

Illusionen af indflydelse giver indlevelse - og det er netop fascinationen ved dennes spilserie. Vi faldt i hvert fald for den endnu en gang - og glæder os til de to næste afsnit.

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere