Søndag Morgen: Stærke knogler
Af: Freelancejournalist og biopat Pernille Lund, Øster Hæsinge

Er mælk virkelig nødvendigt for stærke knogler - og kan kalktilskud gøre mere skade end gavn? 

Vi bliver jo ældre i dag, og vi vil gerne være fysisk aktive og kunne klare os selv. Men knogleskørhed, osteoporose, er desværre en folkesygdom, som kommer snigende, og da den rammer hver tredje kvinde og hver ottende mand, bør vi gøre meget mere i selve forebyggelsen. 

 

Ifølge sundhedsmyndighederne skal vi indtage en del mejeriprodukter for at få stærke knogler. Men det viser sig, at 70 procent af jordens voksne befolkning slet ikke tåler komælk, og de kan sagtens få stærke knogler på deres oprindelige kost - ligesom alle andre pattedyr fra spidsmusen til chimpansen og blåhvalen.

Knogleskørhed, osteoporose, er desværre en folkesygdom, som kommer snigende, og da den rammer hver tredje kvinde og hver ottende mand, bør vi gøre meget mere i selve forebyggelsen.

Som nævnt er der mest fokus på calcium, og tilskud til knoglerne er som regel tilsat D-vitamin, som er vigtig for selve optagelsen af calcium. Men knogleskørhed kan også skyldes mangel på magnesium og K2-vitamin samt en række "knogletyve" i kost og medicin, der griber forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer.

 

Ifølge den danske speciallæge Claus Hancke, som arbejder med orthomolekylær medicin, herunder vitaminer og mineraler i optimale doser for den enkelte, må man aldrig give kalktilskud uden magnesium. For magnesium sidder i cellernes membran som en slags dørmand i calciumkanalen, og her sørger magnesium for at lukke det meste calcium ind i knogleceller - og lige så vigtigt - at calciumkoncentrationen holdes meget lille i alle de bløde væv.

Men hvis vi mangler magnesium, er der slet ingen sikkerhed for, at calcium lukkes ind i knoglecellerne, og der er større risiko for knogleskørhed. Der er samtidig risiko for, at der lukkes for meget calcium ind i de bløde væv, hvor cellerne så bliver stressede, og der kan opstå blodtryksstigning og andre alvorlige tilstande, fordi calcium er malplaceret.

Ifølge forskere fra Johns Hopkins University School of Medicine i Baltimore, Maryland, har folk, der tager store mængder calciumtilskud, blandt andet øget risiko for at udvikle åreforkalkning, og derfor advares der mod for store calciumtilskud. Især hvis de er isolerede.

 

Forskerne er stadig uenige om de optimale mængder og forholdet mellem calcium og magnesium. I Danmark er referenceindtag/RI for calcium og magnesium henholdsvis 800 mg og 375 mg, hvilket er tæt på 2:1. Men i den nordiske kost er forholdet nærmere 4:1, og det er hverken godt for knoglerne eller helbredet.

Til sammenligning er forholdet mellem calcium og magnesium tæt på 1:1 i den japanske kost. Det skyldes, at japanere ikke indtager mejeriprodukter og kun får omkring 400-500 mg calcium daglig. Til gengæld får de mere magnesium gennem grønsager. Samtidig har japanerne langt færre tilfælde af knogleskørhed og knoglebrud, så måske skulle man korrigere RI for calcium og magnesium.

 

Vi har også brug for K2-vitamin, da det dels sørger for, at calcium transporteres væk fra blodkarrene, og dels indgår i særlige proteiner (osteocalcin og MGP), der vedligeholder knoglevævet. Samtidig forebygger K2-vitaminet åreforkalkning. Det kan derfor undre, at de fleste tilskud til knoglerne slet ikke indeholder K2-vitamin, og at sundhedsmyndighederne heller ikke har anbefalinger for et dagligt indtag af K2-vitamin, der ikke må forveksles med K1-vitamin.

Ikke desto mindre findes K2-vitamin for eksempel i surkål, kefir og det japanske sojaprodukt Natto, hvor vitaminet dannes af bakterier under fermentering. Heldigvis har konserveringsmetoden fået et comeback, så vi kan få noget mere K2-vitamin gennem kosten, da vores egen tarmflora kun danner beskedne mængder.

 

Ved ønske om stærke knogler skal man også begrænse eller undgå forskellige "knogletyve", som fremmer nedbrydningen af knoglerne, og som øger risikoen for knogleskørhed. De gælder for eksempel sodavand, sukker, alkohol, tobak og en del medicin.

Efter menopausen kan kvinder miste op til 35 procent af knoglemassen i løbet af få år. Men ifølge den canadiske endokrinolog Jerilynn Prior er nedbrydningen af knoglemasse nærmere knyttet til den faldende mængde af progesteron og østriol end æggestokhormonet østradiol. Der er dog også mange kvinder, som har tab af knoglemasse, uden at det er noget problem.

 

Da knoglerne er levende væv, har de selvfølgelig brug for, at vi er fysisk aktive, så blodtilførslen stimuleres, og så de knogleopbyggende processer stimuleres.

Man kan altså godt opbygge og opretholde stærke knogler uden mejeriprodukter, da det handler om meget andet. Det er min gamle far på 93 år et strålende eksempel på. For da han som barn fik kramper af mælk, har han siden så vidt muligt undgået denne kalvemad. Og han har stadig stærke knogler, da han spiser sundt, begrænser alkohol og tobak og spadserer halvanden time om dagen.