Mediedebat: Send flere penge til DR Byen
Af: chefredaktør Carsten Olsen , caol@faa.dk
Mediemaskinen

Det er muligvis blot for syns skyld. Men umiddelbart forekommer kulturminister Mette Bocks (LA) idé om at inddrage seerne og lytterne i debatten om DR's fremtid at være en af de bedre, hun har fået.

DR er fælleseje - og medielicens som bekendt noget, vi giver til hinanden - så selvfølgelig skal borgerne høres, før politikerne træffer beslutninger, som kan få alvorlige konsekvenser. I første omgang for DR, men i det lange løb også for folkeoplysningen og selve demokratiet.

Hvor er det lige, der kan hentes én milliard kroner uden at skamfere DR? Hvor er det, kniven skal stikkes ind?

Så jo. Det er en god idé. Og da især hvis debatten kommmer til at foregå på et mere oplyst grundlag end det, der hidtil har karakteriseret det, politikerne på Christiansborg har diskuteret DR's fremtid på.

Der er for eksempel endnu ingen af dem, som har leveret bare én overbevisende grund til, at DR skal være "mindre", "slankere" og "billigere" i fremtiden.

Nødvendigheden af at spare på DR bliver fremstillet som et faktum. Og når nogen spørger "hvorfor", blæser svaret i vinden - sammen med dokumentationen for, at DR er blevet stor, fed og dyr.

DR har ganske vist en nyhedsdirektør, der fly-pendler mellem hjemmet i Jylland og jobbet i København. Og der var også noget med en hest, som blev sendt til USA på licensbetalernes regning. Men det er udgifter af en størrelsesorden, som hverken gør fra eller til i DR's budgetter og vel egentlig kun har påkaldt sig offentlighedens opmærksomhed, fordi de er så åbenlyst tåbelige.

Og nogen større betydning for budgetterne har de underholdningsprogrammer - som ifølge flere politikere ikke er public service og derfor kan spares væk - i øvrigt heller ikke.

DR's samlede budget til underholdning som "X Factor" er således på sølle 100 millioner kroner ud af DR's samlede budget på fire milliarder kroner.

Hvem ved? Måske er der slet ikke så meget fedt på DR's ben, som mange tror, og nogle politikere af åbenlyst ideologiske grunde gerne vil bilde os ind.

Tværtimod forekommer det mere sandsynligt, at de selv samme politikeres plan om at skære 25 procent af budgetterne ikke kan realiseres uden at gøre ubodelig skade på DR.

For hvor er det lige, der kan hentes én milliard kroner uden helt at skamfere DR? Hvor er det, kniven skal stikkes ind?

I DR Nyheder, som allerede har måttet spare så meget, at TV-Avisens egne korrespondenter må udfylde store dele af sendetiden med "analyser" i stedet for reelle nyheder? I DR Drama, som producerer den ene kvalitetsserie og eksportsucces efter den anden? Eller måske i DR Kultur, som med historieformidling i verdensklasse for tiden samler nationen foran fladskærmen søndag aften?

Svarene på dé spørgsmål blæser også i vinden.

En debat om fremtiden for en offentligt finansieret kulturinstitution som DR er til enhver tid velkommen og relevant.

Men det er den ikke, hvis grundlaget for den er nogle få spektakulære møgsager og ideologisk begrundede påstande om, at borgerne er bedre tjent med et tv- og radiomarked domineret af kommercielle udbydere.

Medielicensen på 206 kroner om måneden er ærlig talt en beskeden pris at betale for nyhedsformidling, dramatik, folkeoplysning og public service af en kvalitet, ingen kommerciel udbyder kan eller vil levere.

Og derfor er et af de spørgsmål, kulturministeren får, når hun til sommer tager på turné med mediedebatten, forhåbentlig også, om ikke borgerne i virkeligheden er bedst tjent med, at politikerne holder snitterne fra DR's kagedåse - og måske endda ligefrem sætter flere penge ind på den 92 år gamle kulturinstitutions budgetkonto.