Debat: Jobcenter må tage fløjshandskerne af
Af: Dorthe Ullemose, medlem af Folketinget og spidskandidat ved kommunalvalget i Svendborg for DF, Skårupøre Strandvej 100, Skårup

Læserbrev: For ikke så længe siden kunne man se en udsendelse på TV2 om flygtninges holdning til at arbejde. Den viser, at en stor del af flygtningene i Danmark ikke er indstillet på at yde en indsats til gengæld for den hjælp, de får af det danske samfund - og danske myndigheder og arbejdsgivere finder sig tilsyneladende i det.

En stor del af de flygtninge tror, at de kan få deres leveomkostninger betalt uden at yde en indsats selv. De udviser ligegyldighed og foragt for det danske samfund på trods af alt det, de gratis får betalt af danskerne. Det er stærkt provokerende at se den udsendelse, selvom vi ved, at der selvfølgelig er flygtninge, der gerne vil arbejde og yde en indsats.

I udsendelsen fortæller man, at 800 flygtninge er indkaldt til virksomhedspraktik. De skal arbejde seks timer til gengæld for den kontanthjælp, de får udbetalt. Desuden skal de to timer på sprogskole betalt af det danske samfund. Deltager de ikke, bliver de trukket i ydelse, står der i loven, som vi har vedtaget i Folketinget. Men reelt kan de stort set gøre, som det passer dem, uden der sker noget som helst.

For det første var der 300, som slet ikke mødte op, og for det andet smuldrede forløbet for mange af dem, der mødte op. I Bilka i Odense var der 40 pladser, 25 kom, men kun seks mødte op til tiden.

Undervejs oplevede man, hvordan de ikke havde nogen respekt for arbejdspladsen. De kom og gik, som det passede dem. De nægtede at udføre det arbejde, de blev bedt om at udføre. Flere gange ser man dem åbenlyst grine af deres kvindelige chefer.

Danskerne er muligvis nogle af de mest konfliktsky folk i verden. Når man taler om flygtninge, så har man så mange gode tanker, men når man møder dem på to-mandshånd, tør man ikke fortælle dem, at hvis de ikke yder en indsats, bliver man frataget ydelserne. En sådan konfrontation findes sjældent i vores system, selvom lovgivningen siger det.

En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at de flygtninge, der kom til landet i 2010, var kun 10 procent i arbejde efter integrationsperioden og i 2015 var det kun syv procent.

I Svendborg Kommune har vi store økonomiske udfordringer, og vi er blandt de syv fattigste kommuner i landet. Udgifterne til personer på overførselsindkomst er fra 2015 til 2018 steget med 92 millioner. Det vil sige en stigning på 8,7 procent. Meget af det skyldes, at vi som kommune ikke længere får refusion fra staten, for de folk vi ikke får i arbejde.

Hvornår mon de andre partier følger Dansk Folkeparti, når vi gentagne gange har påpeget, at flygtninge ikke er en kommunal opgave, men skal være en statslig opgave, hvor flygtninge skal have midlertidigt ophold, indtil de igen kan hjemsendes til deres land eller nærområde.

Konsekvensen er tydelig i Svendborg Kommune, hvor velfærden er voldsomt under pres. Vi skal politisk stille krav til jobcentret om tage fløjlshandskerne af og sætte ind med mere håndfaste metoder, så man indser, at har man ressourcer til at flygte fra Syrien over lange afstande, igennem mange sikre lande, så har man også ressourcer til at bidrage til det land, man er kommet til.