Debat: Inklusion vs. ro i klassen
Af: Mette Kristensen, medlem af Svendborg Byråd for Venstre, Majvænget 1, Gudme

Synspunkt: Lige om lidt tager vi hul på et nyt skoleår. Nye forventningsfulde elever bydes velkommen og andre elever vender tilbage efter en god lang sommerferie. I folkeskolen møder eleverne grundlæggende værdier som fællesskab, mangfoldighed og det at have respekt for hinanden.

Disse værdier har skolens ledelse, lærere og pædagoger ansvaret for at bringe videre til vores børn og unge, men ansvaret ligger ikke på skolen alene. I foråret besøgte jeg samtlige folkeskoler i Svendborg Kommune. Det var som altid givtigt og lærerigt at møde ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever i en åben, ærlig og konstruktiv dialog.

Noget af det, jeg noterede mig, var, at man på mange skoler oplever, at undervisningen alt for ofte lider under for meget larm i klassen, og det er vanskeligt for lærerne at skabe ro. Især oplever man, at flere og flere børn ikke hjemmefra har lært de helt banale ting, som at man taler ordentligt til hinanden, at man siger goddag og farvel, at man møder til tiden og tier stille, når andre taler.

For meget uro i klassen påvirker koncentrationen og har konsekvenser for børnenes indlæring. I en tid med stramme kommunale budgetter kunne det være rart, hvis lærerne ikke skulle bruge alt for mange ressourcer på ganske almindelig opdragelse, som grundlæggende bør foregå hjemme hos forældrene. Heldigvis er det jo sådan, at rigtig mange forældre fuldt ud lever op til ansvaret for ganske almindelig god opdragelse af deres børn, men der er desværre også forældre, som af mange forskellige årsager ikke evner og har forudsætningerne for at kunne leve op til dette ansvar.

At skabe rammerne for ro og disciplin i klassen, herunder det at udvise respekt for hinanden og autoriteter er en opgave, som vi skal løse i fællesskab. Det kan vi som nævnt ikke bare overlade til skolen alene, det er også forældrenes ansvar, og det er politikernes ansvar. Vores lærere og pædagoger yder hver dag en kæmpe indsats for at uddanne og danne vores børn og unge til selvstændige og samfundsduelige mennesker. Det kræver arbejdsro for både elever og medarbejdere, og derfor er det bekymrende at læse i medierne, at man som ansat i den danske folkeskole i stigende grad udsættes for vold i arbejdstiden.

Det kan vi ikke acceptere.

Politisk bør vi igen forholde os til hele inklusionsproblematikken. Børns mistrivsel afspejler sig i deres adfærd, og jeg er overbevist om, at den stigende uro og vold mod medarbejderne blandt andet kan kædes sammen med et nu tidligere landspolitisk ønske om, at 96 procent af alle børn skal inkluderes i almenområdet. Det er i min optik en forfejlet politik, og heldigvis satte den tidligere undervisningsminister Ellen Trane Nørby en stopper for det.

Jeg har flere gange ytret mig om inklusion i folkeskolen. Skal vi inkludere børn i almenområdet, så skal det være, fordi det er det bedste tilbud for det enkelte barn, ikke fordi politikerne på Christiansborg har besluttet en tilfældig fastlagt procentdel. For hvem siger, at det for lige nøjagtig 96 procent af eleverne i Svendborg Kommune er det bedste at være en del af fællesskabet i almenområdet. Jeg anerkender fuldt ud, at for mange børn kan det være det bedste tilbud, men der vil altid være børn, for hvem det vil være det bedste tilbud at være en del af fællesskabet i et specialtilbud med høj faglighed.

Høj faglighed er nødvendigt for at hjælpe disse børn videre med livet, så de netop kan udvikle sig til selvstændige og samfundsduelige mennesker. Derfor er specialområdet noget nær det eneste område, hvor centralisering i min optik giver god mening. Etablerer vi mange små specialtilbud, risikerer vi at udvande den koncentration af faglig ekspertise, som er nødvendigt for disse børn. Lige netop dette er politikernes ansvar, ganske almindelig opdragelse må vi overlade til forældrene.

I Svendborg Kommune har vi netop foretaget en trivselsundersøgelse blandt børn og unge (Børn- og ungesundhedsprofil 2017). Undersøgelsen er foretaget blandt elever i 5., 7. og 8. klassetrin og har en svarprocent på 79. Den viser blandt andet, at vi som i resten af landet skal have rettet en særlig opmærksomhed på en stigende andel af børn og unge, som føler sig ensomme.

Til gengæld viser undersøgelsen også, at hele 95 procent af alle de adspurgte elever trives både i skolen, derhjemme og med vennerne i fritiden. Det er enormt positivt, og det glæder mig oprigtig meget.

Med det in mente ønsker jeg alle elever og medarbejdere en rigtig god skolestart i næste uge!