Log ind

Økologi. Bæredygtighed kræver ydmyghed

Økologi. Bæredygtighed kræver ydmyghed
Af: Per Kølster - økologisk landmand og formand for Økologisk Landsforening

I et læserbrev forrige uge skrev Stig Sandholt Andersen fra Bæredygtigt Landbrug (BL), at økologi er værst for vandmiljø og klima. Ifølge læserbrevskribenten sker der en større kvælstofudvaskning fra økologiske marker end ikke-økologiske, mens jordbehandlingen med plov og harve gør økologien til klimafjende.

Virkeligheden er imidlertid en ganske anden og mere nuanceret, og jeg undres over BL's industriproduktion af usaglige læserbreve om økologisk landbrug i landets aviser. En landbrugsform, som organisationen har meget lidt forstand på.

For det første anvender økologiske landmænd langt mindre gødning på deres marker, end ikke-økologiske. Dernæst indgår kløvergræs og andre flerårige afgrøder i økologernes sædskifter (rotation af afgrøder på markerne), hvilket sørger for udnyttelse af de begrænsede næringsstoffer.

I 2015 udgav ICROFS Aarhus Universitet en 400 siders omfattende vidensyntese om "Økologiens bidrag til samfundsgoder", der samler op på 30 års økologisk jordbrugsforskning i Danmark og internationalt. Den konkluderer bl.a., at der fra markerne på økologiske malkekvægsbedrifter (som udgør størstedelen af det økologiske landbrugsareal i Danmark) sker en markant lavere kvælstofudvaskning end fra ikke-økologiske... Tallene varierer mellem produktionsgrenene, men samlet set er der intet sagligt belæg for en generaliserende påstand om, at økologisk landbrug udvasker flere næringsstoffer. 

SSA skriver, at økologer i modsætning til konventionelle, gøder mere om efteråret end om foråret. Det er heller ikke rigtigt. Der er ikke forskel i andelen af efterårs- og forårsgødskning i henholdsvis økologisk og konventionelt landbrug.

Mht. klimaet, så er det korrekt, at der ved pløjning sker en iltning, som frigiver nogle af næringsstofferne i jorden som drivhusgas. Et landbrug er imidlertid uendeligt meget mere end en plov på en mark.

Med sin store andel af kløvergræs og flerårige afgrøder samt højere biodiversitet har det økologiske landbrug en markant lavere klimabelastning pr. hektar. Der bindes en masse CO2/kulstof i jord og biomasse, og økologer importerer ikke fossil-tunge pesticider og kunstgødning. Opgør man klimabelastning pr. kg fødevare, er de to systemer mere lige grundet de konventionelle hjælpestoffers udbytte-boostende effekt - og for enkelte varetyper, er belastningen lavere per kilo konventionel vare.

I Økologisk Landsforening hjælper vi økologiske landmænd med at lægge klimahandlingsplaner for deres virksomhed, ligesom vi herhjemme og i EU arbejder for ambitiøse klimakrav som en del af Ø-mærket. Som økologer stræber vi efter at udvikle os selv som landmænd og vores landbrug som helhed til at spille med de økosystemer, vi er en del af. Det er en opgave, vi går til med ydmyghed.  I øjeblikket omlægger danske landmænd et rekordareal til økologisk drift, og forbrugerne i ind- og udland efterspørger varer fra endnu flere økologer. Godt for natur, dyrevelfærd, grundvand og sunde, rene fødevarer.

Men grøn omstilling er ikke nem for alle. For nogen gør den ondt, især når man vedholdende maler sig op i et skarpt hjørne, hvorfra man usagligt og med flittig anvendelse af alternative facts nedgør den grønne gren af dansk landbrug. Op på hesten, kære venner! Mon ikke Ø-mærket med tiden vil vise sig at blive minimumsstandarden for dansk landbrug og mad?

 

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere