Log ind

For tidligt at afblæse Kertemindes krise

For tidligt at afblæse Kertemindes krise
Af: Henrik Mohr, Vestergade 132, Kerteminde, byrådskandidat for Radikale Venstre

I en artikel i Fyens Stiftstidende fredag aflyser borgmester Hans Luunbjerg al snak om krise - kassebeholdningen er forbedret i en sådan grad, at der i følge borgmesterens budgetoplæg for 2018 nok skal spares 10 mio. kroner, men samtidig bliver der råd til serviceforbedringer på 15 mio. kroner. Og der er også plads til at låne 26 mio. kroner til en ny stor-børnehave i Munkebo.

Det er jo dejligt her i et valgår at kunne fremvise positive resultater. Men kigger man i de eneste klippefaste tal for kommunernes drift - nemlig Indenrigsministeriets kommunale nøgletal - så tegner de et noget andet billede af kommunens økonomiske habitus.

Ved indgangen til 2017 havde Kerteminde en likviditet - altså penge på kontoen til at klare dagen og vejen - på knap 2000 kroner pr. indbygger. Cirka 48 mio. kroner. Den suverænt laveste på Fyn og langt under ministeriets minimumskrav på 3000 kroner pr. indbygger. Til sammenligning havde Nyborg 8407 kroner - omregnet til Kerteminde-forhold ville det svare til en kassebeholdning på omkring 200 mio.

I løbet af året er likviditeten ganske rigtigt forbedret - men med lånte fjer. Nemlig i form af et lån fra staten på 44 mio. kroner og en uventet stigning i bloktilskuddet på netto 15 mio kroner som kompensation for, at Kerteminde har oplevet en nedgang i indbyggertallet. Men det er vel næppe noget at fejre.

Kigger vi på de øvrige nøgletal for de seneste fem år, kan man konstatere: Skatteindtægterne har været stigende, men i samme periode er den langfristede gæld vokset. Hver borger skylder 20.000 kroner.

Serviceudgifterne er steget med, hvad der svarer til godt 70 mio. kroner, og personaleforbruget er steget med fire medarbejdere pr. indbygger - eller små 100 medarbejdere. Og der er ansat flere medarbejdere i ledelsen og administrationen - godt 30 personer. Til sammenligning bruger Nordfyns Kommune hvad der svarer til 60 medarbejdere færre til ledelse og administration.

Til gengæld er serviceniveauet faldet - især efter de seneste to års markante nedskæringer.

Uanset hvordan man vender og drejer nøgletallene, efterlader de et indtryk af en kommunal organisation og økonomi, der i høj grad trænger til at blive trimmet. Men det kræver naturligvis, at borgmesteren, direktionen og byrådets flertal vil erkende problemerne og gøre noget ved dem.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere