Log ind

Borgmester om nyt hierarki: - Tænk hvis vi havde gjort det noget før

Borgmester om nyt hierarki: - Tænk hvis vi havde gjort det noget før
Af: Christian Thygesen (V), borgmester, Faaborg-Midtfyn Kommune
Kronik

Borgmester Christian Thygesen forklarer om baggrunden for kommunens omstridte ændringer af den politiske og administrative struktur, og hvilke ulemper og fordele der har været.

For fire år siden næsten på dato offentliggjorde jeg Venstres valgprogram for valget i 2013. Temaet hed "Tid til forandring - Plads til forbedring". Igennem valgkampen brugte jeg vendingen "Vi skal tage skeen i den anden hånd" tilstrækkeligt ofte til, at selv kandidater til det kommende valg og endda avisen forsøgte at latterliggøre intentionen.

 Nogle egoer har fået ridser og ikke alle har ønsket at gennemføre rejsen.  

Det skræmte som bekendt ikke vælgerne.

Men det har jo vist sig, at det ikke bare var nødvendigt, men også rigtigt. Nødvendigt fordi man i alt for lang tid blot har forholdt sig til kommunens udfordringer uden for alvor at gøre noget ved dem. Rigtigt fordi vi jo nu kan begynde at vise resultater.

Det kommer ikke af sig selv, men er bragt til veje via en række forandringer, vi har gennemført i måden, hvorpå vi driver kommune.

Impotent direktion

Tidligere var det sådan, at kommunalbestyrelsen arbejdede efter en styrelsesvedtægt, der i udgangspunktet placerede den umiddelbare forvaltning hos vores institutionsledere og en række faglige chefer.

Disse mellemledere lavede aftaler om deres drift med kommunalbestyrelsen, men var derudover relativt autonome også for så vidt angår deres økonomi. På siden sad en relativt impotent direktion og dinglede.

Sådan arbejder vi ikke længere. Nu har vi politikere taget magten tilbage og placeret den umiddelbare forvaltning i kommunalbestyrelsen. Nu delegerer vi opgaver til vores institutionsledere og faglige chefer via vores direktion. Vi har fået en direktion af gavn og ikke bare af navn.

Vi har installeret et traditionelt ledelseshierarki i FMK. På godt og ondt - mest godt. Det tager lidt tid at vænne sig til - åbenbart - både for vores ledere og for vores politikere. Direktionen er nu vores (politikernes) vigtigste redskab til at eksekvere vores beslutninger.

Det er der stor opmærksomhed på i direktionen og arbejdet udføres faktisk med stor dygtighed og loyalitet i forhold til beslutningerne. Hvori består forskellen, og er det hele ikke bare noget Djøf-nørderi?

Slanket koncernledelse

Lad mig give nogle eksempler: Ved budget 2017 manglede vi 7,5 millioner kroner for at få budgettet i balance. Vi skulle enten reducere ønskede nye tiltag eller "svinge sparekniven" over eksisterende service. Direktionen tilbød at "finde" pengene som en midlertidig foranstaltning i organisationen.

Det var en facon, som nogen var tilbageholdende overfor - heldigvis ikke alle. Inden året skiftede til 2017 var de nødvendige midler identificeret. Fra og med budget 2017 bidrog den nye slankede organisation med cirka 10 millioner kroner årligt i besparelser.

Vi gik fra en koncernledelse på 15 til ni personer, og samtidig reducerede vi antallet af stabe og fagområder fra 12 til seks med dertil hørende reduktioner i sekretariater og administrative stillinger mv.

Tænk om vi havde gjort det noget tidligere! I 2017-budgettet tog vi livtag med de knap 20 millioner kroner, vi årligt bruger på befordring i form af godtgørelse til medarbejdere, der anvender egen bil, og til vedligeholdelse af den kommunale bilpark.

Bilparken er blevet delvist udskiftet og suppleret med nye biler, der på leasingbasis koster 1,00-1,50 kroner i totalomkostning per kørt kilometer. Det er billigere end at betale statens høje takst på 3,53 kroner (2017) per kilometer.

FMK har nemlig haft den generøse praksis over for medarbejderne altid at betale statens højeste takst for alle kørte kilometer. Sådan foregår det ikke i staten og heller ikke i mange af vores nabokommuner, hvor man i årevis har anvendt differentierede takster.

Sådan foregår det heller ikke i FMK længere, hvilket sparer os alle for cirka 3,5 millioner kroner årligt når fuldt indfaset. Tænk om vi havde gjort det noget tidligere!

Budget uden besparelser

Til budget 2018 har vi for første gang i kommunens historie ikke nogen egentlige besparelser i velfærden på programmet. Det betyder ikke, at vi ikke effektiviserer. Det gør vi faktisk for godt 22 millioner kroner, men der er tale om rigtige effektiviseringer - altså udgiftsreduktioner, der ikke opleves af borgeren.

Eksempelvis forventer vi at finde tre millioner kroner årligt ved at blive dygtigere til at opkræve vores nabokommuner for ydelser, de køber hos os på skoleområdet. Tænk om vi havde gjort det noget tidligere!

Eksempelvis forventer vi på sigt at spare 10 millioner kroner årligt ved at blive dygtigere til at købe ind. Til at sikre at vi anvender vores indkøbsaftaler korrekt. FMK køber hvert år varer og tjenesteydelser for cirka 400 millioner kroner.

Vi betaler cirka 90.000 fakturaer. Den tid og arbejde, der anvendes til at identificere varer, der skal købes, bogføre og betale koster os cirka 300 kroner per faktura. Vi anvender altså 27 millioner kroner, eller hvad der cirka svarer til 54 årsværk, alene på processen omkring at købe ind.

Vi tror på, at vi kan gøre det bedre. Tænk sig om man havde gjort det noget tidligere!

Mere hjælp for færre penge

FMK råder over mere end 200.000 kvadratmeter bygningsmasse. Det kan sammenlignes i omfang med hele det nye supersygehus, der bygges i Odense.

Vi tror på, at bygningerne kan anvendes mere effektivt, hvorefter vi kan frasælge eller nedrive ubrugte ejendomme og derved reducere i vores energiforbrug og generelle vedligeholdelsesomkostninger. Dette initiativ vil på sigt bidrage med årligt fem millioner kroner. Tænk sig om man havde gjort det noget tidligere!

Det er et velkendt kommunalt fænomen, at cirka en procent af vores borgere forbruger cirka 30 procent af vores ressourcer. Tilsvarende forbruger fem procent af borgerne knap 70 procent af vores ressourcer.

Vi tror på, at med en mere helhedsorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i den enkelte borgers eller families situation frem for kommunale fagligheder, kan vi skrue forløb sammen, der er bedre og mere effektive for de borgere, der har brug for udstrakt hjælp.

Samtidig kan vi gøre det for færre ressourcer. Bedre og billigere for tre millioner kroner i 2018, seks millioner i 2019 og ni millioner årligt derefter. Tænk sig om man havde gjort det noget tidligere!

Vi har savnet ledelseskraft

Hvorfor har vi ikke gjort alle de her ting tidligere?

Fordi vi har ikke haft den tværgående tænkende organisation. Fordi vi har ikke haft ledelseskraften og strukturen til at føre eksemplerne ud i livet. Det har vi nu.

Det, der muliggør ovenstående eksempler, er topledelse - tilstedeværelse af topledelse. At man ikke har grebet disse eksempler tidligere skyldes ganske simpelt fravær af topledelse såvel administrativt som politisk.

Se, det er den sande ledelseskrise i FMK. Den startede for 10 år siden, da kommunen blev dannet med en eksperimentel struktur, og det er først nu, vi endeligt kan sige, at vi har ryddet op.

Fraværet af topledelse har været et dyrt bekendtskab for borgerne i FMK.

Perspektiv står i skyggen af personsager

Den proces, som nu i store træk er gennemført med hele kommunalbestyrelsens opbakning, har til tider været vanskelig. Der har været brydninger mellem den nye struktur og den gamle struktur. Nye forståelser har skulle vinde gehør både hos ledere såvel som hos politikere.

Kompetencer er blevet flyttet og ledelsesrum justeret. Nogle egoer har fået ridser, og ikke alle har ønsket at gennemføre rejsen. Personsagerne har fyldt meget i pressen, mens det store perspektiv har været fuldstændig glemt.

Politik og snak er intet værd uden handling. Men det koster noget at ville noget. Handlingen har en pris. I vores sammenhæng har det skabt slør i organisationen og primært i de øvre lag, hvor effekterne af strukturændringerne har været størst for individerne.

Resten af organisationen har selvfølgelig set med bekymring på udskiftningerne, men leverer jo fortsat et fornemt stykke arbejde i forhold til vores borgere. Som nævnt ovenfor overstiger gevinsterne i rigt mål de tilpasningsomkostninger, vi har oplevet.

Det, der er allermest brug for lige nu, er arbejdsro for vores medarbejdere og for vores koncernledelse, der i øvrigt nu er ganske velfungerende. Ro til at arbejde sig ind i det nye system, principper og forståelser.

Ro er måske for meget at forlange i en valgkamp, men man kan da håbe på, at man snart begynder at diskutere samfund og politik fremfor at diskutere administration.

Administrationen er ikke på valg - der er politikerne.

Mere om emnet

Se alle
5
Lokaldebat: Lars Kolind som skabshippie

Lokaldebat: Lars Kolind som skabshippie

Lokaldebat: Behov for en helt ny start

Lokaldebat: Behov for en helt ny start

Faaborg-Midtfyn er til grin i hele landet

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere