Log ind

Vintergækkerne varsler forår

  • Vintergækkerne varsler forår
    1 / 9
    De står ærbødigt og nejer de små vintergækker, og hvis du vil have flere af dem, skal du dele klumperne. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    2 / 9
    Januar og februar var mest efterårsvejr, så alt det, som man ikke nåede dengang, kunne nås i de to måneder. For eksempel at plante en bøgehæk. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    3 / 9
    Højbedet er blevet populær. Det gør alting overskuelig og lettere at huske sædskifte.Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    4 / 9
    Ukrudtet bliver måske lidt skuffet, nu da det lige havde fået fat. Men et skuffejern er ganske effektiv til at fjerne ukrudt fra bar jord. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    5 / 9
    Græsplænen skal renses for det første mos. Faktisk kan du brænde mosset væk med en gasbrænder. Græsset tager ikke mere skade, end at det kommer igen. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    6 / 9
    Er din hæk blevet alt for bred, så skær ned ind til siden, inden den begynder at skyde.Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    7 / 9
    Så starter rengøringen af dit drivhus. Giv alle glas en gang sæbevask og husk at komme godt ind i krogene. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    8 / 9
    Kartoflerne hygger sig i den lidt kølige vindueskarm. Står de i lidt jord, sætter de også rødder, og så går det stærkt med at gro. Foto: Grøn Kommunikation
  • Vintergækkerne varsler forår
    9 / 9
    Man kan lave vekseldrift eller sædskifte på mange forskellige måder. Her er blot et eksempel.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dagtemperatur: 4,9 grader. Nattemperatur: -0,8 grader. Sol: 110 timer. Nedbør: 41 mm

Endnu en mild vinter i rækken har forkortet vinteren og forlænget foråret, det sidste selvfølgelig lidt afhængig af, hvornår sommeren vejrmæssigt begynder. Nogle år sker det jo allerede i maj. Nu må vi se. Stort set hele januar og februar har jeg været i haven. Forårsløgene pipper op, og i de to vintermåneder skal man ikke koncentrere sig om meget andet end at nyde dem. Derfor er der også tid til lidt omlægning. Det blev blandt andet til en ny rumopdeler, en hæk af rødbøg og til storrensning af et staudebed, hvor skvalderkålene helt har taget styringen.

Karmens have

Det spirende haveliv starter inde i vindueskarmen. De tidlige kartofler er sat til forspiring. Det gør man normalt en måned før, de skal i jorden. Det betyder så, at de skal ud i april. Her er det godt at dække jorden med klar plast allerede nu. Solens varme trænger dybere ned i jorden, når man anvender klar plast.

Når du lægger kartoflerne, tager du plasten af og dækker så igen med plast. Skulle der komme frost, kan du lægge en fiberdug over, men der skal rimelig hård frost til, før det går galt. Du kan starte forspiring af sommerblomster, tomater og chili og gulerødder i mælkekartoner med jord, hvorefter du kan plante gulerødderne ud i april.

Tomater og chili kan plantes ud, når jordtemperaturen er 15 grader. Det vil sige tidligst i maj. Får du dem for tidligt ud, går de simpelthen i stå, og senere er de meget mere udsatte for sygdomme. Så er det bedre at bære dem ud i drivhuset om dagen for at give dem ekstra lys, når der er lunt i drivhuset, og sætte dem ind om natten.

Agurkerne venter du helt med. Så dem i april, eller lad dem stå og blive passet i havecenteret. Plant absolut ikke ud, før jordtemperaturen er 15 grader. Det er den normalt først i juni. Når jordtemperaturen ude er sekss grader, kan du til gengæld så radiser, knoldselleri, rødbede og majroer.

Sædskifte

Køkkenhaven er i de senere år blevet til højbede. Højbede har den fordel, at bedene er til at overskue, både, når de skal gøres klar, og når de passes. Det gælder for eksempel også ved sædskifte (se skema med et forslag). Sædskifte er gået i glemmebogen, men det forebygger sygdomme. Særlig vigtigt er det, at kål og kartofler ikke dyrkes i samme jord året efter. Er du ikke til det store sædskifte, er det en god ide at udskifte jorden mindst et spadestik ned og i alle tilfælde i et bed, hvor der tidligere var kartofler eller kål.

Vis, at du bestemmer

Ukrudtet er også begyndt at trives. Hvis du vil slippe for alt for meget arbejde resten af året, så tag det gode tøj på. Nu, hvor der ikke er helt så meget at lave i haven, kan du vise ukrudtet, at det er dig, der bestemmer. Et hak eller to, så er du af med alt det, som du ikke ønsker. Der skal såmænd ikke så meget hakkeri til. Har du et areal, der er helt uoverskueligt, så dæk det med gamle aviser eller sort plast, og lad det ligge de næste par måneder. Så går rødderne mere op mod overfladen og er lettere at få op, eller planten går helt ud. Ukrudt mellem fliser og gange kan gro, når blot der er en sprække på en enkelt millimeter.

Du kan holde meget væk, hvis du jævnligt tager den stive kost frem og fejer fortove, terrasser og gangstier, der har belægninger. Hvis ukrudtet har taget fat, så brug en fugerenser eller en ukrudtsbrænder. Græs i fugerne luges bedst i en periode med regn, så slipper det letter sit tag. På gangarealer med grus er skuffejernet sagen, men man skal i gang hver 14. dag, ellers tager ukrudtet hurtigt magten.

Ved nyanlæg i indkørsler kan man vælge så store fliser som muligt for at undgå mange fuger, og bruger man stenmel i gange med grus, er det lettere at skuffe rent end grus af granit og sten. Det mest effektive mellem fliser er at bruge et specialfugemiddel, hvor ukrudt ikke trives.

Forårsløg

Vintergækkerne er for alvor kommet frem. Hvis du vil have flere af slagsen, så grav en klump op og del dem. Så får de små løg mere plads til at udvikle nye sideløg. I marts kan du også begynde at sætte krukker med løg foran terrassen. Når de første løg er afblomstret, kan du give lidt gødning, så løget igen kan vokse sig saftigt. Husk ikke at fjerne det grønne. Det er med til at udvikle de næste løg og skal derfor visne af sig selv. Hvis du ikke synes, de pynter på jorden, så bind dem sammen med en snor. Du kan også få forår i stuen ved at klippe grene af de tidligt blomstrende buske og gradvist flytte dem ind i varmen.

Tæpperens

Græsset er havens tæppe, og det må gerne få en kærlig, men fast hånd. Græs gror ved plus seks grader. Er plænen meget blød, så stik en greb så dybt ned, du kan. Det dræner. Er der bare pletter, så riv grundigt og så pletten. Riv hele plænen godt igennem, så rødderne får luft. Det gør ikke noget, at den efterfølgende ser lidt mishandlet ud. Den kommer med fuld hammer, så snart temperaturen stiger. Vent til april med den første gødning, men husk, at hvis der er meget mos i din plæne, så skyldes det ofte, at man ikke gøder tilstrækkeligt.

Ned i jorden

Marts er en ideel plantemåned. I planteskolen købes typisk planter med klump, og i princippet kan den slags planter, i modsætning til det, man kalder barrodede,( planter uden jordklump) plantes hele året. Det afhænger af, hvor meget du vil vande og passe planten. Men marts er god. Jorden er fyldt med vand, og det gør arbejdet både for rødderne og for dig meget lettere. Så kom i gang med de nye frugttræer, buske, hække og alt, hvad du nu har plads til. Har du buske eller hække, der trænger til fornyelse, så skær dem kraftigt tilbage her i de første dage af marts. Stort set alt kan skæres tilbage til 20 cm og kommer igen som næsten nye planter.

Drivhuset

Udluftning, udluftning og udluftning. Temperaturforskellene mellem dag og nat kan være mere end 25 grader, og det giver masser af kondensvand. Har du haft planter til vinteropbevaring, så husk udluftning. Skimmel kan være lige så ødelæggende som frost, så alt, der er tildækket, skal have luft, når der ikke er frost. Det gælder også tildækkede roser og rododendron udenfor.

Gør drivhuset grundigt rent. Brug en havesprøjte og kom brun sæbe i. Sprøjt ind i alle kroge og sprækker. Gør bede klar til tomater, agurker, chili og alt det, du elsker, men plant ikke ud i marts. Brug ventetiden til at så salat, gulerødder og alt det tidlige, som du også kan så i haven, og som du vil have tidlig høst af.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere