Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Artiklen er hentet i arkivet

GENBRUG: Kjeld Bjerre forsøger at lave en eksklusiv høvlebænk
Overskriften holder selvfølgelig ikke vand, men indtil andet er bevist, er min høvlbænk det bedste, som ikke kan købes for penge. Jeg har nemlig selv strikket den sammen.

Jeg har aldrig haft en rigtig høvlebænk - jeg er vel for nærig og har klaret mig med diverse sammenbikset bras. Sådan noget med et par gamle brædder og en spånplade. Men tiderne skifter, og i mit nye og fisefornemme værksted skal indretningen stå mål med det fine trægulv ...

Aha! - trægulv, sagde manden: Jeg havde netop en håndfuld "plank" i overskud (merbau og eg fra Junckers), dertil et par 20 mm krydsfinerplader og en "bagtang" (skruestikken på en høvlbænk) fra et tidligere projekt - mon ikke disse ingredienser kunne bikses sammen til en smagfuld høvlebænk, som "matcher" gulvet?

I virkeligheden var det slet ikke en traditionel høvlebænk, jeg ønskede, men derimod et kæmpestort og tæske-stærkt bord - helt og aldeles lige og med mulighed for at spænde rammer, låger, døre og alt sådan noget op. Et kombineret arbejdsbord og lime-bord - indrettet som en kæmpestor høvlebænk med masser af "dup-huller" på række og geled. Jeg så det hele for mig i et lys så klart som bagklogskabens - og så gik jeg i gang.

Trin for trin

Det var før jul, og jeg har brugt utallige timer siden. Allerførst skaffede jeg en ekstra bagtang hjem - de kan nemlig købes løse hos firmaet Linå i Silkeborg (telefon 86 80 26 66). De er specialister i indretning af sløjdlokaler og har derfor høvlebænke og lækre arbejdsborde i mange modeller og fineste kvalitet. De er naturligvis rasende dyre, men til gengæld har de også alle reservedele på lager - inklusive komplette bagtænger (spindel, glidetænger, kæber - hele baduljen) og løse bænkdupper.

Jeg savede nu to krydsfinerplader ud på 1 x 2 meter. Med stiksav lavede jeg slidser, hvor bagtængernes spindler og glidestænger skal være. Så limede jeg de fine brædder af merbau sammen til to plader - uden slidser! Så lavede jeg kantlister af egetræ, og til slut limede jeg det hele sammen med MS gulvlim - altså en slags silikonegummi.

Det var noget af et cirkus, og metoden kan ikke anbefales. Det er håbløst at lime så mange dele sammen i én arbejdsgang, fordi det hele glider, splatter ud og bliver skævt. Lim i stedet de to plader sammen, og når det holder, lim så plankerne på først den ene side og så den anden - akkurat, som når man lægger gulv. Og lim til slut kantlisterne på.

Uanset metode, så er resultatet ikke til at kimse ad: Den gummi-limede plade med blød kerne og hårde ydersider er formstabil og så stærk, at du kan parkere en grå Ferguson på den, uden at den giver sig en millimeter. Alene vægten på op imod 100 kilo gør bordet så urokkeligt, at du kan slå med en forhammer, uden at kaffekoppen danser.

Gang i langhøvlen

Med håndrundsav og retskinne saves kanterne nu til, så de er helt lige og vinkelrette. Bagtængerne monteres ud for de slidser, som på forhånd blev savet i krydsfinerpladerne - de er nu blevet til dybe huller, som passer til spindel og glidestænger.

Jeg har simpelthen monteret bagtængerne med seks lange skruer i hver - dertil lim i form af en god gummifuge. Det er muligvis ikke "godt håndværk", men det er dælme stærkt og og skidenemt.

Uanset hvor meget man anstrenger sig for at lime pladen sammen til en helt plan flade, vil den altid ende med at være lidt ude af kurs - og det er reverenter talt træls, når ens arbejdsbord ikke er helt lige. Så jeg høvlede simpelthen pladen med min langhøvl - også kaldet en rubank. Længden gør, at den gaber hen over ujævnhederne - den tager så at sige kun toppene af, og når den begynder at tager ved på hele fladen, er det tegn på, at den er plan. Herefter skal den pudses med en gulvsliber - altså en kæmpestor rondelsliber af den slags, man kan leje. Men det bliver en anden dag.

I stedet begyndte jeg at bore huller i lange baner. Ideen er, at jeg ikke kun vil have huller ud for dupperne i bagtængerne, men i et vinkel- og målfast mønster i hele bordets bredde og længde. Så dupperne kan placeres som bagstoppere for alskens op-spænding af store og små rammer, låger og den slags. Så tingene helt af sig selv bliver lige og vinkelrette!

Hullerne skal med andre ord placeres meget nøjagtigt. Yderst, særdeles hyper-præcist. Dertil kommer, at de skal være lodrette og meget "fine i kanten". Det lader sig ikke gøre med håndkraft, så det endte med, at jeg slagtede min lille søjleboremaskine. Jeg kortede simpelthen søjlen ned og monterede den lille hæve/sænke-plade som fod - så lavede jeg en "slæde" med stopklodser ud for hvert hul.

Det tog en hel dag at bore hullerne op - de første 35 mm med et 18 mm forstnerbor og resten med et sneglebor. Til gengæld står de - også i den grad - på række og geled.

Dupper af træ

Dupperne skulle faktisk være af fiberplast fra Linå. Men de viste sig at gå alt for stramt i et 18 mm hul, så jeg har i stedet drejet en håndfuld dupper i hårdt træ - bubinga, jatoba, eg eller hvad du nu har. De er flottere end plastic og kan sagtens holde.

Hvis man tæller prisen på de forskellige materialer sammen, har mit bord nok kostet lige så meget som en lille høvlebænk. Men den er altså også meget mere brugbar, og den kan nemt laves billigere. Kernen kan eksempelvis sagtens være spånplade, og man behøver ikke at ofre fint ædeltræ på bagsiden. Den skal dog helst beklædes og behandles med ét eller andet, så fugtoptagelsen bliver ens på for- og bagside - ellers vil bordpladen slå sig.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70