Log ind

Ventilator-tricks

  • Ventilator-tricks
    Tegning: Gert Ejton
  • Ventilator-tricks
    Tegning: Gert Ejton

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Efter en artikel om fugt i badeværelset har der været højvande i jeld Bjerres mailbox
Annonce
For en tid siden havde vi et spørgsmål om fugt og fugtstyrede ventilatorer på badeværelset - og ud fra egne erfaringer skældte jeg slemt ud på de små blæsere: De smarte fugtsensorer virker ikke for en skid - sæt blæseren til at køre på tid i stedet.

Det var sådan cirka mit budskab, og så bad jeg andre kloge-Åger om eventuelt at give deres bud på problemets forklaring og løsning. Og så kan det ellers nok være, at der blev højvande i min mailbox - tak skal I have alle sammen! Vi har ikke plads til alle breve, så jeg har klippet og klistret - Frederik Marinussen skriver således:

Ud og ind

"Hejsa - nu er badeventilatorer jo med beskeden kapacitet, men selv min elendige emhætte virker altså langt bedre, når der er åbent ud til bryggerset. Kort og godt: Ingen udsugning uden indsugningsmuligheder.

Hvis det var mit ældre hus uden dampspærre og stadigvæk med gammeldags hvidtekalk, ville den omtalte fugt aldrig opstå - p.t. er den relative under 50, så jeg tørrer altid min vask inde i badeværelset, hvor der så knap nok er dug på en etlags rude. Husets varmeforbrug taler vi slet ikke om ..."

Nej, det bliver imellem os! Men budskabet er altså, at ventilatoren kun kan suge luft ud af badeværelset, hvis man samtidigt slipper en tilsvarende mængde ind et andet sted. Niels Rasmussen forklarer, at luftindtaget skal have et areal svarende til afgangsrørets - og:

"Desværre har vi oplevet, at tætte eller lukkede døre forhindrer ventilatoren i at udskifte tilstrækkelig mængde luft. Isæt en ventilationsrist i bunden af badeværelsesdøren eller, som "gør det selv folk" ville gøre: Skær én centimeter af dørens bund."

Vægmontage dur ikke

Niels Rasmussen er el-installatør igennem 40 år og nu direktør - og dermed "i bund og grund ked af", at vi her i spalterne fremmer lysten til gør-det-selv, men på den anden side følger han "tit og med stor interesse" vore skriverier, og nu vil han gerne bidrage med lidt ekspertise fra sit eget felt:

"Når det gælder fugtstyrede ventilatorer, skal der nemlig iagttages to specielle forhold - for det første: Naturlig træk er en forudsætning for ventilatorens funktion. Kun derved sikres, at fugtsensoren i stilstandsperioder kan registrere rummets aktuelle fugtighed.

Det betyder, at fugtstyrede ventilatorer ikke må monteres i en væg, men kun i lodret, opadgående luftstrømme.

For det andet - indstilling af fugtsensoren er vigtig. Hvis blæseren ikke starter, så indstil til en lavere RH%. Under ekstreme forhold, skal den ændres med årstiden

Løser det ikke problemet, så kontakt en el-installatør. Han kan installere en separat fugtføler på det fagligt rigtige sted og derved styre en almindelig ventilator uden fugtsensor. Det hjælper."

Elendige flexslanger

Ole Steen Hansen bor i embedsbolig, hvor man ikke lige sådan kan rende og lave om på tingene, bare fordi ventilationen på badeværelset ikke virker. Nej, han måtte først overbevise arkitekt og boligudvalg om, at han ikke blot så spøgelser - og nu ved han til gengæld alt om ventilation:

"Vores ventilator skulle blæse luften op gennem en godt tre meter lang flex-slange, og den var kun 10 cm i diameter. Ydermere var den både "ulden" af mange års støv og fyldt med edderkoppespind. Resultatet var, at blæseren ikke kunne trykke ret meget luft ud gennem taget, og at den samtidig trykkede fugtig luft ind i elektronikken - en nat gav det så meget overgang, at HFI-relæet slog fra. Rens eventuelt slangen med en lang (bambus-)pind med en lille klud på.

Efter nogen kamp med "de kloge herrer" fik vi flex-slangen skiftet til en 15 cm (der selvfølgelig skal være ordentligt isoleret - kravet er vist 50 mm - helt op til taget). Det optimale ville være et metalrør, men siden har der ikke været problemer, og i tilgift har vi konstant naturlig ventilation i rummet."

Tre meter krøllet og beskidt flexslange? Jamen, det boligudvalg er jo uden for pædagogisk rækkevidde: Ifølge velunderrettet kilde er der så meget luftmodstand i flexslanger, at blot en halv meter af skidtet overstiger, hvad en almindelig, lille ventilator kan overkomme.

Kanalblæser er bedst

Til slut tager vi lige et spørgsmål fra Kai Bylling:

"Undskyld frasen, men det er altså nogle gode sider, du frembringer.

Med 35 år som selv-, med- og holde-ved-bygger på et husmandssted fra 1927 er jeg kommet til det punkt, hvor reparationerne afslører tidligere tiders forsyndelser. Det vil jeg imidlertid holde for mig selv, men du kan hjælpe mig med et ventilationsproblem: En ventilationskanal over to etager og ud igennem én taghætte.

Det er fra to toiletter på samme faldstamme - der er i forvejen udsugning med fugtstyring og spjæld i begge rum - blot smed de tidligere den brugte luft ud i et koldt rum, som nu er inddraget i boligen. For at undgå, at prutterne ender i den nye udestue, skal luften nu ud via taghætten. Samtidig skal et tryk-udligningsrør på faldstammen (fra tre-kammertanken i vores spildevandsanlæg), sende sine dunster samme vej.

Umiddelbart ville jeg blot sætte en isoleret ventilationskanal af plast op gennem etagerne, ud i taghætten og forbinde den til de to badeværelser. Udligningsrøret fra faldstammen ville jeg koble på samme kanal et passende sted.

Da der er termostyret spjæld i begge ventilatorer, burde dette forhindre utilsigtede, falske vinde - f.eks. ved kraftig blæst. Spjældene skulle vel også hindre, at ventilatoren i det ene toilet blæser vindene ud i det andet.

Hvorfor kan det ikke lade sig gøre at lave den løsning?

Min elektriker, der også er prof i forbindelse med ventilation, påstår at der skal være en fælles udsuger på kanalen umiddelbart inden taghætten. Ellers får jeg falske vinde og utilsigtet fordeling af den dårlige luft mellem toiletterne."

Hej Kai! - nå, den har du hørt ført, men altså: I en snæver vending kan du godt gøre, som du selv skitserer - dine argumenter holder nemlig vand, hvis vi forudsætter, at spjældene virker perfekt. Men du må aldrig sige, at det er noget, som jeg har foreslået! Jeg har nemlig spurgt en specialist fra Venair - han hedder Peter Lund:

- De små, billige blæsere fra Silvan, Harald Nyborg osv. er meget lidt trykstærke - de kan højest presse luften fire meter op igennem et glat 100 mm rør, og for hver retningsændring (bøjning) skal du trække én meter fra. Flex-slange skal man glemme alt om, fordi luftmodstanden er håbløst stor - og hvis du kobler flere blæsere på samme kanal, går det rivende galt.

Derfor er der ifølge Peter to regulære løsninger: Den bedste er en kanalblæser - akkurat som elektrikeren foreslår. Der skal så være en "kontrolventil" i hvert rum - det er sådan en hvid kegle, som tillader større eller mindre sug - og blæseren kan styres via lyset eller en separat fugtsensor.

I dette tilfælde må du IKKE forbinde trykudligningen fra faldstammen med ventilationskanalen - så er der jo et konstant sug direkte ud i "lorte-tanken" og en deraf følgende permanent hørm i hele nabolaget! Der er jo ikke tale om en udluftning, men netop blot en trykudligning: Når du trækker ud, og en større ladning bæ suser ned igennem faldstammen, opstår der et vacuum, som kan suge vandet ud af de toiletter, som er tilsluttet samme faldstamme - og så lugter der af kloak i hele hele huset - og konen bliver sur! Løsningen består i at lukke en lille smule "falsk luft" ind i toppen af faldstammen - og derved udligne det uheldige vacuum. Det kan ske med eksempelvis et 30-40 mm plastrør, som føres ud i tagudhænget.

Tilbage til ventilationen: Den næstbedste løsning er ifølge Peter Lund, at du kobler de to eksisterende blæsere til hver sin kanal med hver sin taghætte. Her vil jeg for egen regning tilføje, at hvis du i stedet for to kanaler på eksempelvis 100 mm laver én på 150, så må der vel være rundt regnet lige meget hul igennem - og det er da både nemmere og billigere. Men det er heller ikke noget, jeg har sagt ...

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere