Log ind

Turbo og tørt træ

  • Turbo og tørt træ
    1 / 11
    Atmos 18s er "pyrolytisk" og har en glimrende forbrænding, men briketter af træspåner brænder så voldsomt, at kedlen har svært ved at overføre varmen til radiatorvandet.
  • Turbo og tørt træ
    2 / 11
    I sværindustrien skal vi have løftegrejet i orden - med en "giraf" fra Harald Nyborg går det som en leg.
  • Turbo og tørt træ
    3 / 11
    Hele kassen med røgkanaler og luftindtag skæres væk, så vi kan komme til kedlens bagside.
  • Turbo og tørt træ
    4 / 11
    Hele kassen med røgkanaler og luftindtag skæres væk, så vi kan komme til kedlens bagside. Bagsiden viser sig at være helt glat - så vi fuldsvejser en håndfuld fladjern på som "køleribber". Sådan - køleribber og røgvender trækker kalorier ud af den alt for varme røggas og overfører dem til vandet inden i kedlen.
  • Turbo og tørt træ
    5 / 11
    Hele kassen med røgkanaler og luftindtag skæres væk, så vi kan komme til kedlens bagside. Bagsiden viser sig at være helt glat - så vi fuldsvejser en håndfuld fladjern på som "køleribber". Sådan - køleribber og røgvender trækker kalorier ud af den alt for varme røggas og overfører dem til vandet inden i kedlen.
  • Turbo og tørt træ
    6 / 11
    Og når vi alligevel er i gang, laver vi lige hul i kedlen til en pillebrænder ...
  • Turbo og tørt træ
    7 / 11
    ... og øverst i brændekammeret svejser vi også lige lidt køleribber på den ellers glatte flade.
  • Turbo og tørt træ
    8 / 11
    Puha - det er hårdt at være blød, men det er trods alt værre at vågne op og være død.
  • Turbo og tørt træ
    9 / 11
    Briketter er nemt, renligt og billigt brændsel - koncentreret energi til en moderne brændekedel. Der er faktisk tændt op under briketterne, men flammen trækker nedad, som den skal ...
  • Turbo og tørt træ
    10 / 11
    ... men briketter brænder så villigt, at der efter nogen tid går fut i hele stakken, og så er der brug for køleribber på alle tilgængelige flader. Om det virker?
  • Turbo og tørt træ
    11 / 11
    Det kan du tro - her er beviset: Med Værktøjskassens særlige "røgvender-turboenergispare-køleribber" falder temperaturen i skorstenen fra 450 til under 250 grader, når der er allermest knald på - 200 grader ved jævn drift.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det der med tørt brænde har en næsten chokerende virkning på økonomien
- Man siger, at danskernes brændeovne forurener mere end hele landets bilpark ...

- Nå - så har de ikke talt din gamle Mercedes med!

- Det er ikke sjovt. For det ER jo faktisk noget griseri, at brændeovne og brændefyr oser og stinker og lukker det halve af energien op igennem skorstenen - sagde jeg myndigt hen over søndagsavisens kant.

Og det vil jeg gøre noget ved, for vi har alle et ansvar. For vores børn og naturen - kineserne, klimaet og kloden!

Sådan noget lignende tænkte jeg på at sige til fruen, men jeg lod være, for hun ville garanteret ævle videre om mit udmærkede køretøj af ældre tysk tilvirkning: Den er alt for stor, stinker af olie indeni, kan ikke starte, og når den endelig gør, kan den ikke køre mere end 70. Og syv-otte stykker på literen. Plus det, som drypper fra gearkassen.

Men det er noget andet - kultur, historie, en slags maskulin brugskunst på højeste plan.

Osende brændefyr, som ikke udnytter energien optimalt, findes der derimod ingen gangbare undskyldninger for - det er en gedigen miljø-skandale, man kan gøre noget ved. Så det gjorde jeg.

Forgasning

Vi har en spritmoderne brændekedel - en Atmos med "pyrolytisk" eller "gasogen" forbrænding. Det betyder, at den har to kamre over hinanden - de er forbundet af en smal spalte, og man putter brændet i det øverste rum. Da aftrækket til skorstenen er forneden, og den friske luft tilføres for-oven, brænder flammen ned igennem spalten til det nederste rum. I selve spalten tilsættes forvarmet "sekundær luft" - altså friske forsyninger af ilt, så stikflammen bliver ekstremt varm.

Dette princip, som ikke kun gælder for Atmos, men næsten alle moderne kedler, går altså ud på at varme brændet op i ét kammer, hvorved det udvikler forskellige gasser - en del brænder umiddelbart, medens resten normalt suser op i skorstenen med diverse partikler (sod), men ved at koncentrere flammen og tilsætte ekstra luft lige i dens centrum bliver den så varm, at hele skidtet brænder af.

Resultatet er mere varme af det samme stykke træ, og desto mindre er der tilbage til forurening - det er altså godt for både pengepung og miljø, og så kan det vel ikke blive meget bedre.

Men virkelighedens verden er sjældent så enkel. Min Atmos - købt hos www.Biovarme.dk (telefon 65 99 49 95) har ifølge papirerne en "effektivitet" på 80-89 pct. I forhold til en traditionel ovn eller kedel med 50-60 pct. er det fint, men min "energimåler" (en Kamstrup - beregnet til fjernvarme) viser da også noget andet.

Det gik nogenlunde, da jeg fyrede med almindeligt skov-brænde: Ifølge Atmos' egen manual er der cirka 4-4,5 kW i et kilo brænde - Kamstrup sagde tre på nær en slat. Men så kom jeg for skade at læse manualen én gang til - i afsnittet om fugtprocenter står, at der må være maksimalt 20 pct. fugt i brændet, og en figur viser, at for hver gang man hæver fugtigheden med 10 pct., falder energiudbyttet næsten 20 pct. Ups!

Så skaffede jeg tørt brænde, rensede kedlen og fik klemt Kamstrup helt op i nærheden af 4 kW. Flot.

Men nu ved jeg tilfældigvis, at man hos Deadline i Aalborg (telefon 40 70 07 41) kan købe friskpressede briketter af sibirisk lærk for 1000 kroner pr. tons. De er knastørre (12 pct.) og driver ligefrem af harpiks - det rene krudt og billigere end skovbrænde, så hvorfor dog bøvle med kædesav og flækøkse?

Briketter med knald i

Sådan tænkte jeg, fik et par big-bags hjem og fyrede op - og så kan det ellers være, at der kom drøn på kedlen: Briketterne er tunge, og da indholdet af energi følger vægten (minus vand - husk det!), kan man altså proppe mere energi ind i det samme brændkammer - og da der lettere går ild i briketter end brænde, går der på et tidspunkt ild i hele stakken. Så er der godt nok blus på lampen, folkens - det ligner nedsmeltningen af Tjernobyl, og temperaturen i skorstenen stryger til vejrs: 450 grader.

Selve forbrændingen var okay, men skorstenen burde kun være 200-250 grader - en stor del af fidusen ved de herlige og billige briketter strøg altså lige op i skorstenen, fordi kedlen ikke kunne overføre varmen til radiatorvandet hurtigt nok. Møgkedel.

Ikke for at prale ...

Og det var det, jeg gik ud for at gøre noget ved. Jeg skar tre hele længder fladjern op i passende korte stykker og svejsede dem fast i røgkanaler og kedel som en slags køleribber - for ligesom at "suge" varmen ud af flammerne.

Det lyder let nok, men det tog mig et par dage - samtidigt skar jeg også "lige" hul i kedlen og svejsede en studs på, så den er klar til montering af en pillebrænder. Men det er en anden historie - ligesom det faktum, at kedlen var utæt, da jeg fyldte vand på igen - og siden stoppede filteret, så der ikke var cirkula- tion, og hele anlægget kogte, knagede og bragede - og efter den tur steg blæseren af ...

Surt show, så jeg nøjes med at fortælle, at: Jeg fyrede op i mit toptunede Turbo-Atmos og - voila, flammerne buldrede, men temperaturen i skorstenen holdt sig nok så nydeligt på 200-240 grader, som skorstensfejeren anbefaler.

Jeg var pavestolt. Nu fiser kalorierne nemlig ikke op til gråspurvene, men direkte over i lagertanken, og det kan aflæses på Kamstrup'en - ikke for at prale, men jeg hiver altså ret nøjagtigt 4 kW ud af hvert kilo briketter.

Penge i miljø

Og hvad er så moralen i denne historie - udover at holde mit ry som uhæmmet pralerøv ved lige?

Jo - i lighed med mange andre har jeg hverken tid, plads eller energi til at lave mit eget brænde, altså skal jeg købe. På internettet koster et tons leveret 1500 kroner inklusive vand, som skønsmæssigt udgør 20-25 pct. - altså 10 pct. for meget, og en reel pris på 1800 kr. Det samme som piller i sække - knasende tørre og med garanteret højt energiindhold!

Det samme gælder briketter - de er blot langt billigere at lave, fordi en briketpresser er en enkel og billig maskine, som kan stå direkte hos producenten af spåner. Han kan faktisk "forære" briketterne væk til en tusse for et tons, hvis du selv henter dem - og endda tjene godt: Spåner koster 500-600 kroner pr. tons, men ved at presse dem selv kan han få 1000 kroner.

Briketter bør altså ifølge logikken være det billigste brændsel, hvis man da ikke selv vil bidrage med gratis arbejdskraft, kædesav, benzin etc. - og derfor er det vigtigt, at mit brændefyr faktisk er velegnet til formålet. Det er det nu, men det var det ikke fra fabrikken, selv om det stod højt og flot i reklamen.

Jeg har lært to ting: Briketter er billige, men de er så koncentreret et brændsel, at de ikke uden videre kan udnyttes i enhver brændekedel. Og så har jeg lært, at det der med tørt brænde ikke bare handler om at undgå løbesod, men har en næsten chokerende effekt på økonomien - jeg gentager: 10 pct. fugt giver 20 pct. mindre energi.

Og så har jeg for resten også hittet ud af, at det er fedt at være miljørigtig, når der er kroner i det ...

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere