Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Sorte
fuger
i badet

Annonce:

Rejs billigt til Mallorca

Vi flyver hver lørdag. Se alle vores tilbud her!

Sorte fuger i badet

Artiklen er hentet i arkivet

Værktøjskassen

?Kære Kjeld Bjerre. Allerførst tak for en brandgod brevkasse - jeg læser alle dine anvisninger og finurlige kommentarer - og morer mig jævnligt. Men nu har jeg et problem!

Min dejlige kone har arvet en del møbler - antikviteter forstås.

Der er tale om møbler i "ædle" træsorter, som det vist nok hedder. Hjørneskab, sølvtøjsskab, kommode, sybord, bogskab osv. Vi har fået sybordet renoveret hos en prof. Og det er blevet utroligt flot - men det er dæleme dyrt!!!

Men hvad er det, han har gjort?

Og hvordan kan jeg selv renovere disse smukke møbler? De har - må jeg erkende i disse antirygertider - stået i et absolut rygerhjem, hvilket jo selvfølgelig har sat sine spor. Og nu vil jeg gerne have møblerne til at fremstå i deres fordoms glans - og hvordan gør jeg det? Den professionelle har løst opgaven til ug med kryds og slange, men så er der jo dette med pengene! Hvorfor kan jeg ikke gøre det selv?

Det koster knofedt

Jeg har prøvet - på et lille område og med møbelpolish fra Centurio - med et ikke særlig godt resultat. Jeg har en formodning om, at møblerne først skal "renses", men med hvad? Og hvad gør man så?

Jeg har stor veneration for de smukke møbler og håber oprigtigt, at du kan hjælpe mig med at bevare dem for eftertiden. Jeg er helt klar over, at det kommer til at koste knofedt - og hvad så? - bare møblerne bliver smukke og strålende, som de var, da de blev lavet.

Med venlig hilsen

Poul Borup

!Kære Poul Borup - i tidens løb har jeg fået mange spørgsmål på melodien "hvordan fixer jeg lige bedstemors antikke sybord - som garanteret er mange millioner værd?" Normalt ville sådan et spørgsmål lande nederst i bunken - en heldig restaurering kræver nemlig både viden, håndelag og masser af arbejde, og som oftest står indsatsen slet ikke mål med møblets værdi i kroner og øre.

Af én eller anden grund har jeg dog på fornemmelsen, at det ikke er tom snak, når du betegner fruens arvestykker som antikviteter - og så kan jeg godt li' din indstilling til opgaven: Den er ikke lige til og vil sikkert koste masser af knofedt. Med den indstilling kan man komme langt i verden - uden at blinke vil jeg faktisk påstå, at man kan alt, og jo sværere det er, desto sjovere er det at lykkes.

Kosmetisk overhaling

Men jeg kan kun fortælle dig i de helt store linjer, hvordan du griber sagen an. Og her går jeg endda ud fra, at møblerne ikke har grundlæggende skavanker - revner, løs finer, vakkelvorne ben etc. - men alene trænger til en kosmetisk overhaling.

Gamle møbler kan typisk være behandlet med voks (egetræ, fyrretræ etc.), syrehærdende lak (nyere antikviteter - hvis man kan sige sådan) eller shellak (også kaldet polering). De fineste og ældste møbler af mørke træsorter som mahogni er uden undtagelse poleret - for den uøvede kan det være svært at se forskellen, men rent teknisk, er den meget vigtig: Lak kan "uden videre" slibes og lakeres om - med sprøjte eller pensel - medens et poleret bord for alt i verden ikke må få lak, men skal poleres op.

Her går vi ud fra, at dine møbler er den ægte polerede vare, og jeg har spurgt på Silkeborg Kunstcenter, hvad man i grunden kan og ikke kan - som amatør, forstås - og Lissy Overgaard anbefaler uden slinger i valsen det middel, som du allerede kender: Centurio.

-Det er en udmærket politur, som både renser, plejer og polerer - og hvis man bare holder sig til den lyserøde udgave, kan man ikke ødelægge noget.

En masse tynde lag

Men du har allerede prøvet Centurio - uden held, og her har vi allerede problemet. Det næste trin ville nemlig være at slibe den oprindelige shellak med uendeligt fint sandpapir (vi taler om korn 800-1200) og derefter polere op med frisk shellak, men det er en risikabel affære: Shellak udvindes af skjoldet fra en indisk lus - de sprøde flager opløses i sprit og kan således påføres træet som en lak.

En polering består i, at man først "fylder" træet - altså påfører en masse tynde lag, indtil alle porer er fyldt, og overfladen fremstår helt lukket. Så trækker man af med ziehklinge for at få en helt ret overflade, og så sliber man - nu har vi en lukket og perfekt overflade, men den er mat, og først nu begynder selve poleringen: Shellak påføres i uendeligt tynde lag med en meget fin klud af uld med helt kort luv - eller en polere-klods, som minder om en malepude.

Det handler ikke om at gnide og gnubbe, men om at fordele shellakken helt jævnt, og det skal gå hurtigt, fordi spritten før eller siden opløser den allerede påførte shellak. Lag for lag bygger man op - efter 10-20-30 uendeligt tynde lag står du med en uforskammet flot overflade. Metoden kaldes fransk polering.

Men - der er nemlig et kæmpe men: For hvert lag, du lægger på, risikerer du at ødelægge hele herligheden, fordi spritten i shellakken opløser den allerede påførte shellak. Derfor skal man arbejde med hurtige og fjerlette, men også præcise bevægelser. I en ruf skal "lakken" fordeles jævnt over det hele - hvis du tøver, fumler eller tværer rundt blot en enkelt gang, kan du starte forfra. Fandme!

Hvis der er egentlige skader og skrammer på jeres gamle møbler, skal du regne med at slibe i bund - pas nu på, hvis der er tale om finer! - og begynde forfra. Hvis møblerne kun trænger til at friskes op, kan du nøjes med en meget fin matslibning, hvorefter du "polerer op" med shellak.

Ingen prof ved sine fulde fem vil anbefale en amatør at kaste sig ud i sådan en operation - men det er bare, fordi de ikke fatter, hvad en ægte amatør er: En lidenskabelig fætter, som respektløst kaster sig ud i de mest umulige opgaver - med snilde, energi og ufattelig intelligens knokler vi på med de mest sindssyge projekter - på vejen klukker vi af fornøjelse og skærer tænder af raseri - vi lever! Og når vi endelig har lært fidusen og kan "det der", så prøver vi én gang til - og opdager, at det i grunden er røvkedeligt ...

Så må vi på jagt efter nye umuligheder for at spilde tiden på noget, man kan læse i en brugsanvisning, DET gider vi ikke ...

Kære Poul - selvfølgelig skal du egenhændigt restaurere fru Borups arvestykker - men jeg tør næsten ikke at tænke på konsekvenserne, hvis operationen mislykkes, så jeg vil foreslå, at du allerførst går på loppemarked og køber en "antikvitet" til en 50'er, som du kan øve dig på.

Venlig hilsen

Kjeld Bjerre

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70