Log ind

Økodronningen af Fuglebjerggaard

  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    1 / 10
    Camilla Plum i grovkøkkenet, som hun selv synes er gården bedste rum. Her er enkelmur, og gulvet er lagt direkte på jorden, men på grund af Aga-komfuret fra 1932 er her lunt og samtidig luftigt hele året.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    2 / 10
    Uden for grovkøkkenet har Camilla Plum et lille udekøkken til afvaskning og opbevaring af friske grøntsager og frugt.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    3 / 10
    I gårdens oprindelige køkken er der blevet plads til både spisebord, klaver og hyggekrog med to lænestole til snak og afslapning.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    4 / 10
    I gårdbutikken og på nettet sælger Camilla Plum sine mange forskellige blomster-, grønt- og krydderurtefrø.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    5 / 10
    Grovkøkkenet med den gamle Aga, der er tændt døgnet rundt, året rundt. Før Aga'en kom til, kunne rummet kun bruges til pelargonie-opbevaring om vinteren.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    6 / 10
    Køkkenalrummet har stalddør til gårdspladsen. Bordpladen er af zink og derfor nem at tørre af og holde ren.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    7 / 10
    Hunden Caro vogter indgangen til privaten, der tydeligt er markeret med et tavleskilt. (
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    8 / 10
    Det gamle klaver er ikke kun til pynt, men bliver spillet på af Per Kølster og børn. Brændeovnen bruges flittigt til at give både varme og hygge.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    9 / 10
    Camilla Plum er lidt af en tomatnørd efter eget udsagn. Hér viser hun en "Black Zebra"-tomat, der på grund af den sorte farve har mere smag end almindelige røde tomater.
  • Økodronningen af Fuglebjerggaard
    10 / 10
    Det store produktionskøkken med tilhørende spiseafdeling ligger i den gamle lo. Her bespises dem, der arbejder på gården, ofte Camilla Plums og Per Kølsters egne ikke hjemmeboende børn eller børnenes venner.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der er ikke et, men hele fire køkkener på Fuglebjerggaard. Og det er ikke så mærkeligt, for her bor Danmarks ukronede kogekone og økodronning, Camilla Plum, kendt for sine "Boller af stål"-programmer, '"Ælle bælle Frikadelle"- kogebog og opskrifter på alt fra en vellykket surdej til en blomstrende urtehave.
Annonce
Fuglebjerggaard er med sine 17 hektar land et lille landbrug, men man forbløffes over, hvor meget man kan få ud af en lille gård, når man kigger forbi en lørdag i sommerhalvåret. Så bugner gårdspladsen og butikken af frugt og grønt, nymalet mel, friskbagt brød, kød og pølser - alt sammen økologisk selvfølgelig og hjemmelavet.

På gården bor Camilla Plum og Per Kølster og parrets fælles børn Asta (10) og Ferdinand (14) samt et hav af høns, køer, får, kaniner, katte og hunde. Og tudser, snegle, regnorme og insekter - de hører alle sammen med til et velfungerende økosystem, som der skal til for at drive et økologisk landbrug i balance.

Det kan godt tage overhånd det der rengøring. Det er forbudt at sige, men det er rigtigt, belærer Camilla Plum.

- Da vi flyttede ind på gården for 10 år siden, var her ingen frøer, tudser, regnorme og insekter. De var sprøjtet væk. Og derfor var her heller ikke nogen fugle. Hvis der ikke er noget, fuglene kan leve af, så forsvinder de. Men pludselig en dag var de her igen. "Hør", sagde jeg til Per, "der er fuglesang!" Man lægger ikke mærke til, at de ikke er der, men man hører, når de er her, fortæller Camilla Plum over en kop kaffe i et af gårdens fire køkkener, produktionskøkkenet, hvor der lige nu koges tomatketchup og blommechutney, så dampen får ruderne til at dugge og luften til at fyldes med noter af kanel, eddike, tomat og noget sødt, der får maven til at knurre.

- Det tog os fire år at retablere økosystemet omkring gården - det er ret tankevækkende! Hvis der ikke er liv i jorden, så er der ikke noget, der gror, fortæller Camilla Plum, der glæder sig, når hun møder tudser i drivhuset, fordi hun ved, at de spiser sneglene. Tudser og snegle er der, fordi det er i balance.

Fra bybo til landbrug

Camilla Plum og Per Kølster var rigtige byboere, før de flyttede på landet. De er begge vokset op i forstæderne. Camilla Plum er egentlig uddannet arkitekt, men har aldrig brugt sin uddannelse i dens egentlige forstand. Pet Kølster er agronom - eller akademisk landmand, som Camille Plum kalder det, og det er godt:

- Per er uddannet landmand. Det skal man være for at kunne dyrke et landbrug, det kan man altså ikke bare lige. Og efter 20 år med undervisning i økologisk landbrug fik han sin trang til at prøve det selv.

Siden gården i 1997 blev omlagt til økologisk landbrug, har Camilla Plum og Per Kølster brugt 10 år på at afprøve alle mulige ting for at finde den helt rigtige opskrift på, hvordan stedet skal drives, så det løber rundt, og de ikke arbejder sig halvt ihjel.

- Vi har prøvet rigtig mange ting for eksempel at drive traktørsted i det gamle hønsehus. Der kom også rigtig mange folk, men det var for meget arbejde. Vi har også haft restaurant i weekenderne i loen. Det var sjovt, men det droppede vi også. Nu producerer vi en lang række ting - mel, øl, kød, kryddersalt og et hav af grøntsager i sæsonen - og alt sælges i gårdbutikken. Det, vi kan sælge, er det, vi kan producere. Det går op! Vi har ikke nogen stordriftsdrømme.

Gårdbutikken er indrettet i den gamle kostald, mølleriet, i det, der engang var tærskerum og Per Kølsters bryggeri i det gamle hønsehus. Inden hønsehuset kunne tages i brug, først som traktørsted og siden som bryggeri, måtte der fjernes 50 cm betonhård hønselort, som de tidligere ejeres høns havde efterladt sig.

- Vi lejede en brolæggerjomfru. Der var ikke andet at gøre, griner Camilla Plum.

En torneroseruin

Gården var i det hele taget et meget mærkeligt sted, fortæller Camilla Plum. En slags torneroseslot. Her var ryddet op, og der var ordentligt. Men gården var ikke holdt i mange år!

I dag står al bygningernes inventar på det lokalhistoriske museum. Kommunen ville have købt gården, men måtte nøjes med inventaret.

- Vi fik gården helt vildt billigt, men det har kostet noget at sætte den i stand. Den er fra 1880, og her var ikke varmt vand og el. Det var i det hele taget noget gammelt lort. Vinduerne var malet én gang. Man kunne stikke en blyant lige igennem rammerne, forklarer Camilla Plum og prikker et hul i ketchup-luften i produktionskøkkenet.

De tidligere ejere havde simpelthen gradvist lukket rummene af et efter et, når de blev for forfaldne til at bebo.

Camilla Plum og Per Kølster brugte et år på at sætte i stand og lufte ud. Det første, de gjorde, var at indlægge vand og el. Noget af loftet blev inddraget til beboelse, og gradvist er staldbygningerne blevet inddraget til andre forhold. Vægge blev revet ned og nye bygget op, og vinduerne blev skiftet, men ikke til nye termovinduer.

- Vi fik vinduesglassene fra et gammelt hus, der skulle rives ned. De har et spil, der er helt, helt anderledes end nye vinduesglas. Og så fik vi lavet gammeldags forsatsruder. I det hele taget har vi gjort meget ud af, at gården ikke kommer til at ligne et sted med rideheste og bidselsko - det må ikke blive alt for pænt. Så kommer det til at ligne et hus, der er lavet af Lego.

Så kan vi lære det

Fuglebjerggaard ligner, sin kalkede, engelskrøde facade til trods, ikke en Legogård. Det ligner en gård, hvor funktion kommer forud for form, og hvor dyr og mennesker lever i balance med hinanden og med naturen, som den oprindelig var tænkt.

- Alt det der salmonella-halløj findes ikke blandt høns, der render rundt ude på marken. Vores unger er heller aldrig syge! Det er den store fordel ved at bo i noget gammelt lort. Der er dejligt meget træk og dermed udluftning. Jeg tror, at man har godt af at leve i sådan et miljø. Hvis du befinder dig i et helt sterilt miljø, så bliver du syg. Det kan godt tage overhånd det der rengøring. Det er forbudt at sige, men det er rigtigt, belærer Camilla Plum.

Oplev Fuglebjerggaard:

Camilla Plums Instant tomatsovs:

Ca. 1 kg tomater

En god slat olivenolie

10 friske basilikumblade

En håndfuld saltede kapers

Skær store tomater i halve. Læg dem tæt i rene sylteglas. Fordel basilikum og kapers mellem lagene. Tomaterne skal ligge tæt pakket. Man må godt mase lidt. Overhæld med olie og den saft, der er dryppet af tomaterne.

Skru lågene næsten på, patentlåg lukkes halvt i. Stil glassene midt i ovnen og tænd på 130 grader. Lad dem stå til indholdet småbobler, cirka halvanden time. Tag dem så ud og skru lågene på, mens glassene er helt varme. Lad dem køle langsomt af.

Og slam-bam et glas op i en gryde, mos ud med grydeskeen, og fem minutter senere har du en fuldstændigt vidunderlig tomatsauce til pasta, bønner, fisk, kylling...
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere