Log ind

Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren

  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    1 / 8
    Når erantis dukker op, ved vi, at det snart er forår. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    2 / 8
    Jo tidligere du sår dine chili, jo før kan du høste, men stil dem varmt og lyst. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    3 / 8
    Læg dine kartofler til spiring i lidt muld, så slår de rødder samtidig med at de får spirer. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    4 / 8
    Potteplanterne vågner af dvale. Der er tid til ny og frisk jord, og er vejret lunt, kan du nyde solen samtidig. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    5 / 8
    Rabarber lader sig ikke kue. De masser sig op og skubber alt væk på deres vej. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    6 / 8
    I år skal du prøve det. Det er nu, at du tager podekviste fra årsskuddene på dine træer. Læg dem køligt. I april skærer du et skråsnit i kvistene, og poder dem så på et andet æbletræ. Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    7 / 8
    Du smed vel ikke dit juletræ væk? Grenene er super til at dække mod den hårde sol.Foto: Grøn Kommunikation
  • Mod lysere tider: Erantis har sagt farvel til vinteren
    8 / 8
    Vinterærterne kan tåle frost, men de skal dog alligevel dækkes lidt til. De har fået lov at spire i drivhuset, hvor de blev sået i december. Nu får de lov til at komme ud i den friske luft, men beskyttes dog bagefter med lidt boblefolie. Foto: Grøn Kommunikation

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Dagtemperatur: 2,2 grader. Nattemperatur: minus 2,8 grader. Nedbør: 38mm. Solskinstimer: 69.

Antallet af vinterbadere er stigende. Det tror pokker, for har vi nogen vinter i Danmark? For mig, der har vandkuldeskræk, har vinterbadning altid været noget, der foregik i juli, og selv på det tidspunkt er det helst med en kedel kogende vand ved siden af. Store dele af januar var så mild, at man fik forårsfornemmelser af at gå i haven. Noget, konen er træt af, for der er nok, der venter inde, men lyset er vendt tilbage, og så får jeg udlængsel.

Februar er en vintermåned, men allerede i januar kom erantis som de første forårsbebudere. De kommer før vintergækker, krokus og alt muligt andet, selv om enkelte vintergækker dog godt kan finde på at vise den hvide kjole også i januar. Vinter eller ej, så starter havearbejdet for de fleste inde i vindueskarmen, og det er nu.

Stærk sol - stærke planter

Chili har aldrig været mere populær end de senere år. Alle taler om chili, og alle vil dyrke dem. Hvor vi for ganske få år siden kun kunne få fat i et par sorter, så bugner frøfirmaerne nu med mange hundrede. Nogle er stærke, andre milde. Styrken måles i Scoville, og de milde af slagsen ligger på 10.000 Scoville. De rigtig stærke er over en million i styrke.

Hvis du vil have rimelig tidlig høst, så skal du i gang nu. Entusiasterne starter i december med det helt store udstyr. Det er blandt andet ekstra lys og ekstra varme. Starter du nu, så skal du nok få held med dine planter. Frøene og de små spirer kræver en ret høj fugtighed. Derfor skal du dække de potter, som du sår til med plast. Plasten skal have små huller, så der ikke bliver alt for vådt. Du kan også bruge en af de bakker med plastlåg, som man køber fødevarer i.

Det ideelle er selvfølgelig en form for spirekasse med varme. Chilifrø kræver nemlig også ret høj varme for at spire. 25, ja nogle skal have 27 grader for at spire. Tiden, fra du sår, til der kommer synligt liv, er mellem fem dage og helt op til seks uger. Det afhænger meget af sort. Så frøene i potter med så- og priklejord og dæk dem, så de ligger lige under jorden. Har du gulvvarme i huset, så stil dem her. Uanset hvor mørkt de står, så er undervarme godt. Når spirerne kommer, kan du tage dem i vindueskarmen. Husk at knibe de første fire-seks blomster, hvis du vil have større planter. Gør du ikke det, går planten ofte i stå i sin vækst.

Vent med såning i karmen af de fleste øvrige planter til sidst på måneden, hvor der trods alt er mere lys. Persille skulle da lige være en undtagelse. Det kan du godt så nu.

Kartoffeltid

Læggekartofler skal også have spirer. De skal forspires, og med de tidlige sorter er tiden inde. Forspiring har, ud over at du får tidlige kartofler, flere fordele. Jo tidligere de kommer i jorden, jo mindre er risikoen for skimmel. Jorden skal selvfølgelig være lun, så samtidig med, at du sætter kartofler til spiring, så dæk et bed med klart plast. Solens stråler går gennem den klare plast og varmer derfor jorden op, ikke kun på overfladen, men et stykke ned.

Har du kartofler, der ikke rigtig spirer, som de skal, så kasser dem. Det samme skal du gøre med kartofler, der skrumper ind og ser dårlige ud. Forspiring foregår i lys. Det gør spirerne tykke og kraftige. Rumtemperaturen skal helst være til den kølige side, det vil sige mellem 14 og 18 grader.

Sidst i marts, når jorden er otte grader, kan du sætte dine kartofler ud. Behold plasten over, også når de er kommet op, men giv dem lidt luft, når solen skinner. Er der udsigt til frost, så dæk med fiberdug.

Frisk jord til potte

Potteplanterne må vi ikke glemme. De skal have ny jord. Fjern hvad du kan af gammel jord og hæld så frisk muld i rengjorte potter. Har du kæmper, er det måske en umulighed, men her må du så fjerne al den jord, som du kan, fra toppen og så fylde efter med frisk jord.

I takt med, at det bliver mere og mere lyst, går potteplanterne i gang med nyvækst. Det kræver start på gødning og gradvis mere vand. Efter en ompotning har planten godt af at vente 14 dage med gødning.

Ude i haven gror det

Forårsblomsterne pibler op, og skal det gå hurtigere, kan du grave en klump op. Sæt den i den første uge i et køligt rum for derefter at sætte den i stuen. Du kan også sætte en plastboble over en klump, der gror ude - så får du et lille forskud på foråret.

Under jorden skyder rabarberne stille og roligt. Der er enorm kraft, når de vil op. Jeg lavede et år en bred gangsti med mursten, hvor der tidligere havde været lidt køkkenhave. En dag opdagede jeg, at flere af stenene blev skubbet op. Jeg løftede dem helt op, men kunne ikke finde en årsag, heller ikke selv om jeg gravede lidt ned med hånden. De blev lagt på plads igen, for igen et par uger senere at blive skubbet op. Denne gang var der syn for sagen. Det var rabarberne, der masede sig på. Det år fik de lov til at få en lille firkant af gangstien. Den belønning fortjente de. Hvis du ved, hvor dine rabarber er, så sæt en spand over dem, så de står lunt. Snart vil de vokse op, og du vil kunne nyde de første rabarber.

Podekviste og store hække

En hæk, der er blevet for bred eller for høj, skal skæres ind i februar eller marts. Husk at skære et stykke under den ønskede højde. Det gør senere klipning lettere. Beskær bredden over to år. Den ene side det ene år og den anden året efter.

Det er sjovt at lave sine egne frugttræer, og det er ikke spor vanskeligt. Podekvistene skæres med et skråsnit i januar-februar i frostfrie perioder og opbevares køligt, frostfrit og fugtigt indtil brug, typisk i april. Man skærer i april et tilsvarende skråsnit i den gren, som man vil pode på og binder så samlingen fast med specialelastik. Samlingen smøres ind i podevoks for at lukke for smitte.

Pas på frosttørke

Sol er skønt, men for megen sol kan være farlig for mennesker og planter. Hvis frosten binder og er hård, er der næsten altid sol. Står det på over en uge, så fryser jorden et stykke ned, så planterne ikke kan optage vand. På de stedsegrønne blade øges fordampningen, uden der kan tilføres nyt. Også rosernes grene kan tage skade. Solindstrålingen kan mindskes med grangrene, og har du bladaffald, så dæk ved roden af de sarte planter. Fjern grangrene og anden afdækning, der ikke ligger på jorden, når den værste frost er forbi. Husker du ikke det, reducerer du luftgennemstrømningen mellem grene og blade, og det kan give grobund for de første svampesygdomme.

Ærterne er klar

I drivhuset kan du så feltsalat og radiser. Dæk med bobleplast i frostvejr, eller så under et lille telt, hvor du hurtigt kan tilsætte lidt varme på, hvis det bliver nødvendigt. Såede du vinterærter i drivhuset i december, så kan de sagtens flyttes ud i et bed i haven her i februar. Selv om vinterærter godt kan tåle frost, så flyt dem ud, når der ikke lige er udsigt til hård frost. Tag dem ud af potten og plant dem så dybt, som det nu er muligt, og dæk jorden med blade. Sæt pinde, som de kan vokse op ad. De bliver rimeligt høje. Glæd dig til blomsterfloret, det er smukt.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere