Log ind
BREAKING NEWS
- Bortvist: Odense Kommune sender medarbejder hjem på grund af embedsmisbrug

Klumme: Husk, det er tredje skuffe

  • Klumme: Husk, det er tredje skuffe
  • Klumme: Husk, det er tredje skuffe

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Min base

Ja. Det er et i-landsproblem. Oven i købet et meget lille et. Ikke noget, man burde bruge mange overvejelser på, og måske slet ikke noget, der burde interessere andre. Men måske er det netop en god idé at få det ryddet af vejen, så der bliver plads til at tænke større tanker, og måske er jeg ikke alene med det følgende, som en god kollega mildt sarkastisk ville kalde et af livets store spørgsmål.

 

Kort fortalt: Jeg anede ikke, at der fandtes uskrevne regler for indhold af skuffer. Men det gør der. Altså hvis man skal tro min familie, som nu i årevis har forsøgt at forklare mig, at husholdningspapir, fryseposer og stanniol hører hjemme i tredje skuffe. Hos os ligger det i fjerde. Med alt hvad det medfører af vrissen, når et familiemedlem endnu en gang trækker den forkerte skuffe ud - som om det var svært at lære noget, der stort set altid har været sådan. Og jeg har nægtet at bytte rundt, ud fra en antagelse om, at vi så slet ikke vil kunne finde ud af det.

 

"Hvorfor ER det sådan", spørger de voksne børn. "ALLE andre har det i tredje skuffe." "Det må være noget med din opdragelse," siger manden, men det er ikke retfærdigt. Det er værre end som så. Min far havde selv tegnet grundplanen for ombygningen af mit barndomshjem, men havde uheldigvis glemt at gøre plads til køkkenet, hvilket gav lidt af et hak i den guddommelige aura, fædre havde i hjemmet på den tid. Min mor opdagede det tidsnok til, at der kunne hasteskitseres et køkken, men placeringen af skabe og hvidevarer blev noget mere tilfældig end ønskeligt. I forvirringen endte husholdningspapiret i en skuffe over et underskab, og jeg lærte aldrig reglen at kende.

 

Siden byttede jeg ubekymret rundt på skuffeindholdet i skiftende boliger, indtil jeg fik børn, som gerne ville hjælpe til og bruge køkkenting som gammeldags piskeris, citronpresser og små decilitermål. Den slags fik derfor plads i de nederste skuffer, så børnene kunne nå. Efterhånden som de voksede, flyttede tingene opad til, ja, tredje skuffe, mens papirvarer endte i fjerde og blev der. Mens jeg levede i lykkelig uvidenhed om, at jeg var den rene, kulturradikale anarkist, indtil børnene kom ud i verden og opdagede, hvordan det forholdt sig andre steder. Noget, der åbenbart var gået hen over hovedet på mig.

 

Men nu skal køkkenet males, og jeg har truffet min beslutning. Skufferne er byttet om på prøvebasis, og det går overraskende godt, selv for mig. Alle er glade - den lille uregelmæssighed, som plettede mit image og forstyrrede madpakkesmøringen, er væk.

Nu vil jeg læne mig tilbage og overveje, om den lille anarkisme kan bruges bedre til større formål.

  • Michael Bager

    Af:

    Journalist på kulturredaktionen på Fyens Stiftstidende/Fyns Amts Avis. Har tidligere redigeret det ugentlige magasin Kultur - set fra Fyn. Skriver også lejlighedsvis klummer i magasinet Base Bolig. Har været nyhedsredaktør for Fyens Stiftstidende og kulturredaktør for de to fynske avisers fælles kulturredaktion. Ansat på Fyens Stiftstidende siden 1985 og inden da på Fyns Amts Avis. Var i en årrække medlem af Fynske Mediers bestyrelse. Gift og har to voksne børn.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere