Log ind

Jomfruturen på Airbnb gjorde ondt, men ...

"Hvad nu, hvis der sker noget?"

Den tanke gik jeg og min kæreste rundt med for et par uger siden. Vi havde nemlig - efter mange og lange overvejelser - valgt at kaste os ud i et forsøg: at udleje vores lejlighed på den verdensomspændende udlejningsportal Airbnb.

Der gik ikke længe, før der var bid. En ung kvinde og hendes mor ville gerne leje hele hytten med to overnatninger. De skulle til foredrag i vores by og ville gerne forlænge deres tur med en dag, lød det i den første besked, de sendte til os.

Det lød alt sammen meget godt - og som den sande version af deres formål med at leje vores lejlighed. Men hvad nu hvis ... Hvad nu, hvis de slet ikke var dem, de udgav sig for at være? Hvad nu, hvis de holdt en dommedagsfest i vores lejlighed? Hvad nu, hvis de kom, så, sov og smadrede det hele?

Alle de negative tanker stod nærmest i kø. Skrækscenarier en masse. Alt sammen takket være de mange godt-det-ikke-var-mig-historier om Airbnb-udlejere, der er kommet hjem til et ødelagt hjem, som de fleste af os sikkert har læst.

Men hvorfor så overhovedet kaste sig selv ud i at leje sin base til fremmede mennesker? Fordi det er en genial måde at tjene lidt ekstra guldmønter, som man kan bruge til et nyt møbel, en rejse, det uendelige banklån eller noget helt fjerde. Alt sammen ved at lade andre mennesker bruge sit hjem, når man alligevel ikke er der.

Det var i hvert fald det, min kæreste og jeg nåede frem til. Vel at mærke først efter, at vi havde boet i vores lejlighed i over et halvt år. I starten var vi ganske enkelt for ømme over den. Og så var der - og er der stadig - det med at lade fremmede bruge noget af det allermest private, vi har: vores hjem. En usynlig grænse, som gjorde vores førstegangsudlejning til en lidt nervepirrende fornøjelse.

Derfor skrev jeg også flere beskeder til hende, der ville leje sig ind hos os. Næsten som en detektiv forsøgte jeg at finde noget i hendes svar, der ikke gav mening. Noget, der ville afsløre, at hun ikke var den, hun udgav sig for at være, og at hun slet ikke havde planer om at passe godt på vores lejlighed, som hun havde skrevet.

Selv om hun formentlig ikke opdagede noget, var det - må jeg indrømme her bagefter - lidt pinligt. Jeg ledte bare efter det dårlige i mennesket i stedet for at tro på det gode.

Alligevel besluttede vi at acceptere den unge kvindes anmodning. Første gang, vi skulle udleje via Airbnb, ville alligevel føles grænseoverskridende, kom jeg frem til med min kæreste. Vi kunne lige så godt få det overstået og på den måde finde ud af, om det var noget for os.

Alt gik - selvfølgelig fristes jeg til at sige her bagefter - godt. Vi kom ikke hjem til en lejlighed, der havde dannet rammen om et orgie eller en fest. Vi kom hjem til en lejlighed, der lignede sig selv. Et par dage efter tikkede der endda en pæn anmeldelse ind af os som værter, og en tilsvarende røg den anden vej til kvinden og hendes mor.

Jomfruturen på Airbnb gjorde ondt, men den har bestemt ikke afskrækket os. Faktisk har vi allerede en aftale med de næste gæster, der skal låne vores hjem.

  • Af:

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere