Log ind

Gelænderfortællingen

  • Gelænderfortællingen
    Illustration: Gert Ejton
  • Gelænderfortællingen
    Illustration: Gert Ejton

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Min base

Det begyndte med et gelænder. Eller rettere: Resterne af et gelænder. Se, vi har en trappe fra køkkenet ud til haven. Trappen er af træ og monteret af en tømrer på et robust skelet af galvaniseret jern. Den består af 10 solide bjælker som trin, otte lodrette brædder monteret på seks jernstolper som rækværk og fire vandrette brædder som gelænder. Simpelt og robust.

Vind og vejr har dog været hård ved dele af træværket, og i år kunne selv et tykt lag maling og gentagen afhøvling af råddent træ ikke længere skjule, at den skrå del af det østlige gelænder var ved at falde af. Da resten af trappen så ud til at være i topform, mente jeg, at den mindst invasive operation ville være at udskifte dette nederste 80 cm lange bræt med et magen til og give det hele en omgang maling. Næppe mere end hvad der kunne klares med et besøg i byggemarkedet og en times saven og skruen. Jeg blev klogere.

Brættet var ganske rigtigt så råddent, at det slap skruerne, som en langtidsstegt juleand slipper benene. Men de tre tilbageblevne skruer var gennemrustne og knækkede ved berøring. Altså måtte jeg først hapse så meget skrue af med tang som muligt og derefter hamre stumperne ned i træet.

Så viste det sig, at den pågældende type bræt ikke havde været standardmål siden forrige århundrede. Byggemarkedet ville ikke save et stykke ud magen til det, jeg havde med, men de ville gerne sælge mig brædder, der var både bredere og tykkere. Valget stod altså mellem at købe et lille stykke og forsøge at save det til, eller at købe to lange brædder, dele dem i to og udskifte alle fire gelænderstykker, så de blev ens.

Optimistisk - og lidt oplivet - valgte jeg den sidste løsning og kom nu hjem med fire gange så meget træ, som jeg tog af sted med. Det lykkedes stort set at fjerne de fire gamle, men helt raske, brædder fra trappen. Og slå alle de knækkede, rustne skruer ned i træværket. Det hele blev pudset fint af og fik en gang trægrunder. Så langt, så godt.

Min eneste håndværksmæssige uddannelse er et aftenskolekursus i maskinskrivning. Godt nok blindskrift, men alligevel. Alle håndværksudfordringer i mit hjem løses derfor efter Pippi-princippet: Det har jeg aldrig prøvet, så det skal jeg nok finde ud af.

For de to gelænderdele var naturligvis samlet i smig. Ved at stå og vende og dreje de to afmonterede gelænderdele gik det op for mig, at de var savet ud af samme stykke bræt med et enkelt skråt snit. Herefter var det ene bræt vendt 180 grader og voila - de dannede en vinkel svarende til trappens hældning. Mageløst - og nærmest magisk. Jeg lagde derfor det gamle bræt på kanten af det nye og slog en streg efter den skrå kant. Saven, som i øvrigt var indkøbt for 23 år siden, da en god ven lavede denne trappes forgænger, var så slidt, at den savede i alle retninger. Altså over i byggemarkedet igen og købe en ny sav. Samt et bæger med helt nye skruer, for det viste sig, at de skruer, der skulle bruges, var meget længere, end jeg havde regnet med.

Men altså, brættet blev savet smukt over. Det ene brædt vendt 180 grader, de dannede en smuk vinkel ... og lignede lort, da jeg lagde dem på plads. Lige meget, hvordan jeg placerede dem, gabte de i den eller den anden side. Jeg måtte have savet skævt, mente jeg. Og det mente jeg så en tre-fire gange mere. Indtil junior kiggede forbi og nysgerrigt spurgte, hvorfor jeg ikke havde målt vinklen.

Nå, det gjorde han så, mens jeg kørte over i byggemarkedet og købte to nye brædder, fordi jeg havde savet så mange gange i det ene bræt, at det nu ikke længere var langt nok. Junior målte trappens hældning til 45 grader, konstaterede, at så skulle snittet nok lægges i 22,5 grader, aftegnede det, og overlod det til senior at lægge snittet med saven. Det så f...... godt ud. Og passede elendigt på trappen. Nu bare mere præcist elendigt.

Der gik nu nogle timer, hvor junior og jeg savede snit efter snit, målte op og målte efter, og efterhånden også fik kortet bræt nummer 2 i stykker.

Mens vi stod der og spekulerede over, hvor det var gået galt, tog vinden pludselig fat i køkkendøren, så den med et brag hamrede ind i det vestlige rækværk, og hele trappen stønnede sig med en pibende lyd. I præcis dette øjeblik ramte en pludselig erkendelse os begge to: Det var trappen, der var skæv.

Vi havde stolet så meget på det solide galvaniserede jern og tømrerens håndværk, at vi slet ikke havde skænket det en tanke, at trappen gennem 17 år var blevet tæsket af en dør, trampet på af tusindvis af fødder, sko og sandaler, tacklet af børnekroppe i fodboldspil, hevet og trukket i af børn i leg - og voksne i udstrækning efter løb. Uden at sige noget greb vi begge de to resterende - og formodentlig helt lige - brædder og lagde dem langs rækværket på stolperne for at se, om de flugtede. Gu' gjorde de ej. De var så pilskæve og stolperne så lige meget vredet ud af form, at et bræt, der blev lagt ud i en ret vinkel på huset, end ikke rørte ved rækværket ude ved enden.

Efter få sekunders rådslagning besluttede vi at lave gelænderne så lige, vi kunne, og så montere dem på det skæve underlag, så godt det kunne lade sig gøre. Så vi samlede gelændervinklen først, skruede den sammen med to lange skruer. Lagde det fine gelænder oven på det skæve rækværk og vred det lige akkurat så meget, at der var træ nok at skrue det i med. Vinklen åbnede sig godt nok tre-fire millimeter ... men kun i den ene side, og efter en resolut omgang skrueri sad gelænderne urokkeligt fast  og - halleluja - det var ude fra haven umuligt at se, at det hele var skævt.

Der skulle kun fire lag tykflydende maling til for at fuge ud i sprækkerne mellem de to gelænderbrædder, og junior og senior kunne gå et par skridt tilbage og beundre værket over en kølig dåseøl, da husets frue inspicerede værket og bemærkede: Jaja, det ser fint ud. Hvad med den rådne vinduesliste på førstesalen?

  • Faarup_Hans_(2015)_006

    Af:

    Bagsideredaktør på Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis samt fast afløser på Fyens Stiftstidendes Menneskesider. Faste stofområder: satire, læserkontakt, tid og rum. Uddannet radiojournalist fra DJH1990. Har arbejdet på Vendsyssel Tidende og Aalborg Stiftstidende. Siden 1994 på Fyens Stiftstidende, fra 2003 som bagsideredaktør. Hovedskribent på Broken News. Priser: Lattergalen 2004 og Årets Poet 2015 Privat er jeg redaktør af kirke- og beboerbladet Kuréren i Åløkkekvarteret i Odense, hvor jeg bor i eget hus sammen med min kone, som er sygeplejerske på OUH. Vi har tre børn. Jeg er bestyrelsesmedlem i Åløkkekvarterets Grundejerforening samt motionsløber- og cyklist. Cyklede til Paris med Team Rynkeby Odense i 2008 og blev i 1981 fynsmester i diskoskast.

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere