Log ind

Forårsløg lægges i jorden om efteråret

  • Forårsløg lægges i jorden om efteråret
    1 / 2
    Forårsblomstrende løg og knolde lægges om efteråret.
  • Forårsløg lægges i jorden om efteråret
    2 / 2
    Liljeløg lægges i 10-15 cm dybde. Læg 3-4 cm grus under løget, det sikrer, at løget ikke ligger fugtigt.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Og løg der skal blomstrer om efteråret lægges i jorden om foråret. Der kan lægges løg det meste af efteråret til frosten kommer. Ved lægning af tulipaner over en længere periode vil blomstringen også forgå over en længere periode. Dog bør narcisser lægges i september, da de er længere om at danne rødder end andre løgvækster
Det er vigtigt at jorden er let og luftig og dermed veldrænet, så løgenes rødder nemt kan udvikle og brede sig i jorden. Kompost og bladmuld er godt at blande i jorden evt. lidt spagnum.

Skal der løg i stenbedet, bør bjergenes struktur efterlignes ved at blande småsten, grus eller leganødder, således at vandet nemt kan løbe væk.

I det hele taget gælder at næsten ingen løg og knolde tåler stående vand. Løgene ved rådne. Dette kan opleves i meget fugtige vintre, at løg ikke kommer op om foråret, selvom løgnene var store og flotte da de blev lagt i jorden om efteråret. Graves resterne af løgene op vil de være rådne pga. de har stået i vand, jorden vil samtidig lugte rådden, er iltfattig. Skal der kun lægges få nye løg kan der i bunden at hullet hvor løget skal placeres, lægges 3-4 cm grus, gælder i særdeleshed store tulipanløg. En sandjord er bedre end en lerjord, men bedst er en mellemting.

Løgene kan lægges enkeltvis, og her er det nemmest at bruge en kegleformet plantepind, kan laves af en tilspidset rundstok, i passende længde. Især hvis der skal placeres løg mellem eksisterende planter, er det nemmest at lave et hul med plantepinden, og de omkringstående planters rødder beskadiges så lidt som muligt.

En planteske eller en spade kan selvfølgelig også bruges. Skal der lægges 10-15 løg i en gruppe, kan det nemmeste være at grave ud, således løgene kan placeres med nogenlunde lige stor afstand. Herefter lægges jorden tilbage og glattes ud.

Skal der lægges løg i græsplænen, kan der graves en græstørv op, løgene lægges og tørven lægges på plads igen.

Ved ikke for store løg kan en greb vrikkes frem og tilbage, så der bliver et passende huller hvori løgene kan lægges. Løgene vil nu ligge med 4 på stribe, ved at stikke greben ned på kryds og tværs forskellige steder, vil det virke som en naturlig spredning.

Læggedybden varierer

Læggedybden varierer alt efter de forskellige løgplanters størrelse. Der kan gives mange detaljerede beskrivelser af læggedybde for de forskellige løgplanter. Men hvem måler om der præcis er 2 cm eller 7 cm. Hovedreglen siger at løg lægges med ca. dobbelt så meget jord over sig, som det er stort. Men det er ikke altafgørende, da løgene er indrettet således at de vil trække sig ned i den dybde, som er passende for løget, hvis der er lagt for højt.

Et eksempel er tulipan Sprengeri som ikke har noget stort løg, lægges typisk i 3-4 cm dybde. Det vil trække sig ned i jorden, og efter et par år ligger løget så dybt at det faktisk er umuligt at grave op uden at knække stænglen. Hvis man ønsker at forære Tulipa sprengeri, er det ved frø og ikke løg. Sås frøene straks efter modning spirer de nemt, men der skal regnes med 5 år inden frøet er udviklet til et løg der kan blomstre.

Store løg lægges i 10-15 cm dybde og det gælder kejserkrone og liljer. Undtagelsen er madonnaliljen der skal ligge øverligt og med kun 2 cm jord over løget. Løget lægges i september, da den skal have tid til at danne et nyt sæt overvintrende blade.

Erantis og alpeviol der har knolde lægges i 3-5 cm dybde. Anemoner der har vandrette rhizom-agtige jordstængler lægges i 3 cm dybde.

Gødskning og jorddække

Når løgene er lagt er det godt at tilføre et drys blandingsgødning. Løgenes kvælstofforbrug foregår i det tidlige forår. Om foråret kan der evt. givet ganske lidt gødning, for meget vil gå udover blomstringen, men til gengæld give bladene frodig vækst. Men det er blomster man er interesseret i om foråret. Gødning i forbindelse med løglægning, sikre at løgene er i god foderstand og dermed bedre kan modstå svampesygdomme.

Langt de fleste løgvækster er hårdføre, når blot de er lagt i en porøs veldrænet jord. Dog kan et jorddække om efteråret af kompost og nedfaldne blade lune, så jorden ikke bliver så tilfrosset, som hvis jord er helt ubeskyttet.

Formering af løgplanter

Mange af blomsterløgene er nemme at formere. Hvis løgene har det godt i haven, frodige blade og stor blomsterpragt, vil de fleste sætte sideløg. Bliver klyngen for stor kan den graves op, deles og placeres andre steder i haven.

Nogle kan med få års mellemrum virkelig have sat mange sideløg, det gælder Allium og Ipheion. Disse deles jævnligt, de største og bedste løg lægges igen. Hvis de ikke deles vil blomstringen blive sparsom, evt. helt stoppe.

Narcisser og vintergækker kan stå på stamme sted i årevis selvom der er mange løg i klyngen, helt op mod 25 år vil de kunne klare sig uden omplantning. Men på et tidspunkt bør de deles. Er der tvillingløg bør de ikke deles, men lægges udelt.

Havetulipaner har ofte en meget kort levetid. Selvom løgene er store og flotte når de købes i poser med farvestrålende billeder af blomstringen, vil de ofte hurtigt forsvinde. Dog er der gamle sorter som stadig kan klare sig i mange, mange år. Tulipa 'Apeldoorn' i forskellige farver, findes i mange haver og nogle har stået i haverne i 30-40 år.

Vilde og botaniske tulipaner har også en lang levetid.

Er der tulipanløg der udvikles i frodige klynger, kan de graves op efter afblomstring, løgene tørres og afpudses inden lægning om efteråret. En anden metode er, at så snart tulipanerne er afblomstrede kan klyngen graves op, deles og plantes ud et nyt sted. Sørg for at vande, så de ikke visner for hurtigt ned. Bladene skal beholdes så længe som muligt for at give kraft til løgene.

Når det gælder anemoner, krokus og skilla holder man øje med om de blomster frodigt, hvis ikke må de deles.

Det afhænger fuldstændig af hvordan de forskellige løg befinder sig i haven, og hvor hurtigt de bliver (for) mange. Står de for tæt går det altid ud over blomstringen.

Mange løgvækster er villige til at sætte frø, og ofte breder de sig for meget. Her kan det blive aktuelt at fjerne blomsterne straks inden frøene modner og sår sig selv, gælder især erantis, perlehyacint, skilla og snepryd. Myrerne hjælper til med at sprede frøene af alpevioler (cyclamen) havesorter, de sikrer sig det sukkerholdige stof, som omgiver frøet.

Drivning af løgvækster

Ved at drive løg, bringes de i stand til at blomstrer længe før end i haven. Ved at lægge løgene i potter/skåle 10-12 uger før f.eks. jul, og placere dem nedgravet i drivhuset, eller et skyggefuldt sted i haven, dækket med gran, kan disse ca. 4 uger før de ønskes at blomstre, tages ind i et ikke for varmt værelse, hvor de vil drives til blomstring.

Efter blomstring plantes løgene ud i haven på et frostfrit tidspunkt, gødes og året efter vil løgene blomstre ude i haven.

Erantis, krokus og vintergæk kan "lånes" ude fra haven, graves op, drives og plantes i haven efter blomstring.

F
  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere