Log ind

De urolige andelsboliger

  • De urolige andelsboliger
  • De urolige andelsboliger
Ekspertpanelet: Bolig

Andelsboligerne har i lang tid været godt pressestof - og desværre på grund af flere problematiske forhold. Boligformen er særligt udbredt i København og Frederiksberg, som har mere end halvdelen af alle andelsboliger i landet. Det er boligerne i etagebyggeri, som er særligt koncentrerede her. Forlader man hovedstaden og rykker ud i provinsen, spiller andelsboliger i tæt lav bebyggelse en større rolle.

Mens boligerne i hovedstadens centrum fortrinsvis er gennemgangsboliger for unge mennesker, der efterfølgende rykker ud i forstædernes parcelhuse, er andelsboligerne i provinsen i højere grad beboet af ældre mennesker. På Fyn er der godt otte tusind andelsboliger. Heraf ligger lidt under halvdelen i Odense, mens resten er spredt ud over de andre fynske kommuner, flest i Svendborg. Tæt på 70 procent af de fynske andelsboliger findes i kategorien række-, kæde- og dobbelthuse.

Der er (endnu) ingen statistik over priserne på andelsboliger. Det skyldes, at man ikke køber en bolig, men et andelsbevis med ret til at leje en bestemt bolig, som ejes af en andelsboligforening. Da huslejen kan variere meget fra den ene bolig til den anden, er det således forskellige "produktpakker", der købes. Det gør det vanskeligt at lave et prisindeks, da det helst skal vise udviklingen i prisen for et homogent produkt. En anden ting er, at et andelsbevis ikke må sælges til en pris over en lovbestemt maksimalpris. Der opstår derfor kun en markedspris på andelsbeviserne, hvis maksimalprisen er højere end markedsprisen.

Der var et boom i opførelsen af andelsboliger på Fyn i årene fra 2003 til 2007, hvor aktivitet og priser på boligmarkedet accelererede kraftigt. I den efterfølgende finanskrise faldt boligbyggeriet og herunder antallet af nyopførte andelsboliger drastisk. Efterhånden er der kommet bedre gang i byggeriet; men det gælder ikke opførelsen af andelsboliger, som nærmest er gået helt i stå. Nye andelsboliger kan imidlertid også opstå ved, at større udlejningsejendomme sælges til en andelsboligforening, som beboerne opretter. Boligerne skifter på den måde fra at være private udlejningsboliger til at være andelsboliger. Den trafik foregår stadig, især i de større byer.

Det, man skal betale for et andelsbevis, kan synes beskedent i forhold til prisen på en ejerlejlighed. Men det er svært at gennemskue prisforskellen, da man køber to forskellige produkter. En væsentlig forskel er, at man får en andel af boligforeningens (typisk store) lån med i købet, når man flytter ind i en andelsbolig, mens man kun skal bekymre sig om sit eget lån, når man køber en ejerbolig. Andelsboligforeningens lån kan være skruet sådan sammen, at huslejen stiger mærkbart i fremtiden. Der kan også være knyttet finansielle instrumenter til andelsboligforeningens lån. På Fyn har 17 procent af andelsboligforeningerne et finansielt instrument sammen med deres lån. De finansielle instrumenters værdi kan svinge stærkt, og det giver usikkerhed om foreningernes formue og den maksimalpris, man kan få, når man engang skal sælge sit andelsbevis. Andelsboligformen har flere gode sider, så den skal nok overleve. Men køberen af et andelsbevis skal huske at se foreningen godt efter i sømmene.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere