Log ind

Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud

  • Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud
  • Da farmors Melitta flyttede ind - og stempelkanderne rykkede ud

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Min base: Kaffesnak

Da min farmor for en del år siden og meget pludseligt gik bort, pakkede min mor og far en stor del af hendes lejlighed ned og fragtede det hele hjem til deres hus. Det meste kom på loftet, og jeg nød at gå derud og snuse til hendes ting en gang imellem. Når der var noget, jeg ville have, spurgte jeg, om jeg måtte tage det, og det måtte jeg heldigvis for det meste gerne.

Derfor har jeg blandt andet ni af de fineste og sarte små (sherry?) glas, som jeg aldrig helt har fundet ud af, hvad jeg skal bruge til. Men de står i mit køkkenskab, og jeg elsker at hilse på dem, når jeg hver morgen rækker ind efter de franske caféglas på hylden under.

Et par år efter min farmors død, var jeg begyndt at studere i Odense og fik min første helt egen to-værelses lejlighed. Jeg havde tit haft mine forældre til kaffe i København, og jeg serverede helst kaffe fra stempelkanden til dem. Det, syntes jeg, klart var den bedste kop, når den ikke kom fra byens mange caféer.

Det ændrede sig snart. Jeg havde ikke boet mange dage i Odense-lejligheden, da min far en dag kom forbi og stillede en rød maskine på mit køkkenbord. Jeg kiggede lidt vantro på den. Det var en kaffemaskine, hentet på loftet. Med gammeldags filter og af mærket Melitta. Han sagde ikke noget, min far, men jeg vidste med det samme, hvad det var, han ikke sagde: "Lone, nu er det simpelthen slut med det stempelpjat". Og sådan blev det. Jeg respekterede min fars stiltiende kaffeprotest, og salig farmors Melitta fik sit helt eget skab.

For kaffe er bare ikke kaffe
. Af samme årsag tager jeg altid min mor med på Cafébiografen i Odense, når vi skal mødes over en kop. Kaffen skal være filter, og den skal være sort, og alle andre steder smager den bare overhovedet ikke, må jeg forstå.

Min kære søster og svoger har også måttet lære, hvordan Schaumann-kaffen skal håndteres. De er nemlig gået hele vejen og købte for et par år siden en Nespresso! Av. Min svoger er heldigvis kreativ og fandt ud af, at hvis man kører to gange vand til én kapsel, når man frem til noget, der minder om filter ... og en kop kaffe min mor og far kan drikke. Den hedder nu en Schaumann-special.

Stempelkanderne i mit skab
har nu i mange år stået lidt forladte hen. Da jeg blev mor, opdagede jeg nemlig magien (og hurtigheden!) i pulverkaffe, og den har fulgt mig hver morgen siden. Men når min mor og far kommer forbi, er det stadig røde Melitta, der bliver hevet frem. Den sprutter og gurgler og laver den bedste kop filter, man kan tænke sig. For så længe den kan, vil jeg bruge den og sende vemodige tanker til min farmor.

Og gad vide ... den dag den ikke virker mere, kan det jo være, at jeg endelig har fundet af, hvad jeg skal bruge farmors fine glas til.

  • fyens.dk

Mere om emnet

Se alle
Når efterår er alt andet end regn, slud og smat

Når efterår er alt andet end regn, slud og smat

Det hele startede med en killing, vi kaldte Miv

Når London kalder og mor er langt væk

Når London kalder og mor er langt væk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere