Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Boligreportage: Her passer vi på hinanden i seniorbofællesskabet

Boligreportage: Her
passer vi på hinanden
i seniorbofællesskabet

Annonce:

Adventure Holidays Australien 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

Adventure Holidays Australien 2017 – rundrejse med dansk rejseleder

3. Arne Pii er ikke så godt gående længere, så han tager ofte den trehjulede cykel, når det er for kort en tur til at starte bilen.
Foto: Nils Svalebøg

Artiklen er hentet i arkivet

I Lumbylung i Nørre Lyndelse har Marie og Arne Pii fundet den perfekte seniorbolig, for her er både fællesskab, tryghed og privatliv

Seniorbofællesskabet Lumbylung i Nørre Lyndelse består af fire røde murstenslænger med rækkehuse i et plan, som omkranser en hyggelig gårdsplads med græs, buske, træer og flisebelagte stier op til fælleshuset og parkeringspladsen.

Her er femten boliger på mellem 65 og 90 kvadratmeter, så der er både enlige og par blandt beboerne.

Marie og Arne Pii, som nu er 80 og 82 år, flyttede ind i nummer 16 for godt tre år siden, og de trives godt med nærheden til naboerne, fællesskabet og trygheden, som er hele idéen bag seniorbofællesskabet.

Tidligere boede parret i den gamle skole i Nørre Lyndelse, der først var tjenestebolig for Marie og hendes nu afdøde mand, der begge arbejdede som lærere og siden købte ejendommen af kommunen.

- Den gamle skole var et ret stort hus til to mennesker, og samtidig var der en meget stor have til, så til sidst blev det for meget at passe, fortæller Marie og Arne Pii.

Parret mødte hinanden i forbindelse med et højskoleophold i Skotland, da de begge var blevet alene, og faldt med det samme i hak.

- Jeg er ellers fra Frederikshavn, hvor jeg i mange år har arbejdet ved Stenaline, men da jeg kom til skade med min hofte tilbød Marie, at jeg skulle komme ned til hende på Fyn og blive plejet. Siden kom jeg aldrig tilbage til Frederikshavn, siger Arne Pii med et kærligt smil.

Naboen har en nøgle

Fordelen ved at bo tæt sammen i et seniorbofællesskab er trygheden.

- Der er mennesker omkring os hele tiden, men samtidig overrender vi heller ikke hinanden, så der er masser af plads til privatliv, når vi har hver vores bolig. Typisk har naboerne en nøgle, så de kan lukke håndværkere ind, hvis man ikke lige er hjemme, fortæller Arne Pii.

Beboerne i Lumbylung hjælper også hinanden, når der er brug for det.

- Der boede tidligere en ældre herre på 91 år lige ved siden af os. Han var ikke helt rask længere, så vi hjalp ham med indkøb og havde en aftale om, at når han satte et flag i vinduet, var han kommet op og havde det godt. Da der en dag ikke var noget flag i vinduet, og alt var lukket ned og låst, var vi godt klar over, at der var noget galt, og vi fandt ham da også ganske rigtigt død i sengen, siger Arne Pii.

Sådan en situation har bofællesskabet forberedt sig på ved at have en liste med telefonnumre til de pårørende, som hurtigt kan tilkaldes.

Bofællesskabets formand Bodil Køhler er netop kommet på besøg hos Marie og Arne Pii. Hun er 78 år og har været med siden bofællesskabets start for 14 år siden.

- Tidligere var der alt for meget renderi med fødselsdage hos hinanden, men nu holder vi en fælles fødselsdag for de beboere, der har fødselsdag i foråret, og en for dem, der har fødselsdag i efteråret - ellers blev det for meget. På den måde har vi gjort os nogle erfaringer hen ad vejen, forklarer hun.

Hakkehold, husjomfru og terner

Lumbylung er en selvejende institution, så alle beboere er med til at bestemme ved det store fællesmøde, som holdes en gang om måneden. Samtidig er der nedsat nogle mindre udvalg, som har helt konkrete opgaver.

- Udeudvalget mødes for eksempel hver anden fredag til en fælles hakkedag og får fjernet ukrudt, og bagefter holder vi fælles formiddagskaffe. De, der ikke er så gode til at hakke, sørger for kaffen, fortæller Bodil Køhler.

De grove ting, som for eksempel beskæring af store træer, køber de sig hjælp til ude i byen.

- Men det vi selv kan klare, giver jo god motion, siger Bodil Køhler.

En anden sjov ting i bofællesskabet er tjansen som husjomfru med tre terner, der går på skift mellem beboerne, så de har opgaven for to måneder ad gangen.

Husjomfruen og de tre terner holder det overordnede opsyn med foreningens fælleshus og sørger blandt andet for en grundig hovedrengøring en gang om måneden.

Fælleshuset bruges både til fester og som gæstehus, når nogle af beboerne har besøg langvejs fra, for ud over køkken og festlokale, er der i huset også to værelser og et bad.

En del af beboerne har egen vaskemaskine i deres hus, men for dem, som ikke har vaskemaskine, er det nemt at gå hen i fælleshuset, som også har et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler, ligesom der er adgang til en strygerulle i fælleshusets teknikrum.

Plads til forskelle

Selv om de 15 boliger alle er opført samtidig, er der stor forskel på indretningen.

De otte af husene er beregnet til par og rummer 90 kvadratmeter, så her er foruden et stort køkken-alrum også et soveværelse, et badeværelse og et ekstra værelse, som kan bruges til kontor eller gæster. De andre syv boliger er på 65 kvadratmeter, så her er ikke noget ekstra værelse.

Enkelte af boligerne har endda en udestue, som hos Marie og Arne Pii i nummer 16.

- Vi er meget glade for udestuen, men vi bruger den mest i sommerhalvåret, for den er ikke opvarmet. Den vender mod sydøst, så der er et dejligt lys det meste af dagen, og når det er rigtigt varmt om sommeren, trækker vi persiennerne ned og åbner dørene, fortæller Arne Pii.

Udestuen er også det helt perfekte sted til juletræet i december, for her kan det stå og pynte uden at være i vejen.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70