Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:
Billedhuggeren Bonnéns galleri-lejlighed

Billedhuggeren
Bonnéns
galleri-lejlighed

Annonce:

Rigtig billige afbudsrejser

Vi tilbyder de billigste priser. Spar op til 60 % lige nu!

I Peter Bonnéns køkken danner små 350 dåser flåede tomater en levende skulptur på væggen. De er alle danske og bliver skiftet ud en gang imellem for at undgå, at de gærer og eksploderer.

Artiklen er hentet i arkivet

Vi må være kommet i kunstnerhimlen, tænker både fotografen og jeg, da vi træder ind i Linda og Peter Bonnéns 200 kvadratmeter store galleri-lignende herskabslejlighed på fjerde sal.

Her er højt til loftet og et næste guddommeligt lys ind gennem de høje vinduer i lejlighedens største stue, hvor der ud over Peter Bonnéns eget værk »Porte«, hænger en kæmpe mobile af nyligt afdøde Ib Geertsen, en Rauschenberg og to af fotokunstneren Nikolai Howalts »Boxer«-fotografier for bare at nævne nogle få af rummets kunstværker. Ud over kunsten er rummet kun møbleret med to unika Poul Henningsen-flygler, og sådan fortsætter det rum for rum, der som den største stue er indrettet med få, velvalgte møbler og en overflod af moderne kunst.

På loftet i tre atelierværelser med udsigt over Københavns tage er der kun kunst og udelukkende værker af Peter Bonnén, der bruger værelserne som et slags showroom. Egentligt atelier har han på Nørrebro ved Skt. Hans Torv i en gammel hesteskosmedje.

Ateliererne på loftet til trods er lejlighederne ikke forbeholdt kunstnere, men ejendommen er bygget samtidig med Glyptoteket, og brygger Jacobsen havde sine forbindelser. Som Peter Bonnén udtrykker det; man har nok lyttet til ham, hvis han ønskede kunstnerboliger i nærheden af sit nyopførte skulptursamlingssted.

Kunstnerbolig eller ej, Peter Bonnén har boet hér i 41 år, Linda Bonnén i 36 år. Lejligheden har ikke centralvarme, men er petroleumsopvarmet. Og det er Peter Bonnén glad for:

- Det er meget gammeldags, men jeg vil da hellere beholde petroleum og slippe for grimme radiatorer. Har du bemærket panelerne?

Og ja, det har jeg. De er høje og smukke, så man forstår godt uviljen mod modernisering. Lejlighedens køkken og bad er dog ført up to date, og der er lagt smukke, herskabelige parketgulve i hele lejligheden, hvor der før var plankegulv.

Jeg kender til fattigdom

Da Peter Bonnén byttede sig til lejligheden som ung kunstner, var badeværelserne meget ringe, og han var nødt til at leje to værelser ud for at få økonomien til at hænge sammen.

- Jeg har sgu? været rigtig fattig i begyndelsen. Vi fik mælkemærke af kommunen. Ork gud, jeg kender til fattigdom. Men de sidste 30 år er det gået rigtig godt, fortæller Peter Bonnén, og det bevidner lejlighedens stadigt voksende samling af andres og egen kunst.

Lige p.t. laver Peter Bonnén med egen ord dog ikke en skid:

- Jeg har ondt i ryggen og ondt for ideer, så nu går jeg og leger hjemmegående. Som kunstner har man en ti-årig periode, hvor man eksperimenterer og fornyer sig, det er den egentlig kreative periode. Bolten topper, når man er 25 år. Da jeg var 25, fik jeg en ny idé hver dag og en idé til en separatudstilling hvert år. Nu er man heldig, hvis man får en idé til en udstilling hver tredje år.

Nyeste ide, fostret af Peter Bonnén, er en fotoserie, »Stole«, optaget i Egypten. At det var en god idé blev bekræftet, da et af fotografierne kom med i kunsthistoriker Mikael Wivels store værk om den danske billedkunst i det 20. århundrede, »Dansk kunst i det 20. århundrede«, som udkom sidste år.

- Det var jeg meget stolt over, indrømmer Peter Bonnén: - Fotografi er noget jeg hele tiden arbejder med. Vi rejser meget og var første gang i Egypten i 1996, og »Stole« var fantastisk skægt at arbejde med.

Et par af »modellerne« blev hjembragt til Danmark og står nu i showroomet sammen med fotografierne og Peter Bonnéns mange andre værker - de fleste udført i stål og sten - blandt andet mange store og små »Porte« og »Kuber«, som han er særlig kendt for.

- De små porte i sten bliver i dag lavet i Kina og leveret i æsker til blandt andet Politiken Plus, der forhandler dem. De store, som er signerede og kun lavet i få eksemplarer, er håndskårne i Danmark, fortæller Peter Bonnén, der godt kan godt lide at vide, hvor hans signerede værker havner.

- Det er som regel min egen generation, der køber mine ting, erkender Peter Bonnén og beretter en lille anekdote om den unge telefonmand, der var på arbejde i lejligheden og forelskede sig i en af de signerede skulpturer:

- Når man kender folks indkomst, kan man godt operere med lidt forskel i prisen, smiler Peter Bonnén og antyder, at telefonmanden fra Ringsted slap billigere af sted med sin kunstinvestering end rigmanden fra Rungsted.

Kunst skaber arbejdsglæde

På den måde yder Peter Bonnén sin egen private kunststøtte. Det var faktisk et slagsmål om netop kunststøtte, der i midten 60?erne gjorde Peter Bonnén bredt kendt, og han er én af få danske kunstnere, der indirekte har affødt en »isme«, nemlig Rindalisme.

Kunstinteresserede vil vide, at Rindalismen ikke var en retning inden for kunsten, men en bevægelse, der protesterede mod oprettelsen af Statens Kunstfond og støtte til kunst og kultur. Helt specifikt var det Peter Bonnéns værk, »Skulptur i seks dele«, erhvervet for 1.400 kroner af Statens Kunstfond i 1965, der ophidsede koldingenseren Peter Rindal og startede debatten om kunstnere på støtte.

Peter Bonnéns navn var pludselig på alles læber, og selv om han værger sig mod at give Peter Rindal æren for hans gennembrud, så anerkender han pr-værdien af Rindals forargelse, der førte til både tv-interview og mange avisartikler.

- God omtale. Dårlig omtale. Det var under alle omstændigheder omtale, husker Peter Bonnén om virakken.

Siden da er det gået slag i slag, og Peter Bonnéns værker står og hænger i dag til skue på blandt andet Herning Kunstmuseum, Århus Kunstmuseum, Statens Museum for Kunst og Malmö Museum, samt lejlighedsvis på en række arbejdspladser, der er medlemmer af Foreningen Kunst på Arbejdspladsen, som Peter Bonnén er kunstnerisk leder af.

Foreningen blev stiftet i 1954 og er en selvejende institution, som ejer én af Danmarks største samlinger af moderne kunst - deriblandt en række af Peter Bonnéns værker - der er i konstant cirkulation blandt foreningens medlemmer, og man skal ifølge Peter Bonnén være medlem i 40 år for at have set dem alle.

- Vi kan komme med en Birkemose-udstilling, en Schwalbe-udstilling, vi kan komme med hvad som helst, praler Peter Bonnén og anviser her en smutvej til kunstnerhimlen, hvis man ikke har råd til at erhverve kunsten selv.

-

Læs mere om Foreningen Kunst på Arbejdspladsen på: www.kunst-paa-arbejdspladsen.dk

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70