Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Tab dig og kom
op i fart

Mest læste

blogrunner.dk

  1. Land i sigte

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Løb er egentligt meget enkelt.

Først den ene fod frem. Så den anden fod frem. Og så gentager man det bare tilpas mange gang og i et tilpas tempo, og så er man løbende.

Hvor svært kan det være?

Umiddelbart ikke sværere end at vi har løbet, siden vi rejste os som spædbørn og klamrede os til nærmeste borde, stole, reoler og forældres bukseben.

Når man ser børn løbe, løber de mere naturligt end os, der har forsøgt at gøre det så godt som muligt.

I flere år har jeg forsøgt at ændre løbestil, fordi det skulle mindske skader og øge tempoet.

Det er nu nok næppe dét, der har gjort mig hurtigere.

For over tre år siden var jeg en del tungere end i dag.

Faktisk en hel del tungere i sværvægtsklassen, og alligevel blev der løbet to-tre-fire gange om ugen.

Kigger jeg tilbage på diplomerne fra dengang, var tiderne anderledes end i dag til trods for, at alderen langsomt er på vej mod endnu en rund fødselsdag (ja ja, der er stadig fem år til, før jeg drager fordel af at komme i en ny aldersklasse i motionsløbene.)

Først da kager og sukkerholdig cola blev skrottet, begyndte det at kunne ses - både på tøjet, livremmen og tiderne i både organiserede motionsløb, på træningsturene og på løbebåndet i fitness­centret på en helt almindelig grå januardag i 2011.

Faktisk findes der konkrete tal for, hvor hurtig du bliver af at tabe dig.

En af tidens mange løbe- og motionsmagasiner offentliggjorde for nylig konkrete tørre tal for, hvad vægttab faktisk betyder for dit tempo.

Historien melder ikke noget om, hvor tallene stammer fra, men de hænger meget godt sammen med andre lignende undersøgelser.

Ryger der et par kilo af kroppen, kan det nemlig ses på kilometertiden.

Smid bare ét sølle kilo og på en 10 kilometer bliver du 26 sekunder hurtigere.

Det lyder måske ikke af meget, men ser du på vægttabet på en maraton, er du blevet over to minutter hurtigere.

Nu kan næsten enhver smide ét kilo fedt på kort tid. Går du efter sølvet, skal du op og smide noget mere. Et vægttab på fem kilo giver over to minutter på 10 kilometer, og over 10 minutter på en maratondistance. Så er vi altså ude i noget, som kan ses både på tøjet, livremmen og tiden på diplomet efter at være kommet i mål.

Går du ikke bare efter sølvet, men efter guld i din egen personlige konkurrence skal du smide 10 kilo i hvert fald i det omfang du har fedt og krop til at smide så meget, og du ikke i forvejen er en lille splejs.

For 10 kilo batter virkelig noget på den samlede tid.

Nyd dine 10 kilometer med en sparet tid på over fire minutter. På halvmaraton bliver du næsten 10 minutter hurtigere, og er du på den lange maraton­distance har du sparet 14 minutter ude på gaderne eller stierne.

Det er klart, at de hurtigere tider kun er vejledende, for hvis du netop har tabt en hel del sætter det sin naturlige begrænsning.

Omvendt er det en motivationsfaktor for at yde en endnu bedre tid, når forårets mange motionsløb begynder.

Den første af slagsen, hvis man ser bort fra etapemaraton og crossløb, hedder i Odense Dalum-Hjallese Løbet, hvor mange skal have afprøvet formen efter vinterens hårde måneder.

Hvad ville være bedre end at sætte en personlig rekord efter at have tabt sig.

Du kan stadig nå det, for løbet finder først sted om en god måneds tid, og det er måske lige netop de uger, hvor du skal droppe fredagsbajerne, eftermiddags­kagerne og den obligatoriske Matadormix foran fjernsynet.

Bjarke Vestesen er Fyens Stiftstidendes løbs- og motionsredaktør.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70