Log ind

Sightseeing i løbesko

  • Sightseeing i løbesko
    Illustration: Gert Ejton
  • Sightseeing i løbesko
    Illustration: Gert Ejton

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Han står med et flakkende blik, drejer hovedet og spejder efter betjente, mens han forsøger at sælge Eiffeltårnet i miniatureformat.

På ingen tid pakker han pludselig sin lille butik, som bare er et tæppe spredt ud på fliserne mellem Paris’ nok mest berømte vartegn og Seinen, sammen og gør sig klar til at spæne af sted.

Formentlig er han illegal indvandrer, der forsøger at ernære sig og tjene lidt håndeuro på turisterne.

Euro skifter hænder, og væk er han næsten hurtigere end en almindelig dansk motionsløber på sightseeing i Paris.

Der er mange måder, man kan være storbyturist på. I Paris kan man leje bycykler og trille rundt mellem alle seværdighederne, kæmpe sig op på toppen af Montmartre og drøne ned mod Latinerkvarterets små hyggelige gader.

Man kan sidde mageligt på toppen af en dobbeltdækker-turistbus og mærke blæsten i håret, mens seværdighederne bare kommer væltende til én helt af sig selv.

Metroen er som bekendt også en mulighed for at komme hurtigt rundt fra sted til sted, men så ser man ikke meget andet end undergrundens mørke og hører hjulenes skrig mod skinnerne.

Men man kan også vælge at tage løbeskoene på, spænde løberygsækken og huske lidt eurosedler til cafebesøgene undervejs.

Sådan gjorde jeg for nylig i Byernes By efter at have kørt de 1250 kilometer på cykel fra Ringe til Paris som én af de 45 ryttere på Team Rynkebys Odensehold.

For nok kan man cykle rundt i Paris, men med den trafik, der er i noget, der minder om konstant myldretid, er man mere optaget af at holde øje med trafikanterne end at se på de seværdighe-der, man triller forbi. Og så skal man ikke glemme, at der hele tiden er trafiklys.

Derfor er løb en fantastisk måde at færdes på i en storby, og nøjes man med at tage det roligt uden at få for meget sved på panden og har husket eurosedlerne, kan man endda sætte sig ind på en café og få en frokost.

På rejsens næstsidste dag satte vi derfor ud fra den lille pariserlejlighed inde i en hyggelig baggård med Provence-stemning i retning mod Seinen, forbi husbådene med de mange blomster og planter i krukker, og videre mod Port de Suffren med alle Eiffeltårns- og postkortsælgerne og i skyggen af Paris’ vartegn.

Vi ser vores snit til at løbe over for rødt i et par lyskryds, for i Paris er der ikke den samme respekt for lyskurverne som herhjemme.

Musée d’Orsay ligger på højre hånd, og længere fremme løber vi over til Ile de la Sité midt i Seinen, og ligesom filmen om de elskende på Pont Neuf sidder vi og tager en puster. Det var her, stofmisbrugeren Alex mødte maleren Michele, der var ved at miste sit syn, og de forelskede sig i hinanden.

Turen går videre forbi den centrale politigård til Notre Dame, og efter et besøg i løbetøj i kirken videre til Latinerkvarteret for at få frokost. Videre i løb gennem Luxembourghaverne, Montparnasse og ad små omveje, hyggelige kvarterer, ukendte folkelige parker og et supermarked tilbage til udgangspunktet.

Fire-fem timer er gået, og uden at have lagt mærke til det har vi løbet over 20 kilometer.

En helt igennem fremragende måde at lege storbyturist på.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere