Log ind

Løbevenner - nære venner

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Der bliver snakket om ferier. Sommerferier, vinterferier, weekendferier, kæresteferier.

Og der bliver snakket om mænd, eksmænd, koner, ekskoner, kærester, ekskærester, mulige kærester, arbejde, rødvine, eksotiske øl og så selvfølgelig den fælles passion for løb.

Vi kæmper op ad de samme bakker, drøner ned ad dem igen sammen, vi presser hinanden og sveder sammen, og vi møder op på trods af regnvejr, snevejr, is og andet, som ellers godt kan ende som undskyldninger for at blive hjemme i sofaen.

Løb er godt alene, men sjovere sammen med andre.

Den tidligere kulturminister Jytte Hilden (S) - hende vil en hel del læsere nok huske - sagde, at hun havde det med fodbold som med porno: ”Det er sjovt at være med til, men det er kedeligt at se på.”

Nu vil jeg helst ikke vide noget som helst om Jytte Hildens sexliv, men hun har da bestemt en pointe i, at nogle ting er sjovere selv at være med til end at kigge på.

For sådan er det med løb. Det er klart sjovere selv at være med og deltage, uanset om det er et mudderløb 13 gange rundt i skovene ved Tommerup, et godt organiseret byløb som cityløbet i morgen i Odense eller en helt almindelig træningstur sammen med det faste slæng af løbevenner.

Som nu forleden. Vi mødtes i et sommerhus med udsigt over fjorden ind mod Faaborg, mod Bjørnø, Avernakø og i det fjerne Ærø.

Vi løb en rask tur kun et stenkast fra vandet og tæt på Dyreborg med de små hyggelige fiskehuse, der formentlig ikke er til at komme i nærheden af prismæssigt, og som går i arv.

Det er godt at have en stedkendt person med, som kender de små stier forbi en tidligere fynsk chefredaktørs hus, forbi havnen i Dyreborg og op ad en gyde, der engang blev brugt af fiskerne og derfor nu ikke hedder andet end Fiskergyden.

Horneland er fyldt med frugtbuske, og vi lovede hinanden at holde hemmeligt, at vi indimellem stoppede op og smagte på de småsure ribs, ligesom vilde brombær er allemandseje.

Det ville være synd for den smukke udsigt og det skønne område, hvis vi bare drønede af sted, så vi stoppede op - ikke for at få pusten, men for at nyde det område, som kun enkelte af os tidligere havde løbet i.

Ved Fyns eneste rundkirke, Horne Kirke, landede en helikopter med gommen, som savnede sin brud. Med paraplyerne vendt mod regnen stod familierne ved kirken og ventede.

Horne Kirke er blandt andet kendt fra den danske film ”Adams Æbler”, og et øjeblik følte vi os sat ind i en filmkulisse.

Tilbage i den virkelige verden regner det, og regn bliver til vandpytter. Vandpytter bliver til overskyllede veje, der giver gennemblødte løbesko.

Fra Horne Kirke går det næsten konstant nedad mod Faaborg Fjord. Vi hører i det fjerne helikopteren lette igen - måske med det nygifte par om bord. Måske mødtes parret på en løbetur i nær fortid. Vi ved det ikke.

Løbevenner behøver ikke kun være venner, man løber sammen med. De ender også med at blive nære, personlige venner, hvor man ikke bare udveksler høfligheder og ligegyldigheder, men også når ned under overfladen.

Og det gør løbeturene endnu bedre.

Bjarke Vestesen er Fyens Stifts-tidendes løbs- og motionsredaktør. Tidligere klummer kan læses på www.blogrunner.dk.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere