Log ind

Et nyt år med sved på panden

  • Et nyt år med sved på panden
    Sådan ser det ud, når det nye Team Rynkeby Odense-hold har første cykeltime i OBBC i Odense.
  • Et nyt år med sved på panden
    Sådan ser det ud, når det nye Team Rynkeby Odense-hold har første cykeltime i OBBC i Odense.

Artiklen er mere end 30 dage gammel

| Opdateret
Solen har lige akkurat gjort himlen lyserød mod øst efter endnu en iskold, frostklar nat.

Sådan en søndag morgen før otte er der ikke mange ude, og slet ikke dagen efter nytårsdag, hvor søvnunderskuddet fra nytårsfestlighederne skal soves ud.

Måske ligger nogen stadig og tænker de nytårsforsætter igennem, der måske lige optimistisk nok blev sat i timerne omkring årsskiftet og som den kommende tid skal omsættes fra ord til handling for at undgå omverdenens hån og spot.

Selv satte jeg ingen forsætter bortset fra de altid gennemhypotetiske ønsker om fred i verden og et bedre liv med ro og harmoni.

Og her en uge efter nytår har nogle muligvis allerede glemt intentionerne.

Denne søndag har længe været i kalenderen, for det er første fællestræning med det nye Team Rynkeby Odensehold, der om seks-syv måneder skal køre de 1250 kilometer sammen til byernes by Paris. Som bekendt er vejret ikke til udendørscykling i denne tid på grund af sne og is, så ligesom andre ryttere må også Team Rynkeby rykke indendørs på spinningcyklerne hos OBBC.

De fleste har prøvet det før, andre skal have hjælp til indstilling af cyklen, og så er det af sted ud over stepperne i taktfast tempo til musik og spinninginstruktørens verbale pisken.

Min sidemand, som er kvinde, sveder allerede grundigt, og mit eget papir lagt under cyklen er plettet af sveddråber, efterhånden som varmen og pulsen stiger.

Drejer jeg hovedet væk fra den kvindelige spinninginstruktør, kigger jeg ud i den kolde søndag morgen, hvor livet end ikke er kommet i gang endnu.

Fra Fynsværket ses røgen trække mod syd i nordenvinden, mens tog rangerer på banelegemet bag Kvægtorvet.

Pulsen stiger. Tempoet sættes op. Belastningen øges.

Det er som at køre en etape i Ardennerne med hele feltet, mens en af de overskudsagtige unge ryttere igen rykker, og vi må rykke med.

Fra næsen drypper sveden ned på skruen, der justerer belastningen. Styret er lige så vådt og svedigt, og træningstrøjen er gennemblødt og klistrer sig klamt ind til kroppen.

For mit indre ser jeg etaperne fra Tour de France, og i det indre hører jeg Jørgen Leths poetiske, filosofiske kommentarer om en forårsdag i helvede på brostenene, som hvert øjeblik kan fælde os og sende os ned med en brækket skulder.

Nu ved jeg godt, at brostenene i ”En Forårsdag i Helvede” er fra Paris-Roubaix-etapen og ikke Tour de France - bare for at imødekomme alle kritiske læserbreve.

Men set i den store sammenhæng er det denne søndag morgen ligegyldigt. Det er trampen i pedalerne og op gennem pulszonerne, så kroppen rammer de 100 procent.

Forude venter små tre måneder med spinning, som ikke længere må hedde det, fordi en amerikansk fitnesskoncern har opkøbt rettighederne til navnet og nu begynder at håndhæve det eller true med bøder.

Når vi er sidst i marts, begynder træningen først for alvor.

På rigtige cykler, og ude i den rigtige verden.

Bjarke Vestesen er Fyens Stiftstidendes løbs- og motionsredaktør.
  • Fyens Stiftstidende

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere