Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Artiklen er hentet i arkivet

Man starter motoren, og så bliver batteriet ladet op. Hvor svært kan det være? Meget - for sådan er det nemlig slet ikke.
Nu tror du sikkert, at overskriften er ironisk - er der måske nogen kunst i at købe en lader og sætte den til at lade bådens batterier op?

Nej, det mente jeg heller ikke, før jeg mødte Jan-Ctek. Han hedder rigtigt Jan Pedersen - med blødt nordjysk d som i "wostmad og sodewand" - oprindeligt autoelektriker og mekaniker, men livet med olie på fingrene gav eksem, så nu arbejder han med hovedet i stedet for hænderne: Jan sælger det svenske ladeapparat Ctek.

Og det går vældig godt - dels er han nemlig udpræget kvik i pæren og ved en masse om strøm, biler og både, og dels er han fra fødslen vel udstyret med de særlige nordjyske gener, som koder for evnen til at tale bukserne af hvem som helst - uden at vi opdager det. Pludselig står man der bare - med måsen bar og en Ctek i hånden!

Udviklingen løber

Men det er ikke bare snak - Jan har ry for at være en faglig kapacitet - han holder talløse foredrag for mekanikere, elektrikere, tekniske skoler og alskens fagfolk, som vil opdateres med den sidste viden om ladeteknik.

- Der er nemlig store problemer - over de seneste 10-15 år er batterierne udviklet fra de oprindelige "syrebasser" til vor tids AGM- og gele-batterier, men laderne og generatorerne er ikke fulgt med - heller ikke vores viden.

- De nye batterier er dyre, men også virkelig gode - men de gamle "trafo-ladere" og generatorer, som findes i 99 ud af 100 både (og biler), udnytter slet ikke deres kapacitet - de ødelægger dem faktisk og giver dem en kort levetid.

Hurtige syrebasser

- Lad os sige, at batteriet er ladet pænt af og derfor nede på 11-12 volt - så starter vi motoren, og generatoren laver måske 13 volt - den højere spænding får strømmen til at løbe over i batteriet. Men i takt med, at det bliver fyldt, stiger spændingen - generatoren svarer igen, indtil vi når 13,9 volt, som er "gasgrænsen" på et traditionelt (åbent) batteri:

Syren bobler og udvikler gas - for at undgå fordampning og sulfatering af blypladerne lukker generatoren af. Typisk når du de 13,9 volt, når du har kørt med motoren i 10-15 minutter - man skulle så tro, at batteriet er ladet op, men det er kun "overflade-spænding". Hvis du vil have en fuld opladning, skal du køre i mange timer - en regulær opladning varer et lille døgn!

Langsomme deep cycle

- Næsten alle generatorer giver masser af strøm - ampere - og de slår altså fra ved 13,9 volt, fordi det passer med gammeldags startbatterier. Men de er i alle henseender noget skidt som forbrugsbatterier på båden - her skal du som minimum bruge AGM, men allehelst de lidt dyrere gel-batterier.

-De har høj kapacitet og tåler kraftig afladning - op til tusinde "deep cycles" eller mere, men til gengæld kan de ikke lades fuldt op med en almindelig generator eller en billig lader: Et gelbatteri kræver en ladespænding på op til 14,7 volt - generatoren giver normalt kun giver 13,9 - og dertil et langt og kompliceret ladeforløb.

- Problemet kendes også fra nyere biler med stort strømforbrug - de er født med gel eller AGM, som kræver et andet ladeforløb, end generatoren kan give. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre at holde batteriet opladet ved at køre 10 minutter her og en halv time der.

Derfor leveres BMW, Porsche, Ferrari, Mercedes - og jeg kunne blive ved! - med en lille Ctek-lader og besked om jævnligt at lade batteriet helt op.

Otte trin

Ctek-laderen er af typen "switch mode" med computerstyring. Dem findes der nogle stykker af, som er ganske hæderlige, men Ctek’en er - ifølge Jans beskedne mening - verdens bedste med sine otte trin, som giver en perfekt opladning af AGM og især gel-batterier:

1: Ctek’en laver en kort af-sulfatering. Det er en mild "chokbehandling" af korte pulser ved høj spænding, som bryder sulfateringen og "sparker liv i batteriet".

2: Så starter Ctek’en forsigtigt selve ladningen - det er for at få gang i de kemiske processer. Giver vi fuld gas fra starten, får vi hurtigt en høj "overflade-spænding", så laderen tror, at batteriet er opladet, men i virkeligheden er det udtryk for, at kemien ikke kan følge med.

3: Efter denne "opvarmning" har batteriet maksimal modtagelighed, så nu kan Ctek’en hælde strøm på i spandevis - "bulk-ladning", ifølge Jan hurtigere end nogen anden lader - indtil spændingen når 14,7 volt.

4: Så sænker vi farten! Der mangler stadig 10-15 pct, men hvis vi fortsætter med speederen i bund, vil batteriet gasse og sulfatere - vi holder de 14,7 volt, men nu kun med ganske få ampere.

5: Så er batteriet principielt ladet op og får en pause, hvorunder Ctek’en checker, om det holder spændingen - ellers er der fejl.

6: Det er der ikke, siger vi - altså fejl - så nu kører Ctek’en videre i den mode, som kaldes "float": Ved kun 13,6-13,7 volt klemmer den langsomt, men sikkert de allersidste ampere på batteriet.

7: Så overgår Ctek’en til overvågning og "puls" - det er så hamrende smart, at Jan selv skal have lov til at forklare:

Uden at slide batteriet

- Pulsladning er kronen på værket - for hvad sker der i grunden, når du forlader skibet med landstrømmen til og den automatiske lænsepumpe tændt? De fleste ladere fortsætter i "float" - altså 13,6 volt, som dels forsyner pumpen, når den en gang imellem trækker strøm, og resten af tiden "koger på batteriet". Og hvis du bruger så meget strøm, at du trækker på batteriet, starter ladeforløbet forfra - hvilket også slider på batteriet.

- Ctek reagerer på pumpens forbrug ved at give et par "pulser" , så batteriet igen lige runder 14,7 volt - så overvåger den igen - uden at gøre noget som helst andet end at måle. Så tænder køleskabet måske, og igen kompenserer laderen med de nødvendige pulser - fidusen er, at forbruget på den måde går helt uden om batteriet.

-Når man forlader båden med landstrømmen til, så slider man altså ikke på batteriet ved enten at koge på det i døgndrift eller ved at køre den ene lade-cyklys efter den anden. Det er smart!

Det var syv ladetrin - hvad laver det ottende trin? Det vælges manuelt og kaldes "recondition". Det består i en kortvarig og kontrolleret "kogning" - forhøjet spænding, som "blander" lagdelt syre op og bryder eventuel sulfatering. Et sløvt batteri får derved ny vitalitet.

Vi bruger mere strøm og svarer igen med "batteri-banker", invertere, solceller, ekstra store generatorer og smarte ladere - og man skal være noget af en ekspert for at få det hele til at spille sammen - det ser vi på i næste uge.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70