Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Den
første
el-bil

Annonce:

Velkommen til vores verden af fantastiske smykker og ure!

Skovgaard Guldsmed & Urmager

Den første el-bil
Markant. Den kantede Detroit Electric fra 1913 har næsten 100 år under hjulene. Alligevel kunne elbilen modellen allerede dengang rulle 200 km på en opladning.

Artiklen er hentet i arkivet

Detroit Electric, som var den første masseproducerede elbil, havde en rækkevidde på 130 - 200 km allerede for 100 år siden. Med metanoldrevne brændsels-celler fra danske IRD Fuel Cell Technology, kommer rækkevidden helt op 1400 km
Bilhistoriens lys er blændende klart. Det er på mange måder ikke særligt imponerende, når producenterne melder ud, at de højteknologiske elbiler anno 2010 typisk kan rulle 100-150 km på en opladning.

Allerede i 1908 kunne man nemlig købe en bil, der klarede 130-200 km på en opladning. Og Detroit Electric, som bilen hed, blev med 38.000 styk den mest solgte elbil nogensinde. Produktionen blev indstillet i 1938.

Vi har testet et af de få overlevende eksemplarer af Detroit Electric. Og det er ikke en hvilkensomhelst bil. Modellen indehaves af Jørgen Lundsgaard, der ud over at være folketingsmedlem, iværksætter og idémand, også er grundlægger, medindehaver af og direktør for Svendborg-firmaet IRD Fuel Cell Technology, der er verdens eneste producent af store brændselsceller.

Bilfabrikker som GM og Honda har over en periode eksperimenteret med brændselsceller som drivmiddel af elmotorer i biler, og som gør bilerne uafhængige af stikkontakter. Problemet er bare, at de brændselsceller drives af brint, der er dyrt at lagre og kræver et helt nyt net af tanke og servicestationer.

Det problem har IRD Fuel Cell Technology løst med en ny generation af brændselsceller, der drives af grøn metanol. Eller i daglig tale, træsprit. Det er så energi-intensivt, at bilen klarer 50 km pr. liter metanol. Eneste udstødning er ren vanddamp.

Fordelen er, at metanolen kan fremstilles af blandt andet affaldstræ eller gamle aviser, ud over at det er et restprodukt fra produktionen af olie. Derfor kan det i princippet være et helt grønt brændstof. Og det kan uden dyr teknologi tankes fra de servicestationer, vi kender i dag.

Bedstemor And-bil

Og det er derfor, vi nu står her foran den ombyggede Detroit Electric Model 47 fra 1913 med det Bedstemor And-agtige høje design. Anders And-tegneren, Carl Barks, har efter sigende netop tegnet Bedstemor Ands køretøj direkte efter elbilen, som dengang var lysår forud for sin tid.

Her på kajen i Svendborg en solrig, men kold, martsdag i 2010 er det kun en let sugerørs-slubren fra brændselscellen, som sipper i en ti liter dunk med metanol, der afslører, at testbilen er en elbil ud over det sædvanlige.

Det er dog heller ikke bilen i sig selv, der er den gode historie. Det er principperne i den teknologi, som ligger bag.

- Jeg har lavet den som en provokation for at vise, hvad der kan lade sig gøre, fortæller Jørgen Lundsgaard.

Forude og agter ligger to batteripakker med hver seks styk bly/syre-batterier, mens den lille kompakte brændselscelle står forrest til højre i den rummelige kabine sammen med den sikrede ti-liters metanol-dunk, som udgør tanken.

Vi hopper om bord i den næsten drivhusagtige kabine, der med glas hele vejen rundt, bløde sofasæder og en højde, som giver plads til "skorstensrør" og derbyhatte, mere minder om en eksklusiv togkupe. Bilen blev da også i sin tid solgt som en "damevogn" - især dog, fordi den som eldrevet ikke krævede, at man stod og sled med et håndsving til starteren.

Muller kræves

Og godt for det. Det kræver nemlig både muller og opmærksomhed at føre automobilet. Rattet og spændings­omskifteren, der reelt er speederen, består nemlig af to solide stænger forrest i bilens venstre side. Mens man kun skal have øje for den ene af de tre tunge pedaler i bunden.

Det er nemlig bremsen.

Hovedafbryder-pedalen skal kun røres, når bilen står helt stille, det samme gælder håndbremse-pedalen, lyder det fra vores kyndige vejleder.

Til gengæld skal man være præcis og fiks på fingrene med spændingsomskifteren. Hvis man rammer mellem en af de fem indstillinger, hvoraf den sidste får vognen op i voldsomme 32 km/t - 40 km/t, kan det nemlig brænde sammen.

Hvis der skal bakkes, er proceduren helt speciel. Så skal gearstangen nemlig løftes og trækkes.

Men vi skal fremad. Og det kommer vi i håndfaste ryk, når gearvælgeren flyttes. Undervejs kræver det, at man holder tungen lige i munden, når der både skal skiftes hastighed og korrigeres med styrestangen, som mildest talt har slør.

Lydløs fremfærd

Og korrigeret, det bliver der. Godt nok er Svendborg Havn idyllisk. Men vi har ikke lyst til at forsøge os som havbiologer i en elektrificeret dykkerklokke. Og tager den derfor med ro.

Den mest markante lyd kommer, når vi af og til må ringe med den sporvognslignende klokke, som udgør hornet. Det sker for at fortælle cyklister og gående, at de skal give agt. Ud af øjenkrogen kan vi skimte displayet på brændselscellen, der fortæller, at den maksimale effekt er på 900 watt, og hvor meget vi ind til videre har brugt.Detroit Electric er samtidig mere højteknologisk, end du tror. Således var den allerede dengang konstrueret med lavfriktionsdæk med ekstra højt tryk. Noget, som el- og økobilsproducenterne stolt fremhæver i dag.

Med en tiliters sikkerhedstank om bord kan vi ifølge Jørgen Lundsgaard rulle 500 km. Og med en tank med foreløbigt maksimale 28 liter ville rækkevidden således være 1400 km.

Ganske overbevisende. Og det er en teknologi, som kan fungere i enhver brændselscelledrevet elbil. Vi venter spændt på, om historien er moden til at gentage sig selv.

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70