Log ind

Sudoku er slet ikke japansk

  • Sudoku er slet ikke japansk
    Leonhard Euler (1707-1783). Født i Basel i Schweiz. Blev leder af Skt. Petersborg-akademiets matematiske fakultet. Far til 13 børn og blind sine sidste 16 leveår. Anses for historiens mest produktive matematiker og stamfader til sudokuen. Illustration: www.wikipedia.com
  • Sudoku er slet ikke japansk
    Leonhard Euler (1707-1783). Født i Basel i Schweiz. Blev leder af Skt. Petersborg-akademiets matematiske fakultet. Far til 13 børn og blind sine sidste 16 leveår. Anses for historiens mest produktive matematiker og stamfader til sudokuen. Illustration: www.wikipedia.com

Artiklen er mere end 30 dage gammel

BAGGRUND: Sudoku er resultat af en global kæde af inspiration
Hvad betyder Sudoku, og hvor stammer det fra? De to spørgsmål har mange læsere stillet os.

Sudoku er sammensat af de japanske ord for tal (su) og alene (alene), og er en sammentrækning af udtrykket "Suji ha dokushin ni kagiru", frit oversat til "Tallene må være ugifte (alene)".

Det lyder jo alt sammen meget japansk, men det er det slet ikke. Faktisk er det slet ikke japanerne, der har opfundet sudokuen. Det er amerikanerne. Og de kan takke et mindre globalt samarbejde for forarbejdet.

Schweizeren

Sudokuens rødder kan spores tilbage til 1783, da den schweiziske matematiker LeonhardEuler, konstruerede et "latinske kvadrat".

På det tidspunkt havde Euler været blind i 16 år, da han fandt på at sætte tallene fra 1 til 9 ind i et kvadrat med 81 felter, hvor alle tal optræder én gang i hver vandret og lodret række.

En helt ægte sudoku var det dog ikke, for han nåede ikke at dele kvadratet op i de ni blokke, som vi kender i dag.

Latinske kvadrater har i mange år været brugt af forskningen, når man skulle fordele forsøg statistisk retfærdigt, men vi skal næsten to hundrede år frem, før nogen fandt på at de kunne udnyttes kommercielt.

Amerikaneren

I New York udkom (og udkommer stadig) et krydsordsblad ved navn Dell Puzzle Magazine. Engang midt i 1970'erne fik en eller anden på redaktionen den idé, at man kunne tjene penge på gamle Eulers kvadrat.

Opgaven blev lanceret som "Number Place". Det hedder den den dag i dag, men ingen ved, hvem der fik idéen, fortæller avisen The Guardian, som har opsøgt krydsordsbladets gamle redaktør og som vi har historien fra.

Japaneren

Efter en halv snes år så en japansk udgiver et nummer af opgavebladet, og indså, at her var lige, hvad hans landsmænd havde savnet.

Japanerne er nemlig helt vilde med kryds-og-tværser, men det er deres skrifttegn ikke. Udgiveren, som hedder Nikoli, formulerede de tre regler, vi kender i dag, fandt på navnet sudoku, og udsendte den første i 1984. De næste 20 år hærgede sudokuen det fjerne østens riger, uden at vi herovre bemærkede det.

Newzealænderen

Lige indtil en newzealænder i 1997 faldt i staver over en sudoku i et butik under en indkøbstur i Tokyo.

59-årige Wayne Gould er pensioneret dommer og har fortalt, hvordan han blev grevet af lyst til at fylde de tomme huller ud med tal.

De næste seks år baksede han med at udvikle et computerprogram, der kan konstruere sudokuer. Den første blev afsat til avisen Conway Daily Sun i den amerikanske stat New Hampshire, hvor til han var flyttet.

Under en flyvetur til Hongkong mellemlandede han i London og gik op på The Times' redaktion med sine opgaver. Det var i oktober 2004. En måned senere trykte The Times sin første sudoku, Politiken trykte 12. juni i år den første i Danmark, og ja, resten er historie, som man siger.

Besøg Wayne Goulds egen hjemmeside: www.sudoku.com

Kilde: http://observer.guardian.co.uk
  • fyens.dk

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere