Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere>>

fyens.dk

Fyens Stiftstidende - Fyns Amts Avis

fyensdk
 
  • Del artiklen:

Sprogdoktoren

Annonce:

Bedemanden Peter Klemmensen

Hos os er de efterladte i centrum!

Sprogdoktoren

Artiklen er hentet i arkivet

Stiften Stadium

Jesper Carstensen, som ikke har meddelt sin adresse, skriver:

Jeg studsede noget, da jeg så det nye navn på Odenses isstadion: Stiften Stadium. Ifølge min gamle Nudansk Ordbog betyder stadium udviklingstrin. Jeg har svært ved at se forbindelsen mellem et udviklingstrin og en skøjtebane. Min kone mener, det er fordi et stadion hedder stadium på engelsk, men så synes jeg, det er en underlig sammenblanding, for Stiften er jo ikke ligefrem engelsk. Hvad mener du om navnet?

Svar: Stiften Stadium er en sproglig bastard. Det burde hedde Stiften Stadion. Ishockeysporten har åbenbart lagt det danske sprog på is. På positivsiden tæller dog, at det nye navn indeholder et udmærket bogstavrim.

En af de eneste

S. Mortensen, Odense, skriver:

Man støder af og til på udtrykket "en af de eneste" i diverse medier. Det skærer i mine ører, men i familien har det givet anledning til en del diskussioner, hvor jeg nok står temmelig alene. Jeg mener, at det må hedde "den eneste" eller "en af de få". Hvad mener du, kære doktor?

Svar: Jeg bryder mig heller ikke om udtrykket. Men Den Danske Ordbog (2004) nævner uden løftet pegefinger sætningen "Hun var en af de eneste kvinder i en verden domineret af mænd". Jeg ville selv skrive: "En af de få".

Lykkes med

E. Povlsen, Ullerslev, skriver:

I Fyens Stiftstidende så jeg følgende overskrift: "Nu skal vi lykkes". Her ville jeg have sagt: "Nu skal det lykkes for os". Er begge dele korrekt?

Svar: Havde du spurgt for 25 år siden, ville kun det ene udtryk have været korrekt. Men i 1980'erne opstod udtrykket "at lykkes med", formentlig på grund af afsmitning fra engelsk "succeed in". Begge udtryk findes i Den Danske Ordbog (2004). Om udtrykket "lykkes med" nævner ordbogen dog, at det af nogle regnes for ukorrekt.

Smutvej

Gorm Nielsen, Odense, spørger:

Hvad er forskellen på en genvej og en smutvej?

Svar: Man kan skyde genvej, men man kan ikke skyde smutvej. Og en computer har en genvejstast, men ingen smutvejstast. Ellers er der ikke den store forskel. Ifølge Den Danske Ordbog er en genvej "en mere direkte og derfor kortere vej til et sted". En smutvej defineres som "en vej, ad hvilken man hurtigt kan komme hen til et sted".

Med kløvet tunge

D. Nielsen, Odense NV, spørger:

Hvorfor siger man "at tale med kløvet tunge"?

Svar: Udtrykket betyder at være falsk og upålidelig, at spille dobbeltspil. Det findes også på engelsk og tysk. Amerikaneren J.F. Cooper brugte udtrykket "speak with a forked tongue" i indianerromanen "Den sidste mohikaner". Man kan også "tale med to tunger". Dette udtryk kendes på dansk helt fra 1555, da Herman Weigere brugte det i "Rævebogen".

Har du et spørgsmål om sproget? Mail til: Sprog@fyens.dk. Eller skriv til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C. Mrk: Sprogdoktoren

Fra forsiden

kundeservice_banner_20140313
StiftenFordele_Webbanner01_223x70 (1)
AvisKlubben_Webbanner_223x70