Log ind

Jeg kommer nu, ja jeg gør

  • Jeg kommer nu, ja jeg gør
    Tegning: Gert Ejton
  • Jeg kommer nu, ja jeg gør
    Tegning: Gert Ejton
sprogdoktoren

Nogle kalder det "den fynske efterbrænding". Andre kalder det "ekkosætninger".

- Er det specielt fynsk at gentage sig selv som i sætningen "Det er noget, vi blir glae ve, ja vi gør."

Sådan spurgte en læser, som besøgte Sprogdoktorens konsultation under Det Fynske Folkemøde.

Læseren tilføjede, at en af hans bekendte, en TV2-journalist, kalder fænomenet "den fynske efterbrænding".

Sprogdoktoren svarer: Jeg har også i mange år hæftet mig ved denne efterhængte frase i fynsk talesprog. Og nu har jeg gravet lidt dybere efter dens oprindelse og undersøgt, om den er særlig fynsk.

Jeg søgte først hos forfatteren Morten Korch, idet jeg erindrede, at jeg var stødt på talemåden i flere af hans fynske fortællinger.

Jeg fandt et eksempel i allerførste sætning i fortællingen "Foran disken"  i "Fynsk humør" (1956).

En nordfynsk kone er hos købmanden og siger: "Kom nøv, Pejdersen, og espedejr mig, for jeg ska heim ijen, ja jeg skal."

Ømålsordbogen betegner denne type af efterhængte fraser som "forsikrende, bekræftende, ekspliciterende, replicerende og lignende". Ordbogen giver eksempler fra bl.a. fynsk og sjællandsk. På Fyn har ordbogen indsamlet:

"Da vi var børn, da drak vi jo aldrig vand, nej det gjorde vi dat."

"Og så sørgede banearbejderne så for resten, ja de gjorde."

Slår man op i Ømålsordbogen under "kunne", finder man lignende talemåder. Her kaldes de "ekkosætninger". Et eksempel fra Fyn:

"Men sådan kan det gå, ja det kan."

Der findes lige så mange eksempler fra sjællandsk, så vi fynboer kan ikke tage patent på ekkosætninger.

Andre efterhængte fraser er "egå" og "egåsda". Dem skrev Sprogdoktoren om sidste år.

Udtrykket "vel da" er en søster til "egåsda". Det bruges, når sætningen i forvejen indeholder en nægtelse: "Du går datte nu, vel da?"

Talesprog i hele landet

Forskerne mener ikke, at de efterhængte fraser kun findes på Fyn. Dialektforskeren Asgerd Gudiksen: 

-  Ømålsordbogen bekræfter, hvad jeg umiddelbart tænkte: At det ikke er specielt fynsk. Jeg tror nu heller ikke, at det er specielt ømålsk, men et træk, der forekommer i talesprog i hele landet.

Sprogprofessor Lars Brink:

- Det ville undre mig såre, om der var væsentlige dialektale forskelle her. Jeg kender i hvert fald ingen.

Ikke alle udsagnsord kan optræde i "ekkosætninger". Det gælder kun være, have og gøre samt de såkaldte modalverber: burde, kunne, måtte, skulle, turde og ville.

Når hovedsætningens tidsbøjede udsagnsord er "være" eller "have", bliver dette også påhængets udsagnsord.

"Jeg er sulten, ja jeg er."

"Jeg har travlt, ja jeg har."

Når hovedsætningens tidsbøjede udsagnsord er et modalverbum, bliver dette også påhængets udsagnsord.

"Jeg skal gå nu, ja jeg skal."

I øvrige tilfælde bruges udsagnsordet gøre.

"Jeg går i vandet nu, ja jeg gør."

Fynboernes sproglige yoyo

"Jo" er også et populært ord på Fyn. Så populært er det, at vi godt kan lide at bruge det mere end én gang i den samme sætning.

En læser har indsendt denne sætning: "Heru' i forsta'n får vi jot uavisn før am torsda'en, jo!" (Herude i forstaden får vi jo ikke ugeavisen før om torsdagen, jo).

"Nu er vi jo hjemme jo," sagde folketingsmedlem Erling Bonnesen til TV2/Fyn.

Der har været mange jo-jo-generationer før ham, ikke kun på Fyn. Det kan man forvisse sig om ved et opslag i Ømålsordbogen.

"Det var jo om vinteren vi tærskede jo." (Eksempel fra Ærø).

"Så kom jo traktorerne jo." (Eksempel fra Falster).

"Og så proppede han jo i jo." (Eksempel fra Sjælland).

Sprogdoktoren runder af: Vi ses jo igen næste mandag, ja vi gør jo.

  • fyens.dk

      Regler for kommentarer

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere