Log ind

Højt lixtal er sprogets epo

  • Højt lixtal er sprogets epo
  • Højt lixtal er sprogets epo

Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Den 17-årige K.s mor, B.J., og hendes bror N.J. på trappen til Østre Landsret i går eftermiddags få minutter før den 24-årige mand, der var skyld i K.s død, blev idømt et år og ni måneders ubetinget fængsel."
En tekst kan have for høj hæmatokritværdi på grund af sproglig doping
Denne billedtekst i Fyens Stiftstidende har fået en læser til tasterne.

- Det store antal danskere med læsebesvær får mig til at tro, at mange nødes til at læse sådanne smører grundigt om for at forstå meningen. Er det dog ikke uhensigtsmæssigt bare for at kunne smykke sig med et højt lixtal? Sådan spørger læseren, Arne Therkildsen i Sanderum.

Sprogdoktoren er helt enig. Det er slemt at have en høj hæmatokritværdi. Men det er også farligt at have et højt lixtal. Man bør ikke dope sproget, så det bliver uforståeligt.

Arne Therkildsen skriver videre:

- Den sproginteresserede ved, at lix står for en metode til bedømmelse af, hvor let eller svær en tekst er at læse. Men hvordan er det nu lige, man foretager bedømmelsen? Nogle aviser tilstræber et lavt lixtal, der gør dem let læselige, mens andre praktiserer et højt, der vist stadig anses for at være finere.

Svensk metode

Lad os kigge nærmere på begrebet "lixtal". Heldigvis gemmer Sprogdoktoren på de særeste ting, således også et maskinskrevet brev fra en forlagsredaktør, dateret 1984. Heri står:

- Kære Anders. Grundlaget for lix er svensk. Lixtallet udregnes på baggrund af den gennemsnitlige sætningslængde og antallet af ord på mere end seks tegn. En tekst med et lixtal på 20 er meget let at forstå. 30 betyder let. 40 er medium. 50 er svær. Og 60 betyder meget svær.

Den forklaring gælder stadig. Og Sprogdoktoren kan tilføje, at "lix" er en forkortelse for "läsbarhetsindex". På dansk kan ordet "lix" spores tilbage til 1968. Metoden blev introduceret af den svenske pædagog C.H. Björnsson.

Lixmetoden bruges i hele Norden, mens andre lande har andre metoder. Flesch's Reading Ease Index (REI) fra 1948 er udbredt i engelsktalende lande. Det samme er Gunning's Fog Index fra 1952.

Idealet er 30-40

Lixtallet er naturligvis ikke nogen stensikker metode til at fastslå, om en sætning er let eller svær at læse. Der findes lange ord, som er nemme at forstå, for eksempel ordene "sætning" og "fødselsdag". Og der findes korte ord, der er svære at forstå, for eksempel ordene "lix" og "dioxid".

Men metoden rammer heller ikke helt ved siden af. Sammenligner man Ekstra Bladet og Information via lixmetoden, vil Ekstra Bladet hver dag have det laveste lixtal, fordi Ekstra Bladet tilstræber det hurtige og letfordøjelige, mens en avis som Information har en mere akademisk tilgang til artiklerne.

Sprogdoktoren trådte sine journalistiske barnesko på et blad ved navn Avisen Fyn, hvor idealet var at skrive lige så enkelt som Ekstra Bladet. Vi satte konsekvent punktummer foran "og" og "men". Dermed blev sætningerne kortere, og lixtallet faldt.

Jeg fik dengang målt mit lixtal og var pavestolt over, at det var lavere end Ekstra Bladets (under 20). Senere er jeg vistnok blevet klogere. Det må være idealet, at læsbarheden i en avis er "let til medium". At man veksler mellem korte og længere sætninger og mellem korte og længere ord. Ellers bliver sproget staccato-agtigt.

Lixtallet i denne sprogdoktor-artikel er godt 30. Lixtallet i den snørklede billedtekst i indledningen er 73, altså i en sværhedsgrad helt uden for kategori.

Kancellisprog

Men lixtallet kan nå endnu højere. Her er en annonce, som Odense Kommune indrykkede i avisen:

"I medfør af bestemmelserne i Lovbekendtgørelse om private fællesveje, nr. 670 af 19.08.1999 § 16 stk. 2, fremlægges protokollat og kendelse vedrørende det den 26. april 2004 afholdte vejsyn på den private fællesvej på landet Middelfartvej 601-611 til almindeligt eftersyn i 4 uger fra den 23. marts 2005 i Park- og Vejafdelingen, Odense."

Annoncen har et lixtal på 80. Dens uforfalskede kancellisprog er stort set ubegribeligt for almindelige borgere, selv de borgere som sagen vedrører.

"Fadervor" har i øvrigt et lixtal på 33, når "amen" ikke regnes for en selvstændig sætning. Amen.

SPØRG OM SPROg

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk, eller skrive til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk: Sprogdoktoren
  • Fyens Stiftstidende

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere