Log ind

Halve aber og kyllinger på flaske

  • Halve aber og kyllinger på flaske
    Tegning: Gert Ejton
  • Halve aber og kyllinger på flaske
    Tegning: Gert Ejton

Artiklen er mere end 30 dage gammel

Kært barn har mange navne. Det gælder også den danske snaps.
Annonce
En lille flaske snaps kaldes "en kylling". En halv flaske hedder "en halv abe". Og en hel flaske er "en tremaster".

Men hvorfra stammer disse udtryk? Sådan spørger Palle Holst fra Assens.

Lad os begynde med den halve abe, som ikke er en zoologisk vanskabning, men 35 centiliter brændevin.

Flere opslagsbøger forklarer, at rom tidligere blev smuglet i kokosnødder, som kan ligne abehoveder. Men hvorfor udtrykket "en halv abe" bruges om snaps i stedet for rom, melder historien ikke noget om.

En kylling i flydende form er 10 centiliter snaps. De Danske Spritfabrikker fremstillede første gang den lille flaske i 1933 - under navnet Aalborg Taffel Akvavit. Flasken med indhold kostede dengang en krone og 75 øre.

I bogen "Hvorfor det?" skriver Mette og Mogens Eilertsen: "Når drikken har fået det folkelige øgenavn en kylling, er det nok både på grund af størrelsen og snapsens gule farve. Måske er der også en finurlig relation til betegnelsen "at være hønefuld". Så slemt går det måske ikke, hvis man nøjes med kyllingen."

En tremaster er en hel flaske snaps. "Ordbog over det danske Sprog" (1948) bringer et eksempel på, at udtrykket er brugt i den betydning helt tilbage i 1918. Tidligere blev en helflaske også kaldt en tre-pægle-flaske. En pægl er cirka en kvart liter. Ordet pægl er blevet forvansket til "pæl", og tre pæle er blevet til tre master.

Fuld som en allike

Og nu vi er ved de våde varer. Man kan drikke sig hønefuld eller fuld som en allike. Sprogdoktoren har undersøgt, hvorfor to uskyldige fuglearter skal blandes ind i alkoholisme.

Om "hønefuld" skriver "Ordbog over det danske Sprog" (1926), at udtrykket kan omskrives til "fuld som en høne, der har ædt bærme".

Bærmen er et affaldsprodukt, der fremkommer, når man destillerer alkohol. Efter inddampning kan det bruges som dyrefoder, så man kan sagtens forestille sig den slingrende gang i hønsegården.

Alliken er mere sagesløs, når det gælder spiritus. Udtrykket "fuld som en allike" er efter al sandsynlighed en forvanskning af "fuld som en alk", idet alken har en noget vraltende gang. En allike er i øvrigt en gråsort kragefugl, mens en alk er en sort og hvid havfugl.

Brændevin og dram

Ordet brændevin giver sig selv. Det er vin, som er brændt, det vil sige destilleret. Metoden har vi lært af araberne, og ordet "alkohol" kommer af det arabiske "al-kohl".

Italienerne lærte brænderiet i 1100-tallet og solgte produktet som "aqua vitæ" (livets vand), et udtryk der også findes i Bibelen (i Johannes' Åbenbaring). Her har vi roden til det danske navn "akvavit".

Brændevinen blev solgt som medicin og nåede i 1400-tallet til Norden, hvor apotekerne tappede den i vægtenheden "drachme", som oprindelig var et græsk mål. Et nyt ord var opfundet: "drachme" blev til "dram".

En dram skulle snappes i én mundfuld. Her af opstod ordet "snaps", som betød netop en mundfuld eller en slurk. Ordet vandrede fra tysk (Schnapps) til dansk i 1700-tallet. I dag bruges ordet "snaps" både om væsken brændevin og om et lille glas med væsken. Og "sild og snaps" er jo nærmest blevet en dansk nationalret. Der må helst ikke være for "langt mellem snapsene" ved et frokostbord.

Langt mellem snapsene

Udtrykket "langt (eller længe) mellem snapsene" kendes herhjemme fra 1880'erne. Vi har det formentlig fra USA. Bogen "Bevingede ord" fortæller den sjove historie, at guvernøren i South Carolina engang krævede en flygtet slave udleveret fra North Carolina. Guvernøren fra syd indbød sin kollega fra nord til en banket og spurgte til sagen om slaven. Men guvernøren fra nord svarede blot: "It's a long time between drinks."

Den danske version af udtrykket blev bevinget, da et viserefræn i Tivoli Varieté 1915 i København lød: "Der er noget længe mellem snapsene."

Gibbernakkeren

Den danske snaps er i familie med brændevine i mange andre lande: vodka, gin, whisky, brandy, grappa og slivovits m.fl.

Dansk brændevin er siden 1400-tallet fremstillet på basis af korn og fra 1800-tallet også på kartofler. For at tage den grimme smag af fusel har vi siden 1700-tallet krydret den med urter og bær.

Kært barn har som bekendt mange navne. Et godt glas alkohol kalder vi også for en gibbernakker eller en gewesen. Hvordan de to tossede udtryk er opstået, fortaber sig i sprittåger.

"Gewesen" husker vi måske fra tysktimerne. Han har været = er ist gewesen. Måske bruger vi ordet om et lille glas snaps, fordi det forsvinder så hurtigt. Eller også lyder det bare sjovt.

Spørg om sprog

Har du et spørgsmål om sproget, kan du maile til: Sprog@fyens.dk. Eller skrive til: Fyens Stiftstidende, Banegårdspladsen, 5100 Odense C, mrk: Sprogdoktoren
  • Fyens Stiftstidende

Vi bruger cookies!

fyens.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.fyens.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere